Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Erland Nielsen
    Foto: Erland Nielsen
  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken
  • Fotograf: Kirsten Brink
    Foto: Kirsten Brink

Kendetegn

: Længde 9-12 mm. Imago er overvejende grøn. En plet bagest på scutellum samt pronotums siderande er lysegule. Nymfen er grågrøn.
Enebærbredtæge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Olesen

Variation

: Den varierer ikke ret meget.

Forveksling

: Den kan især forveksles med Fyrrebredtæge (Chlorochroa pinicola), som dog er lidt større, mere olivenfarvet og lidt mere flad, samt har en noget længere sugesnabel. Overfladisk kan den minde om Grøn bredtæge (Palomena prasina) og Gyvelbredtæge (Piezodorus lituratus), som dog begge mangler den lysegule plet på scutellum.

Udbredelse

: Den er ret udbredt i de sandede egne i Jylland, men sjælden på Øerne, hvor den kun er fundet på enkelte, spredte lokaliteter.
Enebærbredtæge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren, men ofte aktiv selv i ret kolde perioder.

Tidsmæssig fordeling

af Enebærbredtæge baseret på Naturbasens observationer:
Enebærbredtæge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Enebærbredtæge - månedlig fordeling

Biologi

: Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer i juni-august. Den suger saft på Enebær og Revling, idet den ofte efterlader en irriterende smag på bærrene. Der er én årlig generation.

Levested

: På hedeagtige biotoper med Enebær og Revling, og den synes endda at kunne klare sig udelukkende med Revling.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Tolsgaard, S., 2001: Status over danske bredtæger, randtæger og ildtæger. Ent. Meddr. 69: 3-46.

Wagner, E., 1966: Wanzen oder Heteropteren. I: Pentatomorpha. Die Tierwelt Deutschlands. 54. Teil.

De senest indberettede arter i Naturbasen: