Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen

Kendetegn

: Stor - op til 10 cm, aflangt ovale-kantede skaller med tilspidset forende og let afrundet-afskåret bagende. Skallerne er så stærkt hvælvede, at kanterne ikke mødes. I stedet gaber de både fortil (plads til muslingens kraftige fod) og bagtil (plads til muslingens ånderør). Skallens yderside er delt i to af en dyb fure, der løber på skrå fra umbo og bagud. Foran furen er skallen forsynet med kraftige radiære ribber, der er besat med torne. Bag furen er skallen relativt glat. På indersiden af skallen, lige under umbo, sidder en lang smal kalkpind. Her har fodens muskler siddet fasthæftet.
Stor Boremusling
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: René Jacobsen

Forveksling

: Den store boremuslings udseende er så specielt, at den ikke kan forveksles med andre muslinger. De andre danske boremuslinger er væsentligt mere regelmæssige i formen.

Udbredelse

: Vidt udbredt i Danmark fra Nordsøen og ned gennem Kattegat til den vestlige Østersø.
Stor Boremusling - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den levende musling ses meget sjældent, da den foretrækker dybder på et et par meter ellere mere, men skallerne kan af og til ses skyllet op på kysten, specielt i Vestjylland.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Boremusling baseret på Naturbasens observationer:
Stor Boremusling - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Boremusling - månedlig fordeling

Biologi

: Boremuslinger borer sig ned i kridtlag, stift ler eller ind i træ, ved hjælp af sine skaller. Skallerne er ikke forbundet med et hængsel, så de kan bevæges i forhold til hinanden. Ved at rokke dem frem og tilbage, virker de som to hvælvede file, der langsomt rasper et cirkulært hul i det materiale muslingen var valgt. Muslingen skaller vokser i takt med, at den borer sig længere ind, så den kan ikke forlade hullet igen. Hulllet virker som beskyttelse mod rovdyr. Muslingen lever af plankton, som den filtrer fra det vand, den suger ind og ud gennem sine ånderør.

Levested

: Foretrækker hårde bundmaterialer, kridt, ler, tørvelag, træ og lignende, som den kan bore sig ind i.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Cambell & Nicholls, The Seashore and Shallow Seas of Britain and Europe, Hamlyn 1988

Køie, Kristiansen og Weitemeter: Havets dyr og planter, Gads Forlag 2000

Poul Bondesen, Danske havmuslinger, Natur og Museum 23(2), 1984

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Almindelig
Almindelig Bakketi...
Carlina vulgaris
Almindelig
Almindelig Bakketi...
Carlina vulgaris
Ascodichaena
Ascodichaena rugosa
Almindelig
Almindelig Guldstj...
Gagea lutea
Grøn
Grøn Busksommerfugl
Callophrys rubi
Marmoreret
Marmoreret Kløveru...
Euclidia mi
Dovenflue
Dovenflue sp.
Sialis sp.
Skovflåt
Skovflåt
Ixodes ricinus
Grågul
Grågul Frostmåler
Agriopis marginaria
Pedicia
Pedicia rivosa
Skræntskyggebille
Skræntskyggebille
Opatrum sabulosum
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Lille
Lille Lappedykker
Tachybaptus ruficollis
Cement-Kantskivelav
Cement-Kantskivelav
Lecanora albescens
Klitkæmpejæger
Klitkæmpejæger
Alopecosa barbipes
Polydesmus
Polydesmus sp.
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Elefantsnegl
Elefantsnegl
Pomatias elegans
Uldgumpmåler
Uldgumpmåler
Alsophila aescularia
Ege-Vintermåler
Ege-Vintermåler
Apocheima hispidaria
Storspove
Storspove
Numenius arquata
Epirrhoe
Epirrhoe sp.
Epirrhoe sp.
Rødben
Rødben
Tringa totanus
Klyde
Klyde
Recurvirostra avosetta