Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart
  • Fotograf: Jesper Lykke Hansen
    Foto: Jesper Lykke Hansen

 Figur

Kendetegn

: Svampen er tæt beslægtet med Hunde-Stinkesvamp og ligner denne i meget.

Den begynder som et 1-2 cm. bredt, rundt til ovalt hekseæg, hvorfra snart strækker sig en stok på 8-12 x 1-1,5 cm.., som for enden har en slimet, umbrabrun sporemasse. Under sporemassen er stokken skarlagenrød eller karminrød. Stokken er tydeligt kamret og er hvidlig med varierende, men altid tydelig, skarlagenrød tone.

Den har ådselagtig lugt, men ikke i nær så udpræget grad som Almindelig Stinksvamp.

Rød Stinksvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hanne bjørnhart

Forveksling

: Hunde-Stinkesvamp harolivenbrun sporemasse og top, som er orange inde under sporemassen, (ikke skarlagenrød/karminrød). og brunlig til orange tonet stok. Som ældre bliver Hunde-Stinkesvamp også rød i toppen, og kan da være lidt svær at skelne, men den har ikke tydeligt røde/skarlagenrøde farver på stokken.

Almindelig Stinksvamp og Sand-Stinkesvamp er tydeligt større, stok tykkere end 1,5 cm, og kraftigere arter uden skarlagenrøde farver på stokken.

Udbredelse

: Rød Stinkesvamp er endnu ret sjælden i Danmark, men er sandsynligvis under udbredelse.
Rød Stinksvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den er sædvanligvis fremme juli-september.

Tidsmæssig fordeling

af Rød Stinksvamp baseret på Naturbasens observationer:
Rød Stinksvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rød Stinksvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Sporemassen for enden af stokken har lugt af ådsel/råddent kød og spises og spredes af fluer.

Rød Stinksvamp er et af de (endnu?) relativ få eksempler blandt svampe på arter, der er indslæbt af mennesker i nyere tid.

Den er indslæbt fra Nordamerika til Europa i 1888 og fundet første gang i Danmark i 1985. Danmark ligger formentlig på grænsen af, hvor der er gunstige økologiske kår for arten, men det kan ændre sig med opvarmningen.

I rødlisten er den vurderet til LC, ikke truet.

Levested

: I skove, haver, parker m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Petersen, J.H. & Vesterholt, J. 1990 (red.): Danske storsvampe (basidiesvampe). - Gyldendal.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Forårsvægbi
Forårsvægbi
Anthophora plumipes
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Blågrøn
Blågrøn Gaffelløv
Metzgeria fruticulosa
Trapez-Svirreflue
Trapez-Svirreflue
Meliscaeva auricollis
Elachiptera
Elachiptera cornuta
Andricus
Andricus quercusca...
Havørn
Havørn
Haliaeetus albicilla
Sitka-Gran
Sitka-Gran
Picea sitchensis
Fiskeørn
Fiskeørn
Pandion haliaetus
Gedeblad-Ugle
Gedeblad-Ugle
Xylocampa areola
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Rovbille
Rovbille ubest.
Staphylinidae indet.
Rovbille
Rovbille ubest.
Staphylinidae indet.
Lille
Lille Stråsækbærer
Psyche casta
Skovfirben
Skovfirben
Zootoca vivipara
Dompap
Dompap
Pyrrhula pyrrhula
Hugorm
Hugorm
Vipera berus
Gærdesmutte
Gærdesmutte
Troglodytes troglodytes
Småbladet
Småbladet Milturt
Chrysosplenium oppositifol...
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Stær
Stær
Sturnus vulgaris
Sandgraveedderkop
Sandgraveedderkop
Arctosa cinerea
Tusindfryd
Tusindfryd
Bellis perennis
Bedeguargalhveps
Bedeguargalhveps
Diplolepis rosae
Følfod
Følfod
Tussilago farfara
Ozyptila
Ozyptila sp.