Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Claus Danielsen
    Foto: Claus Danielsen
  • Fotograf: Mariann Stenholm
    Foto: Mariann Stenholm
  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen

Atlas

: Almindelig Vedbend overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Bladene er tydeligt længere end brede.

Planten kaldes også "efeu", men brugen af dette navn er på retur.

En klatrende stedsegrøn busk, eller lian, med karakteristiske 3-5-lappede blade. Den hæfter sig til stammer, murværk, klipper m.v. med særlige "klatrerødder" og kan under gunstige betingelser nå op i 30 meters højde og have nedre stammediameter på 25-30 cm. Ikke sjældent kryber plantens skud dog hen ad jorden. Der udvikles kun blomsterskud fra klatrende skud, der er nået op i en vis højde, hvor der er passende soleksponering.

Blomstrende skud er markant anderledes, idet de ikke er hæftende, men rent buskagtigt grenede. De fremkommer som sidegrene til almindelig skud. - De blomstrende skud har helt anderledes blade; de er spidse og lancetformede. www.fugleognatur.dk/gallery...

Blomstringstiden er usædvanlig sen, i september-oktober.

Blomsterne udsender en for mennesker ubehagelig, nærmest kvalmende-parfumeret lugt, der tiltrækker bestøvende insekter.

Frugterne er blåsorte, ærtestore bær med 3-5 frøkerner. De har en ubehageligt bitter smag.

Almindelig Vedbend
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ebbe Kristensen

Variation

: Sjældent ses individer, der kun består af oprette, grenede skud; men sådanne dyrkes kunstigt. Podninger af af blomstrende skud vil bevare den oprette grenede karakter og være uden hæfterødder.

Forveksling

: Der dyrkes adskillige arter af slægten, som kan tænkes at forvilde sig eller stå som kulturlevn i gamle haver. Men ingen af disse har Almindelig Vedbends lappede blade. Der dyrkes også en del forædlede former af Almindelig Vedbend, der f.eks. kan have spraglede blade, se f.eks: .

www.fugleognatur.dk/artintro...

Den eneste kritiske forvekslingsmulighed i Danmark er med Irsk Vedbend, der med stigende hyppighed forvilder og naturaliserer sig.

Irsk Vedbend har større blade, som er tydeligt bredere end lange, og som sådan ikke svær at kende, når man er klar over dette. www.fugleognatur.dk/artintro...

Irsk Vedbend har været opfattet både som varietet, underart og selvstændig art. Men den ser ikke ud til at krydse og danne mellemformer med Almindelig Vedbend. Irsk Vedbend spreder og naturaliserer sig med stigende hyppighed i Danmark.

Udbredelse

: Den er efterhånden almindelig i det meste af landet bortset fra egne præget af sandet og gruset bund.
Almindelig Vedbend - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Almindelig Vedbend kan som stedsegrøn plante let erkendes året rundt. Blomstringstiden er september-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Vedbend baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Vedbend - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Vedbend - månedlig fordeling

Biologi

: En stedsegrøn lian, eller lianagtig busk.

Blomsterne bestøves af honningsøgende insekter, og frøene spredes typisk endozoisk af fugle, som modsat mennesker godt kan tåle bærrene, og hvor frøene bevarer spiringsevnen efter tarmpassagen.

For mennesker virker frugterne kvalmefremkaldende og stærkt afførende. Især bærrene og de blomstrende skud indeholder giftige saponiner i ret høj koncentration, de øvrige dele af planten i mindre grad. Det virksomme stof er Hederagin. Forgiftningssymptomerne er tørst og efterfølgende kvalme.

Inden for det sidste tiår er man blevet klar over, at Vedbend kan give allergiproblemer for nogle mennesker, bl.a. gartnere.

Etymologi: Slægtsnavnet hedera er det gamle latinske navn for Vedbend. Artsnavnet helix er af græsk helisso="jeg snor mig" og hentyder til den snoede, bugtede vækst.

Det danske slægtsnavn Vedbend betyder "træ-bånd" og hentyder til, at de klatrende skud kan omklamre træstammerne som snærende bånd. "Efeu" er lånt fra tysk.

Økologi: Almindelig Vedbend er noget frostfølsom og havde i alt fald frem til 1950erne en i hovedsagen kystnær udbredelse. Klimaet er typisk lidt mildere om vinteren ved kysterne. Store individer frøs ofte ned i hårde vintre. P.g.a. de i hovedsagen menneskeskabte klimaændringer er kysttilknytningen ikke længere særlig udpræget, og st...  Vis mere

Levested

: Frodig muldbund i skov og krat, på skråninger m.v. Den forvildes også hyppigt fra dyrkning ved gamle haver, parker m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Blishøne
Blishøne
Fulica atra
Tusindfryd
Tusindfryd
Bellis perennis
Rovfugl
Rovfugl ubest.
Falconiformes indet.
Kokleare
Kokleare sp.
Cochlearia sp.
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Løvsanger
Løvsanger
Phylloscopus trochilus
Sanglærke
Sanglærke
Alauda arvensis
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Tornirisk
Tornirisk
Carduelis cannabina
Grågås
Grågås
Anser anser
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Grågås
Grågås
Anser anser
Hættemåge
Hættemåge
Chroicocephalus ridibundus
Rødben
Rødben
Tringa totanus
Krikand
Krikand
Anas crecca
Storspove
Storspove
Numenius arquata
Klyde
Klyde
Recurvirostra avosetta
Fiskehejre
Fiskehejre
Ardea cinerea
Rørhøg
Rørhøg
Circus aeruginosus
Spindler
Spindler ubest.
Arachnida indet.
Langøret
Langøret Flagermus
Plecotus auritus
Østerstyv
Østerstyv
Colpomenia peregrina
Brødkrummesvamp
Brødkrummesvamp
Halichondria panicea
Butblæret
Butblæret Sargasso...
Sargassum muticum
Blishøne
Blishøne
Fulica atra