Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Bent Vestergård Petersen
    Foto: Bent Vestergård Petersen
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann

Atlas

: Vild Gulerod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En stivhåret, 2-årig plante, der har stribet-furet ret forgrenet stængel.

Bladene er 2-3 x fjersnitdelte, og med ovale-kort lancetformede afsnit.

Blomsterstanden er en sammensat skærm, en dobbeltskærm. Småsvøbet (ved småskærmene) består af kort linjeformede småblade. - Storsvøbet, der sidder under den samlede blomsterstand, består af fliget opdelte, linjeformede blade.

Skærmen er principielt "flad" foroven, modsat Strand-Gulerods tendentielt kugleformede skærme.

Blomsterne er hvide, men centralt i storskærmen sidder ofte en mørkerød blomst.

Frugten er smalt ægformet, 2-4 mm lang og med karakteristiske rækkestillede børstehår på ribberne.

Hele planten har den karakteristiske gulerodslugt.

Bladene er græsgrønne-mørkegrønne uden grålige komponenter.

Efter blomstringen bøjer skærmstrålerne sig ind mod skærmens centrum, så frugtstanden får en tæt redeagtig struktur. Når frugterne er modne og vejret er fugtigt retter strålerne sig ud.

Vild Gulerod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bent Vestergård Petersen

Variation

: Planten er yderst variabel.

Forveksling

: Vild Gulerod er en karakteristisk plante, der kan kendes på lugten og det fligede storsvøb, som næsten ingen andre danske skærmplanter har. Vild Kommen har dog også fliget storsvøb, men kommenlugt, og er helt glat.

Den dyrkede Gulerod ssp. sativa har tyk, gul og sød, velsmagende rod, hvor Vild Gulerods pælerod er stærkt bitter.

Strand-Gulerod, Daucus carota ssp. gummifer (Syme) Hook f., der opfattes som en underart af Vild Gulerod, er stærkt grenet fra grunden, grågrønne til mørkegrønne blade og skærmstråler, der ikke bøjer ind mod centrum efter blomstring, hvorfor frugtstanden højst fremtræder lidt sammenkrympet sammenlignet med Vild Gulerods.- Desuden har den grågrønne-mørkegrønne blade, der har tendens til at være lidt kødet-sukkulente. Roden er hvidlig og ikke opsvulmet. - Strand-Gulerod er forbundet med Vild Gulerod ved overgangsformer, og kan være svær at adskille. Strand-Gulerod i mere eller mindre ren form er sjælden, men i de senere år bl.a. fundet på stenede strandvolde o.l. på den kunstige ø Peberholm i Øresund, Sjællands Odde, Sejerø, Langeland m.fl. steder. Den kan ofte spottes på de tendentielt kugleformede storskærme www.fugleognatur.dk/gallery... , hvor Vild Gulerod har skærme, der er mere eller mind...  Vis mere

Udbredelse

: Planten er almindelig i hele landet, bortset fra de mest sandede og næringsfattige områder.
Vild Gulerod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Vild Gulerod blomstrer ultimo juli-primo september.

Tidsmæssig fordeling

af Vild Gulerod baseret på Naturbasens observationer:
Vild Gulerod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vild Gulerod - månedlig fordeling

Biologi

: En 2-årig urt, der første år danner bladroset og andet år blomstrende stængel. Den bestøves af insekter. Frugterne, der er forsynet med lange, stive hår, spredes bl.a. med dyr. Og som "vindhekse", når den modne frøstand knækker af og blæser af sted.

Man har svært ved at forklare funktionen af den røde blomst, der sidder centralt i 75-80 pct. af Vild Gulerods blomsterskærme, men altså ikke i alle. Man har gættet på, at den havde en funktion som reklameskilt for bestøvende insekter, men praktiske forsøg med fjernelse af den røde blomst ser ikke ud til at kunne bekræfte dette. En mere plausibel forklaring kan være, at den udgør en slags beskyttelse mod, et falsk "advarselsskilt", en "fake", gulerodsgalmyg. Når galmyggen ser den røde blomst, lader den være med at lægge sine æg i blomsten, fordi den røde blomst minder den om en galmyggegalle, der er "optaget" og der ingen grund er til at skabe unødig konkurrence og strid om maden. Link til engelsksproget abstract om spørgsmålet: onlinelibrary.wiley.com...abstract

Etymologi:

Slægtsnavnet Daucus er fra græsk Daucos, der har været brugt om forskellige skærmplanter, men fra middelalderen anvendt for Vild Gulerod. Gulerod betegner meget naturligt roden...  Vis mere

Levested

: Vejkanter, skråninger, græsmarker m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordiske Skærmplanter. Niels Faurholdt og Jens Christian Schou. Dansk Botanisk Forenings Forlag 2012. ISBN: 87-990006-0-1

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Mosgrøn
Mosgrøn Uglespinder
Polyploca ridens
Røgfarvet
Røgfarvet Grønsags...
Lacanobia suasa
Majspinder
Majspinder
Drymonia ruficornis
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Brungul
Brungul Bladmåler
Earophila badiata
Purpurbrun
Purpurbrun Månemåler
Selenia tetralunaria
Gedeblad-Ugle
Gedeblad-Ugle
Xylocampa areola
Birkeporcelænsspinder
Birkeporcelænsspin...
Pheosia gnoma
Almindelig
Almindelig Engtæge
Lygus pratensis
Hulkravet
Hulkravet Kodriver
Primula veris
Spindler
Spindler ubest.
Arachnida indet.
Liden
Liden Lærkespore
Corydalis intermedia
Storblomstret
Storblomstret Kodr...
Primula vulgaris
Tyndakset
Tyndakset Gøgeurt
Orchis mascula
Pattedyr
Pattedyr ubest.
Mammalia indet.
Overdrevblodbi
Overdrevblodbi
Sphecodes ephippius
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Mørkbuget
Mørkbuget Knortegås
Branta bernicla bernicla
Admiral
Admiral
Vanessa atalanta
Sæl
Sæl ubest.
Phocidae indet.
Stor
Stor Præstekrave
Charadrius hiaticula
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Langstilket
Langstilket Lærkes...
Corydalis solida