Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bent Vestergård Petersen
    Foto: Bent Vestergård Petersen
  • Fotograf: Niels Ørbæk
    Foto: Niels Ørbæk
  • Fotograf: Ebbe Kristensen
    Foto: Ebbe Kristensen

Atlas

: Pastinak overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten er op til 2 meter høj. Stænglen er kantet/furet, glat eller sparsomt håret.

Bladene er enkelt eller sjældnere dobbelt fjersnitdelte.

Blomsterstanden er en dobbeltskærm, der som regel mangler svøbblade. Kronbladene er guldgule, med ombøjet spids og ca. 1 mm lange.

Frugten er flad og vinget, oval gullig-brun og 5-8 mm lang.

Hele planten har en karakteristisk syrligt-krydret lugt ved knusning, som svarer til den dyrkede pastinaks.

Man bør udvise varsomhed, når man håndterer planten Planten giver nogle lignende eksemproblemer som Kæmpe-Bjørneklo, og lige som for den er det hos Pastinak stoffet furokumarin der giver problemerne, men koncentrationen af det er langt lavere. Den kan dog være et problem for f.eks. børn, der løber barbenede rundt i bevoksninger af planten.

Pastinak
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Stig Hansen

Forveksling

: Der er næppe kritiske fovekslingsmuligheder med andre gulblomstrede skærmplanter.

Lundgylden (Smyrnium perfoliatum) har øret-omfattende stængelblade og mangler pastinaklugten.

Dild og Fennikel har findelte blade og en helt anden lugt.

Ægte Vild Pastinak (Pastinaca sativa ssp. sylvestris) har kraftigt håret stængel, og er kun fundet i Ebeltoft Færgehavn.

Udbredelse

: Meget almindelig i Østdanmark. Karakteristisk plante langs veje på Øerne. Aftager i hyppighed mod vest, hvor den i Vestjylland især findes langs veje, jernbaner og på fyldjordsområder, men også er under udbredelse.
Pastinak - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer ultimo juni-ultimo august.

Tidsmæssig fordeling

af Pastinak baseret på Naturbasens observationer:
Pastinak - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Pastinak - månedlig fordeling

Biologi

: Toårig (undtagelsesvis flerårig) urt. Blomsterne bestøves af insekter og de ret store frø spredes med vinden, ofte over ret kort afstand.

Levested

: Langs veje, på udyrkede skråninger, ruderater og agerjord.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Beskrivelserne bygger især på

Nordiske Skærmplanter af Niels Faurholdt og Jens Christian Schou, udgivet af Dansk Botanisk Forening i 2004.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Skimmelflagermus
Skimmelflagermus
Vespertilio murinus
Vandflagermus
Vandflagermus
Myotis daubentonii
Sødskærm
Sødskærm
Myrrhis odorata
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Silkehale
Silkehale
Bombycilla garrulus
Rød
Rød Hestehov
Petasites hybridus
Bjergvipstjert
Bjergvipstjert
Motacilla cinerea
Spurvehøg
Spurvehøg
Accipiter nisus
Stor
Stor Flagspætte
Dendrocopos major
Ravn
Ravn
Corvus corax
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Fjer-Måler
Fjer-Måler
Phigalia pilosaria
Hydroporus
Hydroporus figuratus
Roset-Springklap
Roset-Springklap
Cardamine hirsuta
Almindelig
Almindelig Guldstj...
Gagea lutea
Rød
Rød Tvetand
Lamium purpureum
Mistelten
Mistelten
Viscum album
Rød
Rød Brandmand
Cyanea capillata
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Summeedderkop
Summeedderkop
Anyphaena accentuata
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Ringdue
Ringdue
Columba palumbus
Lysbuget
Lysbuget Spætmejse
Sitta europaea europaea
Bogfinke
Bogfinke
Fringilla coelebs