Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken
  • Fotograf: Søren  Nygaard
    Foto: Søren Nygaard
  • Fotograf: Bent Vestergård Petersen
    Foto: Bent Vestergård Petersen

Atlas

: Strand-Mandstro overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den er indtil 60 cm høj og med opret vækst.

Hele planten er blågrå, stiv, stikkende og tidselagtig.

Bladene er læderagtige og hånddelte til fligede med tornet rand.

Blomsterne er samlet i kuglerunde hoveder med blågrå, tornet/fligede dækblade. Kronbladene er lyseblå.

Det er blomsterhovederne og den stive/stikkende fremtoning, der fanger opmærksomheden.

Strand-Mandstro
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Søren Nygaard

Variation

: Ingen relevant.

Forveksling

: Den kan ikke forveksles med andre vildtvoksende danske planter. Flere i slægten dyrkes, men ligner ikke Strand-Mandstro synderligt.

Udbredelse

: Hist og her til halvsjælden langs kysterne. Hyppigst på de sydlige øer. Mere sjælden langs østjyske kyster. Den mangler tilsyneladende ved Øresundskysterne.

Den er aftaget i hyppighed p.g.a. tilgroning af strandoverdrev og udbredelsen af Rynket Rose i klitterræn, men også p.g.a. plukning og opgravning til tørbuketter.

Den bør ikke plukkes.

Strand-Mandstro - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer juli-august. Vinterstandere ses ofte.

Tidsmæssig fordeling

af Strand-Mandstro baseret på Naturbasens observationer:
Strand-Mandstro - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Strand-Mandstro - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig saltelskende urt. Vindspredning og vegetativ formering fra de underjordiske dele.

Etymologi: Slægtsnavnet Eryngium er et gammelt græsk navn på en plante med tornede blade, sandsynligvis Bjerg-Mandstro (som er forsvundet fra Danmark). Maritimum er "voksende ved havet". Det danske slægtsnavn Mandstro, ældre dansk også f.eks. "Mands-hielp", har forbindelse til, at planterne i ældre tider mentes at kunne fremme den mandlige frugtbarhed og potens, muligvis ud fra "signaturlæren", hvor den tykke pælerod gav mindelser om en penis. Denne anvendelse har formentlig drejet sig om Bjerg-Mandstro, hvis rødder i forne tider blev importeret sydfra og solgt på apotekerne.

Levested

: Den gror på sandet, stenet terræn ved kysterne, de nedre dele af planten er ofte dækket af sand.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordiske Skærmplanter af Niels Faurholdt og Jens Christian Schou, udgivet af Dansk Botanisk Forening i 2004.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter af Skytte-Christiansen. 1956 ff., intet ISBN-nummer.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Syvplettet
Syvplettet Mariehøne
Coccinella septempunctata
Sorthvid
Sorthvid Jordbi
Andrena cineraria
Blåmejse
Blåmejse
Cyanistes caeruleus
Skovrandøje
Skovrandøje
Pararge aegeria
Dådyr
Dådyr
Dama dama
Lille
Lille Lappedykker
Tachybaptus ruficollis
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Hvinand
Hvinand
Bucephala clangula
Tue-Kæruld
Tue-Kæruld
Eriophorum vaginatum
Tyttebær
Tyttebær
Vaccinium vitis-idaea
Tranebær
Tranebær
Vaccinium oxycoccos
Revling
Revling
Empetrum nigrum
Mose-Bølle
Mose-Bølle
Vaccinium uliginosum
Tigerskyggebille
Tigerskyggebille
Diaperis boleti
Lille
Lille Fladbille
Peltis ferruginea
Lille
Lille Fladbille
Peltis ferruginea
Birkebarktæge
Birkebarktæge
Aradus betulae
Birkebarktæge
Birkebarktæge
Aradus betulae
Sørgekåbe
Sørgekåbe
Nymphalis antiopa
Storplettet
Storplettet Perlem...
Issoria lathonia
Sørgekåbe
Sørgekåbe
Nymphalis antiopa
Aurora
Aurora
Anthocharis cardamines
Rapsjordloppe
Rapsjordloppe
Psylliodes chrysocephala
Psychoda
Psychoda cinerea
Aurora
Aurora
Anthocharis cardamines
Skræppetæge
Skræppetæge
Coreus marginatus