Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Bent Vestergård Petersen
    Foto: Bent Vestergård Petersen
  • Fotograf: Britta Hvalsø Olsen
    Foto: Britta Hvalsø Olsen

Atlas

: Spring-Balsamin overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En glat sommer-enårig (spirer om foråret) plante med indtil 80 cm. høj, grenet, saftig og delvis gennemsindelig stængel; stænglen er oppsvulmet ved leddene og nedadtil rødligt anløben.

Bladene er ægformede, rundtakkede og stilkede og sidder spredt på stænglen.

Blomsterne er store, hængende og guldgule, indvendigt rødprikkede og med krum spore; de sidder i 2-4 blomstrede stande i bladhjørnerne og er nogle gange delvis skjult under det tilhørende støtteblad.

Spring-Balsamin
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hans V. Hansen

Forveksling

: Der er ingen forvekslingsmuligheder, når planten er i blomst, se dog Kap-Balsamin (Orange Balsamin) med rødspraglede blomster, som er naturaliseret flere steder langs Gudenåen:

www.fugleognatur.dk/artintro...

Vegetativt kan den kendes fra Småblomstret Balsamin på de rundtakkede blade, hvor Småblomstret Balsamins blade er skarptakkede.

Udbredelse

: Hist og her til temmelig almindelig på egnede voksesteder i hele landet, dog næsten fraværende vest for isens hovedstilstandslinje.
Spring-Balsamin - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-august.

Tidsmæssig fordeling

af Spring-Balsamin baseret på Naturbasens observationer:
Spring-Balsamin - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Spring-Balsamin - månedlig fordeling

Biologi

: En enårig urt med insektbetøvning og spredning af frøene ved aktiv slyngspredning, se omtalen ved Småblomstret Balsamin.

Etymologi: Se også omtalen ved Småblomstret Balsamin. Noli-tangere er latinn for "rør mig ikke" og hentyder til springfrugterne, der aktivt bortslynges ved berøring, ligeså det danske navn.

Levested

: Den er typisk for lidt fugtige muldrige lavninger med høj kvælstofomsætning, især i bøge- og askeskov, men også i ikke for fugtige moser.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Lypha
Lypha dubia
Nyrebladet
Nyrebladet Ranunkel
Ranunculus auricomus
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Rhamphomyia
Rhamphomyia sp.
Toppet
Toppet Lappedykker
Podiceps cristatus
Almindelig
Almindelig Græssvi...
Melanostoma mellinum
Husløg-Urtesvirreflue
Husløg-Urtesvirref...
Cheilosia caerulescens
Fiskeørn
Fiskeørn
Pandion haliaetus
Tidlig
Tidlig Damsvirreflue
Anasimyia interpuncta
Trane
Trane
Grus grus
Døvnælde
Døvnælde
Lamium album
Ræverød
Ræverød Urtesvirre...
Cheilosia grossa
Aurora
Aurora
Anthocharis cardamines
Fliget
Fliget Tvetand
Lamium hybridum
Vår-Star
Vår-Star
Carex caryophyllea
Sydlig
Sydlig Ornamentsvi...
Xanthogramma dives
Penselugle
Penselugle
Colocasia coryli
Have-Guldnælde
Have-Guldnælde
Lamiastrum galeobdolon ssp...
Mosgrøn
Mosgrøn Uglespinder
Polyploca ridens
Rød
Rød Kanttæge
Corizus hyoscyami
Majspinder
Majspinder
Drymonia ruficornis
Grøn
Grøn Bredtæge
Palomena prasina
Alliance-Stenugle
Alliance-Stenugle
Lithophane socia
Rødstjert
Rødstjert
Phoenicurus phoenicurus
Japansk
Japansk Hestehov
Petasites japonicus
Grønspætte
Grønspætte
Picus viridis