Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Stig Hansen
    Foto: Stig Hansen
  • Fotograf: Line  Holst
    Foto: Line Holst
  • Fotograf: Line  Holst
    Foto: Line Holst

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Mark-Tusindgylden med kronrør tydeligt længere end bægret - og Strand-Tusindgylden med kronrør af længde med eller kortere end bægret.

Atlas

: Strand-Tusindgylden overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil 30 cm. høj 2-årig urt med smalt lancetformede rosetblade med 1-3 strenge. Stængelbladene er 1-strengede og smalt lance-spatelformede.

Blomsterne er rosenrøde og sidder i løs top, og bægret er af længde med eller lidt længere end kronrøret.

Strand-Tusindgylden
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Forveksling

: Ensianslægten har hindeagtige dannelser ved bægerfligenes basis og et lille lille flig mellem kronbladsfligene, så kronen får et mere "flosset" udseende.

Mark-Tusindgylden (og Hoved-Tusindgylden) har højere vækst, 3-strengede stængelblade og kronrør, der er tydeligt længere end bægret (se illustrationsfoto).

Liden Tusindgylden er enårig og uden bladroset, og stænglens blade er ægformede til aflangt ægformet-spidse blade med 3 strenge og meget minde kroner end Strand- og Mark-Tusindgylden.

Udbredelse

: Ret almindelig på egnede voksesteder i hele landet, dog mindre almindelig langs Vestkysten.
Strand-Tusindgylden - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Strand-Tusindgylden baseret på Naturbasens observationer:
Strand-Tusindgylden - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Strand-Tusindgylden - månedlig fordeling

Biologi

: 2-årig urt med insektbestøvning.

Etymologi:

Centaurium af græsk kentaurion henvisende til, at den mangfoldige lægelige egenskaber blev opdaget af den vise og lægekyndige Kentauer Kheiron. Senere skete der en betydningsforskydning eller "sprogforbistring", idet man forklarede Centaurium ud fra centum: 100 og aurium: guld med henblik på dens mangfoldige og fremragende lægelige egenskaber. På folkeligt tysk blev det til "Tausendgüldenkraut": tusindgyldenurt, som gik over i dansk som Tusindgylden.

Vulgare er "almindelig".

Strand- fordi den som regel findes ved kysterne.

Den indeholder som andre arter i ensianfamilien en mængde bitterstoffer, og den har været brugt mod febersygdomme og som mavestyrkende middel og som smagstof til bitter (krydret brændevin).

Levested

: Oftest ved kysterne, men kan også mødes i indlandet, f.eks. i gamle kalkprægede råstofgrave.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).

De senest indberettede arter i Naturbasen: