Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf: Preben Poulsen
    Foto: Preben Poulsen
  • Fotograf: Jørgen Møller
    Foto: Jørgen Møller

Kendetegn

: Tejst har en længde på 32-38 cm og et vingefang på 49-58 cm. Det er en lille (tydeligt mindre end Alk og Lomvie, lidt større end Lunde), kompakt alkefugl med kort og pæreformet krop, spidst og sort næb, ovale, hvide vingepletter og hvide undervinger. BEN DYBRØDE disse ses også meget tydeligt i flugt. Flyver svirrende og gumpetung og flugten foregår typisk lavt over vandet; ligger skråt i luften med let løftet hoved som kunne den hvert øjeblik styrte ned på vandet. Vingerne glimter hvidt i flugten. Let at kende i alle dragter, fordi farvefordelingen er helt forskellig fra andre alkefugle.

Ses normalt enkeltvis eller i småflokke. Færdes generelt tættere på land end andre alkefugle. Går mere sikkert end andre alkefugle, bortset fra Lunde.

De adulte fugle i yngledragt er sorte med røde fødder, og et OVALT HVIDE VINGEFELT (spejl) er tydeligt, både når den svømmer og flyver. Vinterdragten er derimod meget lys med hvid underside, hvidt og gråhvidt hoved, og med ryg og vinger næsten som i yngledragten.

Juvenile er mørkere end fugle i vinterdragt og har bl.a. sorte bånd over spejlet.

I 1. vinter- og 1. sommerdragt har den stadig bånd eller mørke pletter over spejlet.

Stemme: Meget højtliggende (næsten fuglekongeagtig); et vibrerende iiiiii. Også siiip-siiip-siiip der, fremført i serier, meget ligner Sk...  Vis mere
Tejst
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hans Henrik Larsen

Variation

: Tejst er opdelt i en række underarter, der stadig er diskuteret. Forskellene drejer sig om størrelsen (især næb og vinger), vinterdragtens hvid hed og om fordelingen af mørkt og hvidt på vingefjerene. Islandske fugle (C. g. islandicus) viser altid tendens til smalle, grålige bånd i spejlet også hos adulte fugle. Ligesom de færøske fugle (C. g. faeroeensis) er de islandske små og har spejlfjer (store dækfjer) med meget mørkt ved basis. Britiske og norske fugle tilhører C. g. atlantis. Den nordligste race (C. g. mandtii) (Jan Mayen, Bjørneøen og Svalbard) har i vinterdragt den lyseste overside.

Forveksling

: Lille størrelse og kort, tung krop adskiller den straks fra Fløjlsand han, også under forhold, hvor vingefelternes placering er svær at se.

Adult i vinterdragt kan flygtigt tages for lappedykker (men har kort og bred hals) eller Lille Skallesluger-han, men kendes på form, flugt, hvide overvingefelter samt lyse undervinger og overgump.

Udbredelse

: Arten yngler i alle de nordiske lande. Men især i ofte enorme kolonier i de arktiske dele af Nordatlanten, bl.a. på Grønland, i Island (fåtalligt) og på Svalbard.
Tejst - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Tejst kan ses hele året, mest talrig i sommerhalvåret.

Tidsmæssig fordeling

af Tejst baseret på Naturbasens observationer:
Tejst - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tejst - månedlig fordeling

Biologi

: Arten yngler første gang 2-4 år gammel og lever mest i livslange parforhold. Den ruger typisk i hulrum under store sten, på danske ynglepladser også i huller i lerskrænter. De 1-2 æg lægges fra pr. maj og udruges af magerne i fællesskab på normalt 28-31 dage. I reglen ca. 40 dage gamle forlader ungerne reden, vader til havs godt fede og endnu ikke flyvedygtige og klarer sig selv.

Tejst er i vintertiden langt mindre social end de andre alkefugle. Ofte ses den enkeltvis eller nogle få stykker sammen i løs flok.

Tejst lever næsten udelukkende af fisk, mest tangspræl, tobis og ålekvabbe, der gerne tages på ret lavt vand. Tejsten er dog i stand til at dykke til 50 meters dybde.

Levested

: De største danske tejstekolonier findes på små stenøer som Hirsholmene (700 par) og Nordre Rønner i Kattegat. Tejsten yngler desuden på Hesselø, Tunø, Vejrø og ved Sangstrup Klint på Djursland.

Uden for yngletiden ses tejster rundt omkring i de danske farvande, ofte ret nær kysten.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser på ynglepladserne. Olieforurening og andre miljøfarlige stoffer fra skibstrafikken.

Bevaringstiltag

: Tejsten er følsom overfor mennesker i yngleperioden og den kan derfor begunstiges ved at undgå færdsel og ophold ved kolonierne.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R, 2004.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Humleflue
Humleflue ubest.
Bombyliidae indet.
Spathius
Spathius exarator
Benvedmåler
Benvedmåler
Ligdia adustata
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Philodromus
Philodromus collinus
Hecabolus
Hecabolus sulcatus
Hvidbrystet
Hvidbrystet Jordbi
Andrena vaga
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Hvidplettet
Hvidplettet Voksed...
Steatoda albomaculata
Cladius
Cladius pectinicor...
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Desmerurt
Desmerurt
Adoxa moschatellina
Almindelig
Almindelig Marksvi...
Eupeodes corollae
Det
Det Hvide C
Polygonia c-album
Aurora
Aurora
Anthocharis cardamines
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Tornirisk
Tornirisk
Carduelis cannabina
Klit-Stedmoderblomst
Klit-Stedmoderblomst
Viola tricolor ssp. curtisii
Nikkende
Nikkende Kobjælde
Anemone pratensis
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Vårsilkebi
Vårsilkebi
Colletes cunicularius
Gedeblad-Ugle
Gedeblad-Ugle
Xylocampa areola
Mellemskarv
Mellemskarv
Phalacrocorax carbo sinensis
Plettet
Plettet Arum
Arum maculatum