Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Tania Jensen
    Foto: Tania Jensen
  • Fotograf: Carsten Pedersen
    Foto: Carsten Pedersen
  • Fotograf: Carsten Pedersen
    Foto: Carsten Pedersen

Kendetegn

: Vingefang: 41-54 mm (han). Vingefang: 53-61 mm (hun). Forekommer i to hovedformer: den spættede form (den normale) med hvid grundfarve og vingerne med sorte stænk, tværlinier, midtpletter og ribbestreger og så den helt sorte form (den melanistiske).

Den sorte form blev først kendt i midten af 1800-tallet i industriområder (først i England, senere også i andre egne af Europa), hvor den har en klar fordel på røgsværtede træer og huse. Nu er den sorte form vidt udbredt og ofte meget talrigere end den spættede. Dette fænomen, industri-melanisme, er siden påvist hos mange andre natsværmere. Teorien går ud på, at forureningen har dræbt lavbevoksninger på træstammer, således at de spættet tegnede eksemplarer nu trådte tydeligere frem, og derfor var dårligere beskyttet mod efterstræbelse end de sorte eksemplarer fremkommet ved mutation.

Birkemåler
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Carsten Pedersen

Forveksling

: Den spættede form kan uden tvivl forveksles med flere af de lyse målere.

Udbredelse

: Arten er meget almindelig i hele landet. Optræder af og til talrigt.

Udbredelse i øvrigt fra Japan gennem Korea og Centralasien til Rusland og det vestligste Europa og fra det nordlige Mellemskandinavien til den nordlige del af Middelhavsområdet.

Birkemåler - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er fra ultimo maj til primo august.

Tidsmæssig fordeling

af Birkemåler baseret på Naturbasens observationer:
Birkemåler - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Birkemåler - månedlig fordeling

Biologi

: Larvens grundfarve er meget varierende: grå, brun eller grøn. Den har et dybt indhak i hovedet.

Larven lever fra juli til oktober på bl.a. birk, eg, poppel, pil, slåen, rose og hindbær. Når den forstyrres, retter den, som mange andre målerlarver gør det, kroppen skråt ud i luften, idet den holder fast med gangvorterne på bagkropspidsen. Ligheden med en vissen kvist er da slående.

Overvintringen sker som puppe i jorden.

Levested

: I løvskove, krat og haver og langs markhegn - men også på mere åbne lokaliteter med spredte birketræer. Ses ofte i byerne.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordens Målere (Danmarks Dyreliv, bind 2), v/P.Skou, København og Svendborg, 1984.

Vesteuropas insekter, v/M.Chinery, Gads forlag, 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Overdrevblodbi
Overdrevblodbi
Sphecodes ephippius
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Mørkbuget
Mørkbuget Knortegås
Branta bernicla bernicla
Admiral
Admiral
Vanessa atalanta
Sæl
Sæl ubest.
Phocidae indet.
Stor
Stor Præstekrave
Charadrius hiaticula
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Langstilket
Langstilket Lærkes...
Corydalis solida
Havtorn
Havtorn
Hippophaë rhamnoides
Forskelligbladet
Forskelligbladet V...
Kindbergia praelonga
Kliddet
Kliddet Bægerlav
Cladonia ramulosa
Almindelig
Almindelig Kløvtand
Dicranum scoparium
Slåenblomstmåler
Slåenblomstmåler
Pasiphila chloerata
Grønsisken
Grønsisken
Carduelis spinus
Almindelig
Almindelig Hvid Vi...
Motacilla alba ssp. alba
Fisk
Fisk ubest.
Pisces indet.
Skovugle
Skovugle
Diarsia mendica
Gyvel
Gyvel
Cytisus scoparius
Almindelig
Almindelig Havesvi...
Syrphus ribesii
Bægerlav
Bægerlav sp.
Cladonia sp.
Fugle-Kirsebær
Fugle-Kirsebær
Prunus avium
Slåenblomstmåler
Slåenblomstmåler
Pasiphila chloerata
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Almindelig
Almindelig Kuglebæ...
Armadillidium vulgare
Orangemyre
Orangemyre
Lasius fuliginosus