Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Michael  Winther
    Foto: Michael Winther
  • Fotograf: Arne Herløv Petersen
    Foto: Arne Herløv Petersen

Atlas

: Liljebille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Kropslængde 6-8 mm. Den voksne bille er lakrød med et indsnævert forbryst, sort hoved og antenner, sorte ben og en sort underside. Den kan findes på planter af slægterne Lillium og Fritillaria. Er man stadigvæk i tvivl, om man har fundet en liljebille eller en mærkelig mariehøne, kan man prøve at samle den op. Hvis det er en liljebille, vil den trække benene op under sig og lade sig falde til jorden med den sorte underside opad, og derved forsvinde i den mørke jordbund. Hvis man fanger den, vil man sandsynligvis høre et protestskrig fra den lille bille. Liljebiller har det nemlig med at give et lille piv fra sig, når de bliver fanget - i håb om at forskrække en eventuel fugl. Denne adfærd er kendt som stridulation og er et klassisk kendetegn for liljebillen. Larverne er ikke ligeså iøjnefaldende som deres lakrøde forældre. De er godt nok rødgule, men med en længde på omkring 6 mm og omgivet af en beskyttende brunlig membran fyldt med deres egne ekskrementer, afskrive de let som fugleklatter.
Liljebille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Klaus Thommesen

Variation

: De voksne hunner har en tendens til at blive lidt større end hannerne (op til en hel mm!) men det er langtfra en sikker måde at bestemme kønnene på.

Forveksling

: Liljebillen er med sit karakteristiske piv, lille størrelse, lakrøde farve, snævre thorax, sorte lemmer samt hoved og underside meget let genkendelig.

Dog skal man være opmærksom på dels dens nære slægtning, Konvalbille (Lilioceris merdigera) der ligner på flere områder, men har i hvert fald delvist røde ben og normalt rødt hoved, og dels Sorthovedet Kardinalbille der også ligner.

Udbredelse

: Liljebladbillen anses for oprindeligt at stamme fra Eurasien, men har via eksport og import af planter spredt sig til hele Storbritannien og til Nordamerika, hvor den først blev opdaget i 1943. I 2012 kunne den observeres i næsten hele New England. Der er også blevet rapporteret observationer i Mellemøsten og Nord Afrika. Kort sagt hvor den flittige haveejer findes, gør liljebillen også.
Liljebille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses fra primo marts til primo september - med en top i maj.

Tidsmæssig fordeling

af Liljebille baseret på Naturbasens observationer:
Liljebille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Liljebille - månedlig fordeling

Biologi

: Liljebladbiller starter deres liv som små 1-2mm lange æg, efter ca. 10 dage klækker æggene som laver. Laverne er kendt for deres afførings-skjold de omgiver sig selv med som et forsvar mod solen og eventuelle prædatorer. Larverne er meget glubske og kan fortære hele den plante de klækkes på, lige fra blade til og med stængel. De starter umiddelbart med undersiden af bladene, for at mindske risikoen for at blive opdaget af eventuelle fugle, men som de vokser i størrelse og sult begiver de sig længere og længere væk fra bladene indtil hele planten er i risiko for at blive fortæret. Når larverne har nået den rigtige størrelse og skal til at forpuppe sig, efter et ca. 20 dags ædegilde, adskiller de sig fra deres afførings-skjole og bevæger sig ned mod jorden hvor de kan grave sig ned og begynde deres transformation til det lakrøde voksende stadie af Liljebladbillen. Nede i jorden laver larven en puppe af spyt og jord partikler hvori overgangen til voksenstadiet tager ca. 20 dage.

Efter de ca. 20 dage graver den nu lille lakrøde biller sig op af jorden og infesterer, til de fleste haveejers store skræk, de omkringliggende liljer, hvor de spiser sig store og fede frem til starten af efteråret. De nu fuldvoksen individer vil overvintre nede i jorden omkring deres elskede liljer og kommer frem igen om foråret. Efter de er vågnet op fra deres vintersøvn vil hanner og hunner kortvarigt finde sammen i par og infesterer de omkringliggende liljer. Hvis ingen velegnet planter er tilstede kan de bruge deres vinger til at flyve mod bedre græsmarker. Efter parringen vil hunner lægge op mod 400 æg i klaser på 3-16 æg pr. blad, på undersiden af den uheldige plantes blade. Æggene er altid placeret på undersiden af bladene og langs bladets midterribbe. Efter ca. 10 dage vil æggene klækkes og cyklusen gentages.

Yngre æg er orange mens ældre er brunlige

Levested

: Liljebiller kan - som navnet antyder - findes på plantearter inden for slægten Lillium men også på arter indenfor Fritillaria, hos sidstnævnte er de især kendt for at angribe kejserkrone og vibeæg. De findes i de fleste haver, der huser disse planter
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Christopher G. Majka og Laurent Lesage. 2008 Introduced leaf beetles of the Maritime Provinces, 5: The lily leaf beetle, LILIOCERIS LILII (Scopoli) (Coleoptera: Chrysomelidae)

Mirjana Brzica. 2011 Bio.Ecological Research of Lily Lead Beetle Lilioceris lilii Scopioli (Coleoptera: Chysomelidae) in Bosnia and Herzegovina

Crystal Ernst, et al. 2005 The lily leaf beetle (Lilioceris lilii): an unwelcome invader

Kenis, et al. 2002 Selection and importation of European parasitoids for the biological control of the lily leaf beetle in North America, and prospect for control in Europe

www.plante-doktor.dk/liljebille

De senest indberettede arter i Naturbasen: