Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur
  • Fotograf: Wolle Badura
    Foto: Wolle Badura
  • Fotograf: jakob futtrup
    Foto: jakob futtrup

Kendetegn

: Hun: Meget stor blodsugende flue med kropslængde på 23-28 mm. Hesteklæg er en imponerende stor og kraftigt bygget klæg, der fra vingespids til vingespids måler næsten 4 cm.

Øjnene er nøgne og uden farvebånd og har et brunligt kobberagtigt skær. Dette forsvinder dog hurtigt hos døde dyr. Som hos alle klæger har hunnen et glat, mere eller mindre skinnende sort mærke på pandestriben. Nederst er mærket nærmest projektilformet. Det er forlænget opefter i en tynd streg, der ender cirka midt på pandestriben.

Palpernes sidste, lange led er fladt med stump spids. Farven er brun, og hele leddet er tæt besat med sorte hår. På den basale del af palpeleddets forside sidder dog lange, lyse hår. Antennerne består af tre led. De to første (scapus og pedicel) er rødbrune. Det tredje og sidste led er rødbrunt på den inderste fjerdedel. Resten er brunsort eller sort. Tredje antenneled er meget bredt, dets nedre kant er konveks og buer tydeligt nedad, når man ser det i profil. Den øvre kant har en skarp mere eller mindre spidsvinklet dorsal tand.

Benene er lange og solide. Lårene er mørke, og skinnebenene er lyse. Fodleddene har samme farve som lårene. Vingerne har et svagt gulligt anstrøg, der går over i det mere brunlige langs forkanten.

Bagkroppen er bred og mørk. På oversiden med hvidlige trekanter midt på tergittern...  Vis mere
Hesteklæg
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jessica Carter

Variation

: Betydelig variation især i forhold til størrelse. Farven kan også være ret forskellig fra individ til individ: Nogle er mere lyse/mørke end andre. På grund af denne variation er det vigtigt for korrekt bestemmelse, at man holder øje med formen på 3. antenneled og farven på palpeleddets behåring. Disse to ting er konstante, men kan være svære at se i felten.

Forveksling

: Kan kun forveksles med Okseklæg. Denne art er generelt mindre og lysere i farven end Hesteklæg, men da størrelse og farve er variabel hos Hesteklæg, må man ikke lægge for meget vægt på det. Dette gælder primært for de to arters hunner. Hanner kan adskilles på øjefacetterne. Se fotoguide til bestemmelse af hunner af Hesteklæg og Okseklæg www.fugleognatur.dk...show_message

Udbredelse

: Udbredt over hele landet og ganske almindelig.
Hesteklæg - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hesteklæg flyver fra slutningen af juni til begyndelsen af august, men er talrigst i juli. Den er meget aktiv på varme, lumre dage.

Tidsmæssig fordeling

af Hesteklæg baseret på Naturbasens observationer:
Hesteklæg - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hesteklæg - månedlig fordeling

Biologi

: Hunnen er blodsuger og tiltrækkes af store pattedyr typisk heste og kvæg. Heste bides normalt over krydset eller på ryggen. Mennesker angribes også, men åbenbart kun i mindre udstrækning. Hannen lever af nektar, men hunnen går ikke af vejen for et sødt måltid, hvis lejlighed byder sig. Æggene lægges på planter ved kanten af stillestående vand som søer og kanaler. Larven formodes at være halvakvatisk og lever sandsynligvis som rovdyr, men overraskende lidt kendes til disse store fluers biologi. Hanner udviser svæveadfærd/hilltopping, og de store facetter i den øverste del af øjnene tyder på en tilpasning til åbne landskaber.

Levested

: Det åbne land. Særlig hyppigt ses arten sammen med heste, så hvis man vil se Hesteklæger kan det være en god idé at besøge rideskoler eller tage opstilling ved en hestefold i slutningen af juni eller begyndelsen af juli.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Kniepert, F-W., Süsswasserfauna von Mitteleuropa. Insecta: Diptera: Tabanidae, Band 21/19, 2000.

Lyneborg, L., Danmarks Fauna bd. 66, Tovinger, Almindelig del II, Våbenfluer, Klæger m.fl., 1960.

Olsuf´jev, N.G., Fauna SSSR Nasekomye dvukrylye, tom VII, vypusk 2, 1977.

Smit, J. & Reemer, M., Atlasprojekt Leuke Vliegen waarneming.nl/vliegen_start.php

Stubbs, A. & Drake, M., British Soldierflies and their allies, 2001.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Padde
Padde ubest.
Amphibia indet.
Stor
Stor Snepryd
Scilla luciliae
Skvalderkål
Skvalderkål
Aegopodium podagraria
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Atlingand
Atlingand
Anas querquedula
Hork
Hork
Gymnocephalus cernua
Skeand
Skeand
Anas clypeata
Krikand
Krikand
Anas crecca
Sumpmejse
Sumpmejse
Poecile palustris
Dådyr
Dådyr
Dama dama
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Det
Det Hvide C
Polygonia c-album
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Hulkravet
Hulkravet Kodriver
Primula veris
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io