Omkring 360 arter. Udbredelsen ligger i troperne og subtroperne over det meste af verden samt i mindre omfang i tempererede egne. Der yngler ikke skildpadder i Danmark, selv om der tidligere har været formodninger om en population af Europæisk Sumpskildpadde i Midtjylland. Ved sjældne lejligheder optræder egentlige havskildpadder og læderskildpadder i danske farvande. På verdensplan er mange arter truede af udryddelse.
Det meste af kroppen er dækket af et forbenet skjold, som er udviklet ud fra ribbenene. Hos de fleste arter er det hårde benskjold dækket af et hornlag (skjoldplader), men hos nogle (navnlig de eksotiske blødskildpadder) er det kun dækket af en blød læderagtig hud. I modsætning til andre krybdyr mangler skildpadder tænder, men de har derimod hårde og skarpe hornkæber. En skildpaddehan har en penis i form af et uparret legeme (samme indretning ses hos krokodiller). Det er usandsynligt at forveksle en skildpadde med noget andet dyr.
Skildpadder er en meget gammel dyregruppe Den ældste kendte fossile skildpadde er Proterochersis robusta, der daterer sig tilbage til Sen Trias (Mellem Norium), dvs. for godt 200 millioner år siden. Den blev fundet i Tyskland. Den var en amniot med fuldt dannet skjold, idet den havde rygskjold og bugskjold, der var vokset sammen til en sammenhængende benkapsel, som vi ser det hos nulevende skildpadder. Dens skjoldlængde vurderes at have været ca. 50 cm.
En lidt ældre art er Odontochelys semitestacea fra Kina, fundet i udgravninger fra Trias (for 220 millioner år siden). Den kun besad et bugskjold, men ikke et rygskjold. På rygsiden havde O. semitestacea derimod udbredte og affladede ribben. Det var ingenlunde en sammenhængende benkapsel. Det er spørgsmålet, om den bør betragtes som en egentlig skildpadde.
Den ældste kendte, fuldt udviklede havlevende skildpadde er Desmatochelys padillai, der levede for mindst 120 millioner år siden, dvs. tilbage i Kridttiden. Den havde veludviklede luffer og ryg- og bugskjold. Den er fundet i Colombia i Sydamerika. Den tilhører den ditto uddøde familie Protostegidae, der igen hører under overfamilien af havlevende skildpadder Chelonioidea.
Alle skildpadder er æglæggende. Nogles æg har en fleksibel læderagtig skal, mens andres har en fast kalkskal. Æggene nedgraves i jord, sand eller andet bundlag. Nogle arter (f.eks. moskusskildpadde, Sternotherus odoratus) kan grave deres æg ned i rådnende træstød eller stammer i øvrigt. Én art, slangehalsskildpadden Macrochelodina rugosa fra Australien og New Guinea, vides at grave sine æg ned på bunden af vandhuller! Æggene forbliver i en hviletilstand, indtil vandet fordamper og vandhullet udtørrer, hvorefter fosterudviklingen indledes.
Størrelsesmæssigt veksler skildpadder fra ca. 10 cm til over 2 m hos læderskildpadden. En skildpaddes længde måles som skjoldlængde, dvs. stokmål eller den lige længde af skjoldet.
Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.
