Denne familie af sumpskildpadder består af 53 arter, hvis oprindelse ligger i den nye verden. Udbredelsescentrum ligger i Nord- og Mellemamerika, ligesom nogle arter af Emydidae forekommer i det caribiske øhav, og der er spredte forekomster i Sydamerika. Men så er der tillige slægten Emys, hvis to arter udelukkende forekommer i Europa, Centralasien, Tyrkiet og små dele af Nordafrika. Det er mest sandsynligt, at indvandringen til Europa er sket nord om Paratethys-havet i sen Tertiærtid.
Når det gælder Europas sumpskildpadder, så tilhører slægten Emys Emydidae, mens Mauremys henregnes til familien Geoemydidae, Østlige Sumpskildpadder.
Frem til Sen Subboreal-tid (Yngre Bronzealder), dvs. omkring år 700 f.Kr., var Europæisk Sumpskildpadde (Emys orbicularis) almindelig i Danmark, men den uddøde, da klimaet blev køligere. I nyere tid er arten jævnligt fundet i dansk natur, men alle disse skildpadder har sandsynligvis været udsat af mennesker. Det er dog typisk nordamerikanske sumpskildpadder, som folk sætter ud i naturen, når de vokser sig store, bl.a. Rødøret Terrapin (Trachemys scripta elegans) og andre terrapiner.
Skjoldlængden varierer mellem 10 cm og op mod 60 cm. De fleste arter har temmelig fladt skjold og er således tilpasset et semiakvatisk liv, men nogle er landlevende og har et højere og mere hvælvet rygskjold. Bugskjoldet har fortil ofte et hængsel. Tæerne på forben og bagben er frie, men forsynet med svømmehud, hvilket også gør sig gældende for de mere landlevende arter.
Emydidae adskiller sig fra den nærtstående sumpskildpaddefamilie Geoemydidae på flere punkter, som generelt dog ikke mulige at anvende i felten. Rygskjoldets to haleskjolde, caudalia (hornplader), er relativt smalle (smallere end den underliggende benplade, pygale). Ved de fleste arter mangler kraniets nedre nakkeben et fremspring, som til gengæld er til stede ved Geoemydidae. Der er enten ingen eller kun én moskuskirtel på hver side af kroppen. Karyotype 2n=50 (2n=52 ved Geoemydidae). Bagtil i underkæben når den lille knogle angulare i reglen den Meckelske brusk, som blot er en tynd streng (ved Geoemydidae er angulare helt eller næsten helt adskilt fra den Meckelske brusk vha. præarticulare). Mellem femte og sjette halshvirvel er der en dobbelt ledforbindelse (kun en enkelt ved Geoemydidae).
Æggene er ellipseformede og har en hvidlig og en oftest fleksibel og nærmest læderagtig skal, men enkelte arter lægger hårdskallede æg.
De fleste arter af Emydidae er overvejende vandlevende, men i Nord- og Mellemamerika har flere arter terrestriske tilbøjeligheder, og nogle æskeskildpadder (Terrapene) er helt landlevende. Familien af Vestlige Sumpskildpadder lever i ferskvand og i begrænset omfang brakvand med svage saltkoncentrationer. Men én art, Malaclemys terrapin, kan slet ikke trives i ferskvand og lever udelukkende i brakvand og saltvand, idet den også bebor kyster omkring øer, der er omgivet af rent saltvand.
Størstedelen af arterne af Emydidae er fødegeneralister, der æder både dyrisk og vegetabilsk kost, men som oftest foretrækkes kød. Imidlertid er nogle rene kødædere, og andre er rene planteædere.
Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.
Europæisk Sumpskildpadde (Emys orbicularis)
Nordamerikansk Terrapin (Trachemys scripta)
