Familien indeholder kun én art, nemlig Læderskildpadde, Dermochelys coriacea. Den forekommer – qua sin art som verdens videst udbredte krybdyr – overalt i verdenshavene, endog i de tempererede inkl. danske farvande, selv om den er sjælden dér. Den yngler på tropiske strande og på de varmeste subtropiske strande.
Den er verdens klart største marine skildpadde, idet den iflg. nogle kilder kan blive op til 291 cm skjoldlængde, men det er muligt, at den faktiske rekord ligger på 219 cm. Det er ekstremt sjældent, at skjoldlængden overskrider 180 cm. Vægtrekorden ligger på 916 kg.
Set ovenfra er skjoldets form lyreformet, som spidser til ned mod halen. Rygskjoldet er kun dækket af en tyk læderhud og har 7 meget tydelige længdekøle, der består af små benplader omsluttet af hud. Den yderste køl på hver side er sammenfaldende med rygskjoldets kant. Skjoldet mangler hornplader, ligesom et benskjold mangler.
Hovedet er stort, snuden er stump, og halsen er kort, så hoved og hals kan ikke trækkes ind i skjoldet. Fortil på overkæben er der tre fremtrædende indhak: ét fortil og ét ekstra på hver side af det forreste. Ganen og mundens bund er besat med markante hornpapiller. Hele kraniets overside er forbenet (hos de fleste andre familier er der åbninger oven for øjnene).
Benene er udformet som luffer. På forbenene er de formidable: Når de to luffer er strakt ud til hver side, måler deres "vingefang" meget mere end selve skjoldlængden, dvs. det er ca. 1½ gang så stort som skjoldet, hvilket afspejler, at læderskildpadden er den mest pelagiske af alle skildpadder. Såvel forben som bagben mangler kløer.
Den er fødespecialist, idet den langt overvejende ernærer sig af gopler. Men i meget begrænset omfang ædes også andre hvirvelløse dyr, hvoraf flere sandsynligvis fortæres ved uheld.
Læderskildpadder dykker meget ofte mere end 300 m ned i vandet, men kan nå dybder af væsentligt mere end 1 km.
De foretager de længste vandringer blandt alle krybdyr, idet de er blevet fundet mere end 4800 km fra deres æglægningsstrande. De få individer, som optræder i danske farvande, behøver ikke nødvendigvis at være vildfarne strejfere. Læderskildpadden er kendt for at fouragere i kolde farvande. Den soler sig ikke på land, men kan alligevel hæve sin kropstemperatur markant. Den kan ud fra stofskifteprocesser og muskelaktivitet under svømning hæve sin kropstemperatur med 18 grader C (f.eks. til 25,5 grader C i vand på 7,5 grader C). Hjerte-kar-systemet er tilpasset sådanne forhold med specielt udviklede vener og arterier ude i lufferne. Den har et meget tykt fedtlag, som menes at have en isolerende virkning. At læderskildpadden er en kæmpe, gør også, at den ikke mister så megen varme. Eftersom den i et vist omfang kan kaldes endoterm eller ensvarm, genvinder den kropsvarmen hurtigere ved stigninger i den ydre temperatur, end den mister den ved temperaturfald.
Der er store forskelle i udviklingen af ynglepopulationerne i hhv. Stillehavet og Atlanterhavet. I Stillehavet er der drastiske tilbagegange, hvorimod situationen er mere stabil i Atlanterhavet.
Denne familie kaldes formelt ikke for egentlige havskildpadder, selv om læderskildpadden også er en 100% marin art, men kun familien Cheloniidae går under navnet egentlige havskildpadder.
Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.