Artsleksikon

Vælg en familie og klik dig frem til den art du leder efter, eller find arten via søgefeltet i menuen øverst på siden.
Sortering:   

 Beskrivelse af ordenen

Græshopper er kendt for deres evne til at hoppe og for deres sang. Der findes ca. 20.000 græshoppearter på jorden.

De opdeles i to underordner. Den ene kaldes Caelifera (Markgræshopper og Torngræshopper), og den anden Ensifera (Løvgræshopper, Fårekyllinger og Jordkrebs). Caelifera kendetegnes ved deres meget korte antenner. Ensifera har meget lange og tynde antenner.

De græshopper man hører i den danske natur er som regel enten af familien Løvgræshopper eller Markgræshopper. Løvgræshopperne synger ved at gnide forvingerne mod hindanden, markgræshopperne ved at gnide springbenene mod forvingerne. Hos løvgræshopperne er det kun hannen der synger (bortset fra krumknivgræshoppe), mens begge køn synger hos de fleste markgræshopper. Mange markgræshopper har også både rivalsang og friersang. Nogle synger anderledes, bla. synger egegræshoppe ikke, men trommer med bagbenene. Sumpgræshoppe "sparker" sig selv på forvingerne. Torngræshopper synger slet ikke, mens fårekyllinger i Danmark næsten kun høres indendørs, og jordkrebs er meget sjældne og høres derfor ikke så tit.

Fårekyllinger og jordkrebs synger på samme måde som løvgræshopperne.

Alle græshopper i Danmark har springben, bortset fra jordkrebs der har muldvarpeagtige graveben i stedet. De græshopper der har vinger, bruger dem som regel kun som lidt hjælp i et spring, og flyver sjældent ret langt, selv om nogle er i stand til det.

Markgræshopper og torngræshopper er vegetarer, mens løvgræshopper, fårekyllinger og jordkrebs er altædende. Løvgræshopperne lever især skjult i krat, mens markgræshopper tit er lette at finde. Alle danske markgræshopper er dagaktive, mens de fleste løvgræshopper er aktive om aftenen og om natten. Nogle er dog dagaktive og varmekrævende lige som markgræshopperne.

I Danmark findes der kun omtrent 40 arter. Af ynglende arter findes der 11 løvgræshopper, 16 markgræshopper, 3-4 torngræshopper, 2 fårekyllinger og 1 jordkrebs. Flere andre arter er enten uddøde eller kun set enkeltvist et par gange. Nogle arter kan også være overset, og andre indvandrer nok også snart.

Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.



De senest indberettede arter i Naturbasen:

Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Sortmærket
Sortmærket Overvin...
Conistra rubiginosa
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Stor
Stor Skallesluger
Mergus merganser
Ager-Guldstjerne
Ager-Guldstjerne
Gagea villosa
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Korttået
Korttået Træløber
Certhia brachydactyla
Broget
Broget Vintermåler
Biston strataria
Storkronet
Storkronet Ærenpris
Veronica persica
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Dompap
Dompap
Pyrrhula pyrrhula
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Jernspurv
Jernspurv
Prunella modularis
Krikand
Krikand
Anas crecca
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Stor
Stor Snepryd
Scilla luciliae
Stormmåge
Stormmåge
Larus canus
Rødbrystet
Rødbrystet Ådselbi...
Oiceoptoma thoracicum
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis