Artsleksikon

Vælg en familie og klik dig frem til den art du leder efter, eller find arten via søgefeltet i menuen øverst på siden.
Sortering:   

 Beskrivelse af ordenen

Græshopper er kendt for deres evne til at hoppe og for deres sang. Der findes ca. 20.000 græshoppearter på jorden.

De opdeles i to underordner. Den ene kaldes Caelifera (Markgræshopper og Torngræshopper), og den anden Ensifera (Løvgræshopper, Fårekyllinger og Jordkrebs). Caelifera kendetegnes ved deres meget korte antenner. Ensifera har meget lange og tynde antenner.

De græshopper man hører i den danske natur er som regel enten af familien Løvgræshopper eller Markgræshopper. Løvgræshopperne synger ved at gnide forvingerne mod hindanden, markgræshopperne ved at gnide springbenene mod forvingerne. Hos løvgræshopperne er det kun hannen der synger (bortset fra krumknivgræshoppe), mens begge køn synger hos de fleste markgræshopper. Mange markgræshopper har også både rivalsang og friersang. Nogle synger anderledes, bla. synger egegræshoppe ikke, men trommer med bagbenene. Sumpgræshoppe "sparker" sig selv på forvingerne. Torngræshopper synger slet ikke, mens fårekyllinger i Danmark næsten kun høres indendørs, og jordkrebs er meget sjældne og høres derfor ikke så tit.

Fårekyllinger og jordkrebs synger på samme måde som løvgræshopperne.

Alle græshopper i Danmark har springben, bortset fra jordkrebs der har muldvarpeagtige graveben i stedet. De græshopper der har vinger, bruger dem som regel kun som lidt hjælp i et spring, og flyver sjældent ret langt, selv om nogle er i stand til det.

Markgræshopper og torngræshopper er vegetarer, mens løvgræshopper, fårekyllinger og jordkrebs er altædende. Løvgræshopperne lever især skjult i krat, mens markgræshopper tit er lette at finde. Alle danske markgræshopper er dagaktive, mens de fleste løvgræshopper er aktive om aftenen og om natten. Nogle er dog dagaktive og varmekrævende lige som markgræshopperne.

I Danmark findes der kun omtrent 40 arter. Af ynglende arter findes der 11 løvgræshopper, 16 markgræshopper, 3-4 torngræshopper, 2 fårekyllinger og 1 jordkrebs. Flere andre arter er enten uddøde eller kun set enkeltvist et par gange. Nogle arter kan også være overset, og andre indvandrer nok også snart.

Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.



De senest indberettede arter i Naturbasen:

Liden
Liden Lærkespore
Corydalis intermedia
Storblomstret
Storblomstret Kodr...
Primula vulgaris
Tyndakset
Tyndakset Gøgeurt
Orchis mascula
Pattedyr
Pattedyr ubest.
Mammalia indet.
Overdrevblodbi
Overdrevblodbi
Sphecodes ephippius
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Mørkbuget
Mørkbuget Knortegås
Branta bernicla bernicla
Admiral
Admiral
Vanessa atalanta
Sæl
Sæl ubest.
Phocidae indet.
Stor
Stor Præstekrave
Charadrius hiaticula
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Langstilket
Langstilket Lærkes...
Corydalis solida
Havtorn
Havtorn
Hippophaë rhamnoides
Forskelligbladet
Forskelligbladet V...
Kindbergia praelonga
Kliddet
Kliddet Bægerlav
Cladonia ramulosa
Almindelig
Almindelig Kløvtand
Dicranum scoparium
Slåenblomstmåler
Slåenblomstmåler
Pasiphila chloerata
Grønsisken
Grønsisken
Carduelis spinus
Almindelig
Almindelig Hvid Vi...
Motacilla alba ssp. alba
Fisk
Fisk ubest.
Pisces indet.
Skovugle
Skovugle
Diarsia mendica
Gyvel
Gyvel
Cytisus scoparius
Almindelig
Almindelig Havesvi...
Syrphus ribesii
Bægerlav
Bægerlav sp.
Cladonia sp.
Fugle-Kirsebær
Fugle-Kirsebær
Prunus avium