Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Claus Bach
    Foto: Claus Bach

Kendetegn

: En lille (kropslængde 10-17 mm) og kraftig bygget løvgræshoppe. Grøn med tætte fine prikker. Benene er lange og tynde, og kan være brunlige til rødlige på de yderste led. Øjnene er mørke til rødlige. Antennerne er gulgrønne med sorte ringe. Vingerne er korte og strækker sig ikke længere tilbage end en fjerdedel af bagkroppens længde. Hunnens læggebrod er ca. 8 mm lang, bred og har en lighed med en krumkniv. Nymfen ligner den voksne.
Krumknivgræshoppe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ebbe Kristensen

Variation

: Variationer i farve og størrelse kan forekomme.

Forveksling

: Kan næppe forveksles med andre danske græshopper. Dog bliver nymfer af Stor Grøn Løvgræshoppe meget ofte forvekslet med Krumknivgræshoppe, da denne også er tæt besat med sorte prikker. De to arter ligner dog kun hinanden overfladisk.

Udbredelse

: Blev tidligere regnet for ret lokalt forekommende i Danmark, men den har sandsynligvis blot været overset. Den er udbredt og almindelig i hele landet, på nær dele af Vest- og Nordjylland.
Krumknivgræshoppe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Nymfer kan ses maj-august,mens voksne ses juli-november

Tidsmæssig fordeling

af Krumknivgræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
Krumknivgræshoppe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Krumknivgræshoppe - månedlig fordeling

Biologi

: Lever af planteføde, så som blade fra brombær, brændenælde, eg o.l. Den tager også små insekter som bladlus. Hos krumknivgræshoppe synger både han og hun, hvilket ingen andre danske løvgræshopper gør.

Levested

: Skovbryn, hegn, krat o.l. solvarme steder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nielsen, O.F. (2000): De danske græshopper. Apollo Books

De senest indberettede arter i Naturbasen: