Den danske Rødliste er en fortegnelsen over danske dyre-, plante- og svampearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinier udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.
At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø.
Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1994.
Rødlisten danner således et grundlag for en prioritering af naturovervågningen i Danmark og skaber en platform for naturforvaltnings- og naturbeskyttelsesarbejde nationalt og internationalt.
Rødlistekategorierne
Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid.
Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, når der er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.
Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar,, når der er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
Øvrige kategorier (arterne er ikke rødlistede)
Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT).
Utilstrækkelige data (DD, data deficient): Til denne kategori henføres de arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller populationsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der dog være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.
Vurdering ikke mulig (NA, not applicable): En art kategoriseres vurdering ikke mulig, hvis der er tale om arter, hvor en rødlistevurdering ikke er mulig, fordi det eksempelvis drejer sig om indførte arter eller strejfende individer eller arter under etablering dvs. at den har været i landet i mindre end 10 år.
Ikke bedømt (NE, not evaluated): En art kategoriseres ikke bedømt, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistebedømmelse.
Læs mere på rødlistens hjemmeside
Skifter kategori - vent venligst...
Elisabeth Siegel
351 dage siden
· 2393 svar
Jeg vil mene, det er Scolopostethus thomsoni www.naturbasen.dk/artfotos...
vh Elisabeth
Synes godt om · Svar · 1
Ena Nielsen-Refs
351 dage siden
Nå, for pokker - den er ny for mig. Jeg kan godt se, den har de samme fede lår. Tusind tak 🤗👍
Synes godt om · Svar · 0
Gert Rasmussen
350 dage siden
· 50 svar
Skal der ikke sidefotos til mhp sikker bestemmelse? ( tuberkler )
Synes godt om · Svar · 1
Elisabeth Siegel
350 dage siden
· 2393 svar
Jeg forstår godt dit spørgsmål, Gert. Joh, måske i princippet, hvis man vil være 100% sikker og udelukke alt andet. Til "forsvar" for min bestemmelse vil jeg sige: S. thomsoni skal IKKE have tuberkler, og det skal de fleste andre Scolopostethus-arter heller ikke. Så en konstatering af deres eventuelle fravær ville ikke bringe meget nyt (og de er jo altså notorisk ikke helt nemme at fotografere). Antennefarverne og deres placering har altid været en nyttig ledetråd for bestemmelse af Scolopostethus'er - og heller ikke disse er altid klart synlige på fotos. Men lige i dette tilfælde synes jeg, Enas billeder er ret utvetydige: 1. og det meste af 2. antenneled lyse, spidsen af 2. samt hele 3. og 4. led mørke. Dette er S. thomsonis specifikke "signatur"-fordeling af antennefarver. Den anden meget almindelige Scolopostethus-art, S. affinis, som HAR tuberkler, har en anden fordeling af antennefarver. Så - p.g.a. den vellykkede fotogengivelse af antennerne i dette tilfælde har jeg alligevel tilladt mig at bestemme dyret som S. thomsoni, og jeg vil også efter at have sovet på det stå ved den bestemmelse som forsvarlig og rimelig.
Hvis Ena vil have fuldstændigt indiskutabel, 150% videnskabeligt sikker bestemmelse, skal hun jo nok nøjes med en sp., men det vil så nok også gælde for pænt mange af de andre obser af Scolopostethus-arter her på siden.
Vh Elisabeth
Synes godt om · Svar · 2
Gert Rasmussen
350 dage siden
· 50 svar
Tak for dit fine svar 🙂
Nu har vi jo ingen sidefotos... så du ved vel IKKE om den har tuberkler eller ej?
Som "new-comer" indenfor de næbmundede insekter, er det blot lidt forvirrende at få klarhed over hvornår "noget" går og hvornår det ikke går ( mht id )
Jeg søger især viden i andre debattråde her på naturbasen...
( samt Skipper´s 3 bøger om frøtæger, blomstertæger og bredtæger mv.. ) og nogle gange kræves der 100% sikkerhed og andre gange ikke mhp id? Det er ihverfald min oplevelse, men måske et udtryk for at forskellige eksperter også kan være uenige/tage fejl..
vh Gert
Synes godt om · Svar · 1
Ena Nielsen-Refs
350 dage siden
Elisabeth er mega dygtig - så jeg vælger at stole på hende. Godt med debatten. Jeg har i øvrigt flere fotos - men fortrinsvis set oppefra og i halvprofil. 🤩
Synes godt om · Svar · 1
Elisabeth Siegel
350 dage siden
· 2393 svar
Til jer begge: tak for de pæne ord, Ena. Om de helt holder, skal jeg ikke kunne sige - og under alle forhold og omstændigheder: ALLE, også såkaldte eksperter - som jeg ikke hører til - kan tage fejl, sådan er det bare. Fotobestemmelse af insekter er og bliver ovenikøbet et af de områder, hvor risikoen er særligt nærliggende!
Og især til Gert: nej, jeg ved ikke, om dyret her har tuberkler eller ej. Det værste af det hele: hvis man SER tuberkler, er sagen jo klar - dyret har dem. Men en "negativ observation" kan ikke uden videre tages til indtægt for, at dyret ikke har tuberkler - det kan også være, at fotografen ikke LIGE kan huske præcis hvor det er, man skal kigge (svaret er: mellem 1. og 2. benpar), eller at fotovinklen blev så uheldig, at der lige kom et af dyrets ben i vejen; tuberklerne er ganske små sager! Jeg har selv prøvet at fotografere dem hos S. affinis i min egen have, og det lykkedes da også, men der skulle da godt nok tages en del billeder af samme dyr, inden det heldige resultat var "i kassen".
Det er kun de 2 arter S. affinis og S. grandis i Scolopostethusslægten, som har tuberkler. Og jeg vil vove at påstå udfra Enas billeder, at hendes dyr ikke er en affinis (antennefarvernes fordeling!). S. grandis har en farvefordeling på antennerne, som godt kan minde en del om den hos S. thompsoni, det medgiver jeg. Dog tyder beskrivelser både i Skippers bog om frøtæger og Thomas Holms beskrivelser og billeder af egne fund i Århus af arten på, at den mørke del af 2.antenneled hos grandis nok tenderer mod at dække en større del af leddet end bare yderspidsen, sådan som tilfældet typisk vil være hos S. thompsoni. Selv ser jeg den mørke del af Enas dyrs 2.antenneled som ret tydeligt afgrænset til yderspidsen. (Jeg har aldrig selv mødt en grandis. Men thompsoni er jeg stødt på flere gange på min sommerhusgrund.)
S. thompsoni er ganske almindeligt forekommende her i landet. S. grandis derimod er så sjælden, at dens navn skrives med "rød skrift" her på Naturbasen.
Noget nær 100% sikkerhed mener jeg personligt især, man bør kræve af en observation, hvis den omhandler en sjælden art, hvis forekomst virkelig er af videnskabelig betydning. I den bedste af alle verdener skal man selvfølgelig tilstræbe maksimal korrekthed hver eneste gang. Men i så fald tror jeg godt, man kan nedlægge Naturbasen, der har sin eksistensberettigelse som et sted, hvor fortrinsvis mere eller mindre kyndige amatører plus rene nybegyndere (samt GANSKE enkelte rigtige fagprofessionelle) forsøger at bidrage til at skabe en database om DK's vilde dyr og planter på et vist niveau af seriøsitet, og som faktisk kan bruges til noget fornuftigt f.eks. i myndighedernes naturforvaltning.
Til slut: tuberkler eller ej: S. thompsoni og S. grandis ser jeg som de eneste reelle kandidater i Enas tråd. Når vi ikke har viden om tuberklerne, er der en anden spinkel mulighed: dyrets størrelse. De to arters typiske størrelse overlapper i "den nedre ende" af størrelsesskalaen, men thompsoni skulle ikke kunne blive større end max. 4,0 mm. S. grandis derimod skulle max. kunne blive helt op til 5,0 mm. Dvs. hvis Ena har et meget sikkert øjemål og en god hukommelse for den slags, og samtidig var så heldig at have mødt en særligt velvoksen tamp af arten S. grandis, så ville det i princippet være muligt at dømme "sandsynligvis grandis", hvis hun var parat til nærmest at sværge på, at dyret var klart over 4 mm. Men det er nok en ret så teoretisk mulighed!
Jeg regner stadig mest med thompsoni pga. antennerne. Men når der nu er blevet en så stor sag ud af det her, havde jeg da ikke noget imod at se et par mere af dine fotos, Ena. Med særligt fokus dels på antennerne, og dels de der halvprofiler, som muligvis alligevel kunne afsløre noget nede i tuberkel-området... bare for at komme så langt, som det overhovedet er muligt.
God aften til jer begge, både Ena og Gert. 🙂
Vh Elisabeth
Synes godt om · Svar · 1
Gert Rasmussen
350 dage siden
· 50 svar
Tak for det lange og grundige svar🙂
Jeg ønskede blot mere klarhed mht id og ikke en "stor" sag...🙂
God dag
Synes godt om · Svar · 1
Ena Nielsen-Refs
349 dage siden
Jeg har sat endnu et foto ind - men jeg tror ikke, det gør os meget klogere, og det resterende halvprofil foto ligner meget det allerede indsatte. Sååå... 👍😃
Synes godt om · Svar · 0
Elisabeth Siegel
349 dage siden
· 2393 svar
Du har ret, Ena, det nye billede ændrer ikke rigtigt noget, men tak alligevel for det. Og til Gert: det er helt okay, det var mit eget valg at skrive så langt, som jeg gjorde. Jeg synes, dit indspark var relevant og væsentligt og derfor fortjente et svar. Jeg håber bare, at der kom et eller andet frem, som du kunne bruge til noget. Egentlig kan jeg jo kun svare for mig selv og ikke for alle de andre "svarere" på Naturbasen; der er helt sikkert forskelle på, hvor skrappe de enkelte kan være i deres krav.
Jeg tror stadig på S. thomsoni, for lige at slå det fast.
Vh Elisabeth
Synes godt om · Svar · 1
Gert Rasmussen
349 dage siden (redigeret for 349 dage siden)
· 50 svar
Jamen, enig med det nok r thomsoni.. det var det generelle aspekt der var mit fokus....jeg forstår fint dine bevæggrunde for dit id forslag, også selv om vi ikke har størrelsen på dyret ( mht grandis ) og sidefotos...
Vil være godt m nogle artsbeskrivelser af de sværere frøtæger på basen og hvad der kræves for id godkendelse 😀
Ps! Sætter pris på dine fine respons
Synes godt om · Svar · 2
Ena Nielsen-Refs
349 dage siden
Hvis jeg støder på arten igen, skal jeg prøve at fotografere den fra siden - i modsætning til billerne, hvor der helst skal være et foto set stik oppefra. Blev i øvrigt blændet af det vidunderlige sollys, så jeg ikke helt kunne se, hvad jeg foretog mig derude. 🌞
Synes godt om · Svar · 1
Log på for at skrive en kommentar eller et svar