Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: karin knutsen
    Foto: karin knutsen
  • Fotograf: Arne Kiis
    Foto: Arne Kiis
  • Fotograf: Klaus Schak Laursen
    Foto: Klaus Schak Laursen

Kendetegn

: Længde 55-67 cm (deraf fødder ca. 7), vingefang 91-110 cm. Den mindste og slankeste lom, på størrelse med Ederfugl. Samtidig er det den mest udbredte lom, især langs Jyllands vestkyst her kan man både om foråret og om efteråret med lidt held fange Rødstrubet Lom i håndkikkert (men en entydig artsbestemmelse og adskillelse fra især Sortstrubet Lom kræver teleskop), når de passerer kysten typisk lavt over vandet og i et par hundrede meters afstand. Størst antal medio maj i N- og V-Jylland.

Noget af det første man bemærker, er at fuglen i flugten hyppigt hæver og sænker hovedet eller den knikser med hovedet, som for at kalibrere dybdesynet på uglevis (sjældent hos Sortstrubet). Den er langstrakt, men har kortere bagparti end Sortstrubet Lom med mere ensartet tykke ben. Ser tit lidt skrutrygget ud, og vingerne synes placeret længere bagude end hos Sortstrubet Lom.

Rødstrubet Lom er kun en anelse mindre end Sortstrubet Lom, men førstnævnte virker fladbrystet, hvor sidstnævntes bryst virker udbulet. Rødstrubet Lom kendes desuden fra Sortstrubet på mere lige hals, mere kantet nakke, fladere pande og mindre hoved. Næbbet er tyndere og peger ofte opad.

Har i sommerdragt teglrødt felt på forsiden af den blygrå hals, som normalt ser mørk ud på afstand eller i modlys.

I vinterdragt er Rødstrubet Lom altid lysere på oversiden end Sortstrubet Lom, og har mere hvidt på hals og hoved. Desuden er oversiden oversået med små, hvide, elliptiske pletter og det mørke øje isoleret af en oval hvid øjenring (tydeligst foran øjet).

Juv. har om efteråret ofte helt gråbrun hals og kun lys hage; ryggen er oversået med små, lyst gråbeige til smudsighvide V-tegn. Forhals og halssider bliver gradvist lysere i løbet af efterår-vinter. Fælder allerede første sommer til næsten ren sommerdragt, men som regel ikke før juni-juli, hvorfor 2k-fugle på forårstræk tit har mørk hals og lys hage.

Kønnene ens.

Stemme: på ynglepladsen hører man bl.a. en ravneagtig gøen og fra flyvende fugle en gåseagtig gakken. Tavs om vinteren.

JIZZ: En lom som i kikkertfeltet bevæger hovedet op og ned under flyvningen - er uden tvivl en Rødstrubet Lom. Liggende på vandet kendes den på lige næbryg og LØFTET NÆB.

Rødstrubet Lom
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Erik Nissen

Forveksling

: Sortstrubet Lom, se beskrivelsen under "Kendetegn".

Udbredelse

: Rødstrubet Lom er udbredt som ynglefugl i Skandinavien fra Småland og nordpå. Desuden yngler Rødstrubet Lom cirkumpolart i både Europa, Asien og Nordamerika. Arten er den af de fire lomarter, som yngler nordligst.

Uden for yngletiden kan arten ses i alle de danske farvande. Arten har længe været kendt som overvintrende i Kattegat og ud for den jyske vestkyst. Alligevel kom det som en overraskelse, da systematiske optællinger fra skib i 1987 viste, at der var ca. 20.000 Rødstrubet Lom ud for den jyske vestkyst. Endnu større tal findes i Tyskebugten, især ud for de store flodmundinger, og der er også påvist nogle store forekomster i Østersøen, så der måske i alt er tale om nærmere 100.000 fugle i Nordsø-Østersø-området.

Ved DMUs midvintertælling i 2004, som blev foretaget fra fly over de danske havområder, blev det beregnet at der i den nordlige del af de indre danske farvande var 6602 lommer og at der bare i farvandet ud for Blåvands Huk var 2640 lommer.

Rødstrubet Lom - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I Danmark ses Rødstrubet Lom især på efterårstræk i danske farvande i et antal beregnet til ca. 20.000 fugle - i perioden pr. sept.-nov; og på forårstræk april-ult. maj. Desuden overvintrer mange i vore farvande og en del ikke-ynglende fugle ses også oversomrende.

Det er ikke kun de skandinaviske fugle, der opsøger vore kyster efter ynglesæsonen. Også fuglene fra Island og Grønland samt dele af Nordrusland overvintrer ved Europas kyster fra Nordkap til Biscayen.

Tidsmæssig fordeling

af Rødstrubet Lom baseret på Naturbasens observationer:
Rødstrubet Lom - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rødstrubet Lom - månedlig fordeling

Biologi

: Rødstrubet Lom lever udelukkende af fisk. På ynglepladsen er det bl.a. helting, skalle og aborre og om vinteren torsk, sild, brisling.

På ynglepladserne ankommer fuglene nogen tid efter, at søerne er blevet isfri i Mellemsverige med. april og i Nordsverige pr. maj. Rødstrubet Lom yngler både ved større og mindre søer, tit endog i ganske små og sivrige damme, både i skov, mose og tundraområder. Modsat andre lommer kan den yngle socialt, undertiden flere par med rederne i kun få meters afstand fra hinanden. Fuglene finder da føden andetsteds, f.eks. i havet. Ynglesøerne er tit uden tilstrækkelig føde, og fuglen flyver derfor i mange tilfælde milevidt til større søer eller til havet for at proviantere.

Parret vender ofte tilbage til samme yngleplads år efter år. Rede på bredden eller på en ø. Der er tale om en grund skål, eller en større masse bygget af jord eller plantemateriale.

Æglægning fra sent i maj i syd eller juni og ind i juli i nord. Ét kuld. Normalt 2, sjældnere 1 eller 3 æg. Begge køn ruger i 24-29 dage. Ungerne redeflyende og dunklædt. De bæres kun undtagelsesvis på forældrenes ryg. Ungerne finder selv noget føde efter 4 uger, og flyver efter 8 uger.

Levested

: I Danmark lever Rødstrubet Lom til havs hvor den raster og søger føde på 10-30 meter dybt vand, ofte mange kilometer fra kysten.

Trusler

: Tab af fourageringsareal på grund af havvindmøller og lignende konstruktioner til havs. Olieforurening og andre miljøfarlige stoffer fra skibstrafikken.

Bevaringstiltag

: Sikring af uforstyrrede raste- og fourageringsarealer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L&R 2004.

Fugle i Europa med Nordafrika og Mellemøsten v/L.Johnsson, Gyldendal 1996.

Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002

De senest indberettede arter i Naturbasen: