Den danske Rødliste er en fortegnelsen over danske dyre-, plante- og svampearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinier udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.
At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø.
Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1994.
Rødlisten danner således et grundlag for en prioritering af naturovervågningen i Danmark og skaber en platform for naturforvaltnings- og naturbeskyttelsesarbejde nationalt og internationalt.
Rødlistekategorierne
Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid.
Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, når der er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.
Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar,, når der er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
Øvrige kategorier (arterne er ikke rødlistede)
Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT).
Utilstrækkelige data (DD, data deficient): Til denne kategori henføres de arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller populationsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der dog være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.
Vurdering ikke mulig (NA, not applicable): En art kategoriseres vurdering ikke mulig, hvis der er tale om arter, hvor en rødlistevurdering ikke er mulig, fordi det eksempelvis drejer sig om indførte arter eller strejfende individer eller arter under etablering dvs. at den har været i landet i mindre end 10 år.
Ikke bedømt (NE, not evaluated): En art kategoriseres ikke bedømt, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistebedømmelse.
Læs mere på rødlistens hjemmeside
Skifter kategori - vent venligst...
Ulf Bjerre
3 år siden
· 5 svar
Flot fund 👍- har ellers fået oplyst at den var så godt som udryddet i Danmark.
Vh/Ulf
Synes godt om · Svar · 0
Thomas Eske Holm
3 år siden
· 124 svar
Er det ikke Hesteklæg med de ligesidede, lyse trekanter på tergitternes midterlinje? Se www.fugleognatur.dk...show_message
Synes godt om · Svar · 0
Erland Refling Nielsen
3 år siden
Jeg havde ikke set Walthers tråd om arterne. Ud fra formen af antennerne og form og behåringen på palperne, tror jeg stadigt det er Okseklæg. De Hesteklæg (hunner) jeg har fotograferet, har alle haft tydeligt brune øjne, mens denne har grønne øjne. Jeg må prøve at lægge nogle detaljebilleder op senere.
Synes godt om · Svar · 0
Walther Gritsch
3 år siden
· 18489 svar
Jeg blev helt perpleks, da jeg så den, fordi jeg tænkte at det da måtte være Okseklæg, men jeg tror efterhånden mere på at det er perplexus-varianten af Hesteklæg. 3. antenneled er vist osse mere tandet ved basis end hos Okseklæg ... Det man kan se af undersiden af bagkroppen på foto #3, synes jeg minder mest netop om var. perplexus. Men jeg er åben for muligheden af Okseklæg. Min skepsis over for Okseklæg i nyere tid i Danmark skyldes den hollandske ekspert Theo Zeegers, der et sted skriver, at arten i Skandinavien formentlig er blevet forvekslet med var. perplexus af Hesteklæg. Jeg prøver at finde skriftstedet senere.
Synes godt om · Svar · 0
Walther Gritsch
3 år siden (redigeret for 3 år siden)
· 18489 svar
T. Zeegers, T. van Haaren, Dazen en dazenlarven, 2000: Det bør genovervejes, om denne art (dvs. Okseklæg) virkelig forekommer i Skandinavien, i betragtning af sammenblandingen med sudeticus var. perplexus.
(min oversættelse)
En anden interessant betragtning i bogen er, at både i Nederlandene og Belgien forekommer Okseklæg kun der hvor Hesteklæg ikke findes og omvendt. Men det er værd at bemærke, at Hesteklæg er sjælden i Nederlandene! Noget der ikke er tilfældet i Danmark. Okseklæg regnes for uddød i NL.
Synes godt om · Svar · 0
Erland Refling Nielsen
3 år siden
Øv, mit lange svar blev ædt af min telefon. Jeg kan lave nogle detaljebilleder senere.
Synes godt om · Svar · 0
Erland Refling Nielsen
3 år siden
Nu har jeg tilføjet lidt detaljebilleder.
Synes godt om · Svar · 0
Erland Refling Nielsen
2 år siden
Sidst jeg var i Holland, fik jeg en gave af en ven, der havde den engelske udgave (udover sin egen hollands-sprogede, han har billede i bogen) af Families of flies with three pulvilli, af Theo Zeegers & Andre Schulten, fra September 2022.
Heri beskrives det at T. bovinus har grønt skær i øjnene, og at T. sudeticus aldrig har dette. T. s. perplexus nævnes også som svært adskellige fra T. bovinus, Form og farve af 3. antenne-segment angives som afgørende.
Men ved hver art anføres det at hunnerne skal fanges for sikker identifikation. For hanner er T. sudeticus med tydeligt "skarp" forskel i ommatidia størrelse øverst og nederst på øjet, mens hos T. bovinus er de øvre mindre end dobbelt så store som de nederste, og der er ingen "skarp" overgang.
Så jeg er ikke selv i tvivl om at de grønne øjne peger på T. bovinus, uden at kunne tyde antennens udseende selv.
Synes godt om · Svar · 0
Log på for at skrive en kommentar eller et svar