Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kent Olsen
    Foto: Kent Olsen
  • Fotograf: Kathrin Müller
    Foto: Kathrin Müller
  • Fotograf: Kathrin Müller
    Foto: Kathrin Müller

Atlas

: Sumpbæver overvåges i Atlasprojektet Danmarks Pattedyr

Kendetegn

: Sumpbæver er en stor, robust gnaver med en kropslængde på 40-60 cm og en karakteristisk, skællet hale på yderligere 30-45 cm. Den vejer typisk mellem 5-10 kg. Dens pels er tæt og brun til rødbrun med en lysere bug. Karakteristisk for arten er de store orange fortænder og de bagudrettede brystvorter, der tillader ungerne at die, mens moderen svømmer. Bagfødderne har svømmehud mellem tæerne, hvilket gør arten veltilpasset et liv i vand.
Sumpbæver
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kathrin Müller

Forveksling

: Sumpbæver kan forveksles med både Bæver (Castor fiber) og Bisamrotte (Ondatra zibethicus). Bæveren er dog betydeligt større med en flad hale, mens Bisamrotten er mindre og har en smal, sammenpresset hale. Sumpbæverens karakteristiske orange fortænder og store kropstørrelse gør den dog relativt let at artsbestemme.

Udbredelse

: Sumpbæver stammer oprindeligt fra Sydamerika, men er blevet introduceret til Europa, Nordamerika og Asien. I Danmark observeres Sumpbæver sporadisk, primært som undslupne individer fra pelsfarme. Der findes ikke nogen etableret bestand i Danmark på nuværende tidspunkt. Den er dog kendt fra Tyskland og andre centraleuropæiske lande, hvor den har etableret stabile bestande.
Sumpbæver - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sumpbæver kan observeres året rundt, men den er mest aktiv i de varmere måneder. Den er primært skumrings- og nataktiv, men kan også være synlig i dagtimerne.

Tidsmæssig fordeling

af Sumpbæver baseret på Naturbasens observationer:
Sumpbæver - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sumpbæver - månedlig fordeling

Biologi

: Sumpbæver er planteæder, der lever af vandplanter, græsser, rør og rodknolde. Den bygger sin rede i vegetationen langs bredder eller i huler, som den graver i flodbrinker. Arten er kendt for sin høje reproduktionsevne; en hun kan få op til tre kuld om året med 4-6 unger i hvert kuld. Ungerne er fuldt pelset ved fødslen og kan svømme kort efter.

Levested

: Sumpbæver foretrækker ferskvandsområder som søer, moser, åer og vandløb med tæt vegetation langs bredderne. Den etablerer ofte sit territorium i frodige, våde områder med adgang til rigelig føde.

Trusler

: Sumpbæver bryder sig ikke om et koldt klima, og den er sårbar over for strenge vintre.

Bevaringstiltag

: Sumpbæver betragtes som en invasiv art, hvorfor der generelt ikke er fokus på at fremme dens trivsel.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Atlingand
Atlingand
Anas querquedula
Hork
Hork
Gymnocephalus cernua
Skeand
Skeand
Anas clypeata
Krikand
Krikand
Anas crecca
Sumpmejse
Sumpmejse
Poecile palustris
Dådyr
Dådyr
Dama dama
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Det
Det Hvide C
Polygonia c-album
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Hulkravet
Hulkravet Kodriver
Primula veris
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Sort
Sort Oliebille
Meloe proscarabaeus
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Spindler
Spindler ubest.
Arachnida indet.
Mompha
Mompha epilobiella
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Skrubtudse
Skrubtudse
Bufo bufo
Bøgeprydvinge
Bøgeprydvinge
Diurnea fagella