Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kent Olsen
    Foto: Kent Olsen
  • Fotograf: Kathrin Müller
    Foto: Kathrin Müller
  • Fotograf: Kathrin Müller
    Foto: Kathrin Müller

Atlas

: Sumpbæver overvåges i Atlasprojektet Danmarks Pattedyr

Kendetegn

: Sumpbæver er en stor, robust gnaver med en kropslængde på 40-60 cm og en karakteristisk, skællet hale på yderligere 30-45 cm. Den vejer typisk mellem 5-10 kg. Dens pels er tæt og brun til rødbrun med en lysere bug. Karakteristisk for arten er de store orange fortænder og de bagudrettede brystvorter, der tillader ungerne at die, mens moderen svømmer. Bagfødderne har svømmehud mellem tæerne, hvilket gør arten veltilpasset et liv i vand.
Sumpbæver
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kathrin Müller

Forveksling

: Sumpbæver kan forveksles med både Bæver (Castor fiber) og Bisamrotte (Ondatra zibethicus). Bæveren er dog betydeligt større med en flad hale, mens Bisamrotten er mindre og har en smal, sammenpresset hale. Sumpbæverens karakteristiske orange fortænder og store kropstørrelse gør den dog relativt let at artsbestemme.

Udbredelse

: Sumpbæver stammer oprindeligt fra Sydamerika, men er blevet introduceret til Europa, Nordamerika og Asien. I Danmark observeres Sumpbæver sporadisk, primært som undslupne individer fra pelsfarme. Der findes ikke nogen etableret bestand i Danmark på nuværende tidspunkt. Den er dog kendt fra Tyskland og andre centraleuropæiske lande, hvor den har etableret stabile bestande.
Sumpbæver - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sumpbæver kan observeres året rundt, men den er mest aktiv i de varmere måneder. Den er primært skumrings- og nataktiv, men kan også være synlig i dagtimerne.

Tidsmæssig fordeling

af Sumpbæver baseret på Naturbasens observationer:
Sumpbæver - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sumpbæver - månedlig fordeling

Biologi

: Sumpbæver er planteæder, der lever af vandplanter, græsser, rør og rodknolde. Den bygger sin rede i vegetationen langs bredder eller i huler, som den graver i flodbrinker. Arten er kendt for sin høje reproduktionsevne; en hun kan få op til tre kuld om året med 4-6 unger i hvert kuld. Ungerne er fuldt pelset ved fødslen og kan svømme kort efter.

Levested

: Sumpbæver foretrækker ferskvandsområder som søer, moser, åer og vandløb med tæt vegetation langs bredderne. Den etablerer ofte sit territorium i frodige, våde områder med adgang til rigelig føde.

Trusler

: Sumpbæver bryder sig ikke om et koldt klima, og den er sårbar over for strenge vintre.

Bevaringstiltag

: Sumpbæver betragtes som en invasiv art, hvorfor der generelt ikke er fokus på at fremme dens trivsel.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Sortmærket
Sortmærket Overvin...
Conistra rubiginosa
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Stor
Stor Skallesluger
Mergus merganser
Ager-Guldstjerne
Ager-Guldstjerne
Gagea villosa
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Broget
Broget Vintermåler
Biston strataria
Storkronet
Storkronet Ærenpris
Veronica persica
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Dompap
Dompap
Pyrrhula pyrrhula
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Jernspurv
Jernspurv
Prunella modularis
Krikand
Krikand
Anas crecca
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Stor
Stor Snepryd
Scilla luciliae
Stormmåge
Stormmåge
Larus canus
Rødbrystet
Rødbrystet Ådselbi...
Oiceoptoma thoracicum
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Vindrossel
Vindrossel
Turdus iliacus