Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Snerle-Pileurt med smalvingede frugter forneden til venstre (det er de ydre blosterblade, som bliver ved frugterne, der er vingede). Til højre: Vinge-Pileurt med bred, lys vingekant på frugterne. Forskellen er til at tage og føle på.

Atlas

: Snerle-Pileurt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En sommer-enårig plante med indtil meterlange kantede stængler, der slynger sig højre om græs- og urtestængler eller ligger henad jorden.

Bladene er hjerte-pilformede og blomsterne er trekantede i tværsnit.

Frugterne er er 3-kantede og med ingen eller smal vingekant.

Snerle-Pileurt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hans V. Hansen

Forveksling

: Eneste indlysende forvekslingsmulighed er med Vinge-Pileurt, som har kraftigere vækst, trinde, lidt stribede, stængler og frugter, der er bredt vingede.

Etymologi:

Slægtsnavnet er en nylatin og efter den italienske botaniker og anatom Gabriello Fallopio, som levede 1523-1562.

Convolvolus af latin for "snerle", "slygplante": af convolvo: ruller rundt omvikler.

Udbredelse

: Stadig almindelig på agerjord m.v., men mindre almindelig end tidligere p.g.a. herbicidsprøjtning. Den ligger i udpræget grad i frøpulje og kan spire frem, hvor gamle jordlag rodes op eller blottes.
Snerle-Pileurt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-september eller sjældnere længere hen på vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Snerle-Pileurt baseret på Naturbasens observationer:
Snerle-Pileurt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Snerle-Pileurt - månedlig fordeling

Biologi

: Enårig, sommerenårig, plante med insektbestøvning.

Den overlever vinteren kun som frø, der spirer om foråret. Den er kendt for at kunne ligge mange år i frøpuljer og spire frem, når forholdene er gunstige.

Dens frø er så store og næringsrige, at de i oldtiden, bl.a. i vores stenalder, blev indsamlede og brugt til føde; de minder i formen om boghvede-frø.

Den ser ud til at være kommet til landet allerede i senglacialtiden, og er ikke som sådan tilført med agerbruget.

Levested

: Agerjord, haver, ruderater.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Marts-Viol
Marts-Viol
Viola odorata
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Birke-Spejlporesvamp
Birke-Spejlporesvamp
Inonotus obliquus
Almindelig
Almindelig Mankelav
Bryoria fuscescens
Hare
Hare
Lepus europaeus
Strandskade
Strandskade
Haematopus ostralegus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Dådyr
Dådyr
Dama dama
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Søtykkæbe
Søtykkæbe
Pachygnatha clercki
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Hare
Hare
Lepus europaeus