Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Peder  Brøgger
    Foto: Peder Brøgger

Atlas

: Hedelyng overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Stammen er vedagtig og op til 2 cm tyk. Opret, tæt grenet med korte tætbladede sidegrene. Bladene er små, 2 til 3 mm, modsatte, med bagudrettede flige.

Blomsterne er kortstilkede. Bægerbladene er 3 til 4 mm store, rosa, og omslutter kronen. Denne er kort, 4-fliget, rosa, med 8 støvblade og en lang griffel. Bæger og krone bliver siddende omkring den 1,5 mm brede hårede kapsel.

Hedelyng
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Variation

: Kan have hvide eller mørkerøde blomster.

Forveksling

: Ingen, dog findes der mange dyrkede lyngarter.

Udbredelse

: Almindelig i Jylland og Bornholm, nordlige Nordsjælland og Nordvestsjælland,hist og her i øvrige Danmark.
Hedelyng - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Buskene ses hele året, men blomstrer i juli, august og september.

Hedelyng har altid været anvendt til mange forskellige formål. Nu om dage mest til:

Lynghonning; De nyudsprungne blomster lokker bierne til og det giver den krydret aromatiske lynghonning.

Lyngbjesk; De helt nyudsprungne blomster trækkes af grenene, efterses for urenheder, og overhældes med Vodka eller Brøndum snaps. Trækker i fjorten dage, derefter sies blomsterne fra, og står til man ikke kan vente længere. Der prøvesmages, og bjesken fortyndes med spiritus alt efter temperament. Lyngbjesken bliver bedre når den gemmes, men er dejlig efter en kold dag i naturen vinteren igennem.

Buketter og dekorationer.

Tidsmæssig fordeling

af Hedelyng baseret på Naturbasens observationer:
Hedelyng - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hedelyng - månedlig fordeling

Biologi

: Dværgbusk med mykorrhiza. (En symbiotisk forbindelse mellem visse svampe og rødderne på hedelyngen). Danner allag. Hedelyng danner store mængder af frø, som spredes med vinden. De meget små frø bevarer spireevnen i mange år. Rødderne er mange, forgrenede og seje. Levealderen på buskene er ca. 25 - 30 år.

De fredede heder i Danmark med Hedelyng bliver plejet, da arealerne ellers vil springe i skov og/eller overtages af græsser. Det sker blandt andet ved kvæggræsning, hvorefter Hedelyng danner rodskud og ved afbrænding i felter, så lyngen bliver fornyet. Frøene spirer godt efter varmen, og der skabes arealer med unge og ældre planter.

Levested

: Hedelyng kan klare sig i næringsfattige miljøer. Åben, mager bund. Heder, moser, åbne skove, overdrev og vejskråninger.

Hedelyngarealerne er også udsat for trusler. Lyngens bladbille kan optræde talrigt i nogle år, og efterlade døde buske.

I de senere år et Blåtop blevet et problem, da den udkonkurrerer Hedelyng. Flere tiltag er i gang for at pleje og bevare lyngheden, da Blåtop i store tuer invaderer hederne.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den nye nordiske Flora

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Stor
Stor Skallesluger
Mergus merganser
Ager-Guldstjerne
Ager-Guldstjerne
Gagea villosa
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Broget
Broget Vintermåler
Biston strataria
Storkronet
Storkronet Ærenpris
Veronica persica
Stor
Stor Snepryd
Scilla luciliae
Rødbrystet
Rødbrystet Ådselbi...
Oiceoptoma thoracicum
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Vindrossel
Vindrossel
Turdus iliacus
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Stor
Stor Kobbersneppe
Limosa limosa
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Brushane
Brushane
Philomachus pugnax
Sortstrubet
Sortstrubet Bynkef...
Saxicola rubicola
Silkehejre
Silkehejre
Egretta garzetta
Tortricodes
Tortricodes altern...
Almindelig
Almindelig Engelsød
Polypodium vulgare
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Isfugl
Isfugl
Alcedo atthis
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hedelyng
Hedelyng
Calluna vulgaris
Bjerg-Fyr
Bjerg-Fyr
Pinus mugo
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo