Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henrik Bringsøe
    Foto: Henrik Bringsøe
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard

Atlas

: Dynd-Padderok overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten er Indtil 150 cm. høj, men ofte lavere.

Stænglen udvikler sporehusaks i spidsen.

Stænglen er mørkegrøn, glat og med ret svagt markerede længdelister og furer.

Stænglens centralhule er stor (80-90 pct. af diameteren), så den opleves som et hult rør.

Stænglen er ofte ugrenet eller fågrenet, men undertiden kan der være temmelig mange sidegrene.

Jordstænglen er krybende og planten er kraftigt bestanddannende.

Dynd-Padderok
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hans V. Hansen

Variation

: Der er stor variation i forgreningen. Nogle bestande kan være helt eller næsten ugrenede, medens man kan også møde bestande, der er meget rigtgrenede. Der er også en vis årtidsvariation i forgreningen.

Elfenbens-Padderok, der også vokser fugtigt, kendes let fra Dynd-Padderok på de hvidgrønne stængler.

Forveksling

: Arten er karakteristisk med den store centralhule og de mørkegrønne, ofte ret sparsomt forgrenede skud.

Strand-Padderok (krydsningen Ager- x Dynd-Padderok) kan vokse samme steder som Dynd-Padderok, men den har centralhulen ret tydeligt mindre end Dynd-Padderoks 80-90 pct. Den er steril og har oftest ret dårligt udviklede sporehusaks.

Kær-Padderok er altid rigt grenet og har centralhule, der udgør 20-30 pct. af stængeldiameteren.

Skavgræs har meget sejere stængler og bladkransene på stænglerne danner iøjnefaldende hvid bælter.

Udbredelse

: Den er almindelig landet over.
Dynd-Padderok - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sporehuse udvikles juni-august, men planten kan er kendes det meste af vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Dynd-Padderok baseret på Naturbasens observationer:
Dynd-Padderok - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dynd-Padderok - månedlig fordeling

Biologi

: Se omtalen under Ager-Padderok! Det sædvanlige generationsskifte mellem sporofyt (2N) og gametofyt (forkim (N kromosomer)).

Levested

: Vokser i sumpe og lavt vand. Den er altid bestanddanende og danner rørsump, især i lysåbne søer.

Den kan findes voksende både oligotroft, mesotroft og eutroft, men udvikler sig bedst, hvor der er nogen næringsrigdom.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Padde
Padde ubest.
Amphibia indet.
Diatrype
Diatrype stigma
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Orchesella
Orchesella flavesc...
Duehale
Duehale
Macroglossum stellatarum
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Skrubtudse
Skrubtudse
Bufo bufo
Sort
Sort Oliebille
Meloe proscarabaeus
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Ræverød
Ræverød Urtesvirre...
Cheilosia grossa
Kratløber
Kratløber
Carabus nemoralis
Stor
Stor Kæmperovbille
Ocypus olens
Padde
Padde ubest.
Amphibia indet.
Sort
Sort Oliebille
Meloe proscarabaeus
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Plettet
Plettet Humleflue
Bombylius discolor
Nyserodminérflue
Nyserodminérflue
Phytomyza hellebori
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Stribet
Stribet Skivevandk...
Acilius sulcatus
Fireplettet
Fireplettet Marieh...
Exochomus quadripustulatus
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Almindelig
Almindelig Guldstj...
Gagea lutea
Almindelig
Almindelig Vintergæk
Galanthus nivalis
Acericerus
Acericerus heydenii
Stinkende
Stinkende Storkenæb
Geranium robertianum
Kugletusindben
Kugletusindben
Glomeris marginata