Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Søren  Nygaard
    Foto: Søren Nygaard
  • Fotograf: Søren  Nygaard
    Foto: Søren Nygaard
  • Fotograf: Line Moody
    Foto: Line Moody

Atlas

: Strandmalurt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Strand-malurt bliver indtil 60 cm høj. Helt planten er stærkt gråfiltet og stærkt aromatisk. Bladafsnittene er linjeformede og kun ca. 1 mm brede. Kurvene er ustilkede, gule og sidder på ret lange hængende sidegrene til hovedstænglen. Der optræder i reglen mange sterile bladrosetter uden blomsterbærende skud i bestandene. De nedre dele af stænglen er ofte træagtigt forvedede.
Strandmalurt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Vilhelm Dalgaard

Variation

: Man kan ofte finde bestande, som er næsten uden blomstrende skud og kun med sterile bladrosetter.

Forveksling

: Strand-malurt kan forveksles med Have-Malurt, Grå-Bynke, Sølv-Bynke og Mark-Bynke.

Have-Malurt, Grå-Bynke og Sølv-Bynke har alle smalt lancetformede bladafsnit. Have-Malurt har hængende, stilkede kurve. Sølv-Bynke er ikke aromatisk. Grå-Bynke har bladafsnit, som er filtede på undersiden og glatte eller næsten glatte på oversiden. Mark-Bynke har nedliggende/opstigende vækst og helt eller næsten glatte bladafsnit og er ikke aromatisk.

Se bestemmelsesnøglen under Grå-Bynke.

Udbredelse

: Den er almindelig ved de indre farvande og i Vadehavet, ellers manglende. Den er sjælden eller manglende på Bornholm.
Strandmalurt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Strand-malurt er sentblomstrende og blomstrer august-september. Den optræder ofte i ret tætte bevoksninger, som er lette at få øje på afstand i det meste af vækstsæsonen, og fremtræder som grå-hvide klatter eller bælter i vegetationen set på afstand.

Tidsmæssig fordeling

af Strandmalurt baseret på Naturbasens observationer:
Strandmalurt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Strandmalurt - månedlig fordeling

Biologi

: Strand-malurt er en flerårig urt, hvis blomster bestøves ved hjælp af vinden. Frøene spredes med vinden og evt. med vand. Strand-malurt er ofte bestanddannende. Den har været anvendt som krydderurt, men smagen er lidt forskellig fra Have-Malurts (se denne). Desuden indeholder den bitterstoffet santonin, som skal være virksomt mod forskellige indvoldsorm. Den må frarådes på linje med Have-Malurt.

Den er i nyere tid udskilt i sin egen slægt fra bynkeslægten (Artemisia), hvor den tidligere anbragtes.

Levested

: Strand-malurt er saltelskende og saltafhængig og vokser altid meget kystnært. Den ynder næringsrige, tanggødede forhold og kan findes et stykke ind på strandengene.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: