Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Holm
    Foto: Thomas Holm
  • Fotograf: Karsten Thomsen
    Foto: Karsten Thomsen
  • Fotograf: Per  Schans Christensen
    Foto: Per Schans Christensen

Atlas

: Droneflue overvåges i Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer

Kendetegn

: Længde 12-16 mm. Imago er mørkebrun, ofte med to eller fire orange felter på bagkroppen. Hvert øje med to, tæt behårede længdebånd. Vingerne er svagt gulbrune langs forkanten på den inderste halvdel. Den har en overfladisk lighed med Honningbiens drone, heraf det danske navn.
Droneflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Holm

Variation

: De orange felter på bagkroppen varierer stærkt. De er ofte særligt markante hos hannerne, der hyppigt har fire store, brede felter, som gør bagkroppen overvejende orange. Felterne kan dog også være smallere, mindre tydelige eller helt mangle, og det er ofte tilfældet hos hunnerne.

Forveksling

: Den kan forveksles med andre større Eristalis-arter, især Gulfodet dyndflue (E. pertinax) og Sydlig dyndflue (E. similis), men de tæt behårede bånd på øjnene findes kun hos Droneflue (E. tenax) og er en sikker bestemmelseskarakter.

Udbredelse

: Den er udbredt over hele Jorden, bortset fra polarområderne og er muligvis til dels blevet spredt ved menneskets mellemkomst. I Europa migrerer den i moderat antal mod nord i forsommeren, og i stort antal mod syd i sensommeren. Danmark ligger omkring nordgrænsen for, hvor den kan overvintre, og artens hyppighed her i landet skyldes således i høj grad, at den kommer flyvende hertil fra syd i forsommeren.
Droneflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Overvintrede hunner ses især i marts-april på Eranthis, Hestehov, Følfod og andre tidlige blomster. Forårsgenerationen, som er fåtallig, optræder i maj-juni. Hen ad sensommeren optræder den i stigende antal fra juli til september. I oktober-november søger den efterhånden overvintring på beskyttede steder. I vintermånederne kan den dog stadig være aktiv, især på Vedbend, ligesom den jævnligt træffes, f.eks. i kældre og udhuse, når den er blevet forstyrret i vinterdvalen.

Tidsmæssig fordeling

af Droneflue baseret på Naturbasens observationer:
Droneflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Droneflue - månedlig fordeling

Biologi

: Den overvintrer i imagostadiet, idet dog normalt udelukkende (eller i hvert fald overvejende) de befrugtede hunner overlever vinteren. Æggene lægges i næringsrigt dynd eller slam, hvor larven, som er af rottehale-typen, udvikler sig. På vore breddegrader kan den antagelig gennemføre 3-4 generationer årligt.

Levested

: Idet den ofte migrerer, kan imago træffes på mange forskellige biotoper. Særlig i sensommeren og efteråret ses den ofte i stort antal overalt, hvor der er blomster, f.eks. i haver og parker. Æggene lægges f.eks. i grøfter, damme og afløbsbeholdere, gerne med et stort indhold af organiske næringsstoffer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bygebjerg, R., 2005: Svirrefluer. Den Danske Rødliste. www.dmu.dk

Torp, E., 1994: Danmarks Svirrefluer (Diptera: Syrphidae). Danmarks Dyreliv. Bd. 6.

De senest indberettede arter i Naturbasen: