Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Ebbe Kristensen
    Foto: Ebbe Kristensen
  • Fotograf: Jørgen Stefansen
    Foto: Jørgen Stefansen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Ung bevoksning af Sølvlav. Det sølvskinnende skær er tydeligt.

Kendetegn

: Med et i alt fald partielt tydeligt sølvskinnende skær.

Den vokser på glat bark af løvtræer.

Løvet (thallus) er tyndt, hvidgråt eller lyst blågråt og på store partier opløst i lysere soraler (samlinger af mikroskopiske ynglelegemer: soredier) og med et sølvskinnende skær, der næsten altid er iøjnefaldende og tydeligt.

Den er så at sige altid steril, d.v.s. uden frugtlegemer.

Den smager mildt og giver gul farvereaktion med KOH (Kaliumhydroxyd) og ligeledes gul farvereaktion med Chlor (klorin).

Den vokser i store pletter eller plamager og løvet er uden en distinkt afvigende rand.

Almindelig Sølvlav
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn M. Hansen

Forveksling

: Kønnet Sølvlav ligner, men har små frugtlegemer, der er indsænket i soraler. Soralerne er ikke så udbredte, men begrænset til små vorter, der også rummer frugtlegmer.

Almindelig Sølvlav skal nøgles som en steril skorpelav, og der er en række svære forvekslingsmuligheder. En 100 pct. sikker bestemmelse kræver mikroskopi eller udbredt brug af kemiske indikatorer. Men voksestedet (glat løvtræsbark) i forbindelse med det sølvskinnende skær, som den har, rækker ofte til en nogenlunde sikker bestemmelse.

Forvekslingsmuligheder vokser på sten savner områder med soraler, er fuldstændigt dækket med soraler (og har ikke områder med almindeligt barkklædt løv), har løv med tydelige randflige (randlober), har anderledes farvet (gult) thallus eller giver ikke gul reaktion med KOH og Klorin.

Hvis den smager bittert, er det sandsynligvis en noget afvigende form af Bitter Prikvortelav.

Almindelig Skriftlav, der ofte vokser samme steder, har i reglen mange linjeformede frugtlegemer og er ikke sølvskinnende.

Udbredelse

: Sølvlav må regnes for at være meget almindelig. Den overses ret let eller forveksles med andre sterile skorpelaver.
Almindelig Sølvlav - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Sølvlav baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Sølvlav - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Sølvlav - månedlig fordeling

Biologi

: Dem sødvanlige lavbiologi, se f.eks. Klippe-Grenlav.

Symbiosepartneren er en uidentificeret grønalge.

Levested

: På glat løvtræsbark i og uden for skov.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Lavflora, Ulrik Søchting, Botanisk Institut 2002 ff. Intet ISBNNR.

Epifytiske Mikrolaver Vagn Alstrup 2001

Flora i Farver 2 Sporeplanter, M. Skytte Christiansen, Politikens Forlag 1978.

Lavar - En fälthandbok, Roland Moberg og Ingmar Holmåsen, Interpublishing, Stockholm 2008.ISBN 91-86448-25-0.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Agatugle
Agatugle
Phlogophora meticulosa
Klyde
Klyde
Recurvirostra avosetta
Odder
Odder
Lutra lutra
Ræv
Ræv
Vulpes vulpes
Rødhals
Rødhals
Erithacus rubecula
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Gråspurv
Gråspurv
Passer domesticus
Vandflagermus
Vandflagermus
Myotis daubentonii
Vandflagermus
Vandflagermus
Myotis daubentonii
Vandflagermus
Vandflagermus
Myotis daubentonii
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Ræv
Ræv
Vulpes vulpes
Spætmejse
Spætmejse
Sitta europaea
Hare
Hare
Lepus europaeus
Stor
Stor Flagspætte
Dendrocopos major
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Grågul
Grågul Frostmåler
Agriopis marginaria
Lille
Lille Vandsalamander
Lissotriton vulgaris
Bleggul
Bleggul Kantskivelav
Lecanora expallens
Sydlig
Sydlig Blåhals
Luscinia svecica cyanecula
Skrubtudse
Skrubtudse
Bufo bufo
Dompap
Dompap
Pyrrhula pyrrhula
Bomlærke
Bomlærke
Emberiza calandra
Spindler
Spindler ubest.
Arachnida indet.
Krondyr
Krondyr
Cervus elaphus