Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Sanne Møller
    Foto: Sanne Møller
  • Fotograf: Josefine N. Wammen
    Foto: Josefine N. Wammen
  • Fotograf: Kaj Agerskov
    Foto: Kaj Agerskov

Kendetegn

: Er med sine 10-16 cm i diameter det største søpindsvin i Danmark. Skallen er næsten kugleformet, rød og med hvide ledknuder, piggene er rødlige med lysere spids.

Søpindsvinene bruger ikke piggene til at gå med, kun sugefødderne. Piggene har muskelhæfter og kan bevæges, men bruges kun som støtte, når de bevæger sig. Sugefødderne bruges i øvrigt også delvist som åndedrætsorganer, der supplerer gællerne.

Hører til gruppen af pighude, der omfatter 5 nulevende hovedgrupper – søpindsvin, søstjerner, slangestjerner, søliljer og søpølser.

Søpindsvin inddeles i de regulære søpindsvin og de irregulære søpindsvin (sømus). Stort søpindsvin hører til de regulære søpindsvin. Det er regelmæssigt radiært opbygget og har kraftige pigge.

Det er en altædende form: havskræpper, særlig med tykke mosdyrskorper på overfladen, røde kalkalger, Lithothamnion, som ofte danner belægninger på stenene og på muslingeskallerne, samt rurer hører til dens foretrukne føde. Hvor den lever af kalkalger, vil et voksent individ helt kunne ”afgræsse” en overflade på 1,2 m2 pr. år. Munden er udstyret med et kraftigt tandapparat, den såkaldte "Aristoteles´ lygte".

Stort Søpindsvin
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Sanne Møller

Udbredelse

: Ret almindeligt i danske farvande, men som regel ikke på lavt vand.
Stort Søpindsvin - udbredelseskort

Tidsmæssig fordeling

af Stort Søpindsvin baseret på Naturbasens observationer:
Stort Søpindsvin - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stort Søpindsvin - månedlig fordeling

Biologi

: De gullig-orange eller røde kønskirtler findes i søpindsvinets ”top” (dyret spises mange steder, f.eks. af eskimoerne og i middelhavslandene).

På nøgne skaller ses de radiære rækker af ledknuder hvor piggene har siddet, og porer hvorfra sugefødderne har haft deres udspring.

Echinodermerne er i øvrigt den eneste større gruppe af deuterostomer, der hverken har repræsentanter i ferskvand eller på land. Egentligt lidt pudsigt at den tilpasning aldrig er forekommet hos den gruppe. Alle uden undtagelse er marine, og alle vil sige ca. 7.000 nulevende arter og 13.000 fossile.

Levested

: Er ret almindeligt i Nordsøen, Limfjorden og i den nordlige og østlige del af Kattegat, hvor det især findes på hård algebevokset bund – fra 10 meter og nedefter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Natur, bind 3 Havet, Politikens Forlag 1975.

Havets dyr v/S.Køie, Gyldendal 2005.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Vild
Vild Tulipan
Tulipa sylvestris
Husskade
Husskade
Pica pica
Jordbi
Jordbi sp.
Andrena sp.
Gråstrubet
Gråstrubet Lappedy...
Podiceps grisegena
Gråstrubet
Gråstrubet Lappedy...
Podiceps grisegena
Bomlærke
Bomlærke
Emberiza calandra
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Knarand
Knarand
Anas strepera
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Rødben
Rødben
Tringa totanus
Dobbeltbekkasin
Dobbeltbekkasin
Gallinago gallinago
Krikand
Krikand
Anas crecca
Knortegås
Knortegås
Branta bernicla
Klyde
Klyde
Recurvirostra avosetta
Gravand
Gravand
Tadorna tadorna
Storspove
Storspove
Numenius arquata
Strandskade
Strandskade
Haematopus ostralegus
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis
Grønbenet
Grønbenet Rørhøne
Gallinula chloropus
Blishøne
Blishøne
Fulica atra
Blishøne
Blishøne
Fulica atra
Munk
Munk
Sylvia atricapilla
Filtet
Filtet Hestehov
Petasites spurius
Polydrusus
Polydrusus teretic...
Gangskyggebille
Gangskyggebille
Corticeus unicolor