Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bo Skelmose
    Foto: Bo Skelmose
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Atlas

: Stor Guldløber overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Stor guldløber er uden tvivl en af Danmarks smukkeste og mest iøjnefaldende løbebiller. Den blev oprindelig beskrevet i 1761 af den berømte svenske naturhistoriker og taxonom Carl Linnæus (1707-1778), nok bedre kendt under sin adelstitel von Linne, og han gav den det meget passende artsnavn auratus, der betyder guldfarvet. Tyskerne kalder den ofte for guldsmeden. Med sine 20-27 mm i kropslængde er den blandt Danmarks store løbebiller. I sin typiske farve fremstår billen strålende metalgrøn med lettere rødligt eller kobberfarvet skær langs dækvingerne. Hovedet er normalt af samme farve som resten af oversiden, og har en dyb udskæring fortil over kæberne (clypeus). De store, kraftige kæber er rødbrune med en sort rand langs deres takkede tygge/skæreflader. Palperne er lange og deres led er cylindriske og lettere kølleformede. De inderste led er rødbrune, men yderste led af både læbe- og kæbepalper er sortfarvede. Antennerne er lange og elegante, og de inderste fire led er rødlige eller rødbrune, mens resten er brunsorte eller sortfarvede. De store kuplede øjne er mørkebrune eller sortbrune.

Forbrystet er bredt og oversiden er hvælvet. Baghjørnerne er let udtrukne, og der er en tydelig siderand, der kan være tegnet i samme grønne farve som resten af forbrystets overside, eller randen kan være rødgul eller kobberfarvet. Dækv...  Vis mere
Stor Guldløber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hjalte Kjærby

Variation

: Stor guldløber varierer ikke meget morfologisk, men der kan være en vis variation i det kobberagtige skær langs dækvingernes sider. Billen er normalt skinnende metalgrøn men oversiden kan også have et tydeligt kobberskær, og dermed komme til at fremstå mere guldfarvet. Nogle eksemplarer har gullige eller kobberfarvede rande langs forbrystets sider, mens det mangler hos andre. Nogle har nærmest rødlige ben, andre rødbrune, mens benfarven kan være mere brunlige hos andre.

Forveksling

: I Danmark kan Stor guldløber næppe forveksles med nogen anden bille. En del mindre løbebiller, f.eks. Poecilus versicolor, er også grønligt metalskinnende i større eller mindre grad, men er dels langt mindre (typisk halv størrelse af Stor guldløber), og mangler de karakteristisk tofarvede ben og har anderledes kropsproportioner. Lyngløber kan ofte have et vist grønt skær på dækvingerne, men er ellers overvejende brunlig eller bronzefarvet og mangler Stor guldløbers strålende gyldengrønne farve og de rødlige ben.

Lille guldløber (Carabus nitens - også beskrevet af Linnæus) ligner lidt, men med flere karakterforskelle. Dels er den betydelig mindre, 13-18 mm (Danmarks mindste Carabus-art), dels er den mere bred i forhold til længden, og ikke så langstrakt og elegant som Stor guldløber. Lille guldløber har et noget mørkere, kobberfarvet eller mat mørkegrønt hoved, og ikke et klart, metallisk grønt hoved som Stor guldløber. Den har normalt også mørke kæber, mens Stor guldløber har rødlige kæber med kraftigt sorte skærerande. Lille Guldløber har mere tydeligt optrukne ribber langs dækvingerne og endnu mere kraftigt udviklede rødlige eller kobberfarvede områder på forbrystet og rande langs dækvingerne end Stor guldløber. Hos Lille guldløber er mellemrummene mellem dækvingernes ribber tydeligt rynkede og ujævne, mens der kun...  Vis mere

Udbredelse

: Stor guldløber er ret udbredt i Europa fra Polen i nordøst til det nordlige Spanien, og desuden i det sydvestlige Asien. Den er mange steder ganske almindelig og talrig, om end den nok ikke hører til de hyppigste Carabus-arter. Udover Danmark kendes den i Skandinavien kun fra nogle få fund i det sydlige Norge og Sverige, men det er ikke sikkert, at der her er tale om hjemmehørende individer. Således kan de danske bestande måske udgøre artens eneste, egentlige forekomst i hele Skandinavien. Det er evident, at det sydlige Skandinavien befinder sig i denne varmekrævende arts nordlige udbredelsesperiferi. Arten synes i de senere år at være ekspanderende vestpå i Europa, muligvis som følge af klimaforandringer. I 1940´erne blev Stor guldløber introduceret til USA som biologisk bekæmpelse af blandt andet Coloradobillen (Leptinotarsa decimlineata) og natsommerfuglen Løvskovsnonne (Lymantria dispar). Arten har senere spredt sig, og findes i dag især i staten New England, mens den er forsvundet fra andre områder, hvor den tidligere blev udsat.

Indtil 1983 blev stor guldløber ikke anset for hjemmehørende i Danmark. Victor Hansen nævner i "Danmarks Fauna" fra 1941, at den kendes fra Flensborg, og derfor muligvis også kunne findes i Danmark, formentlig i Sønderjylland. Men det var på daværende tidspunkt stadig spekulation, da der k...  Vis mere
Stor Guldløber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Selvom de voksne biller kan leve i op til to år, ses de ikke hele året. Artens hovedforekomst ligger om foråret fra slutningen af april til begyndelsen af juni, og her i landet synes arten at forekomme hyppigst i maj. Tilsvarende forekomstmønster ses også i tyske bestande, om end de synes at være nærmest ligeså hyppige i juni som i maj.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Guldløber baseret på Naturbasens observationer:
Stor Guldløber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Guldløber - månedlig fordeling

Biologi

: I modsætning til flere arter indenfor Carabus-slægten, f.eks. Læderløber (C. coriaceus), Kratløber (C. nemoralis) eller Violetrandet løber (C. violaceus), er Stor guldløber aktiv om dagen, og den ses især på varme og solrige forsommerdage. Den dagaktive levevis har den i til fælles med Lille guldløber, der i øvrigt også er aktiv efter mørkets frembrud. Billerne løber hurtigt omkring på jorden eller i lavtvoksende vegetation. Observationer fra udlandet har dog vist, at de af og til også kan klatre højere op i buske og lignende i jagten på føde. Et enkelt blik på Stor guldløbers hoved efterlader ikke den mindste tvivl om, at den er en rovgrisk jæger. Billerne æder stort set det, de kan overmande, f.eks. regnorme, snegle, sommerfuglelarver og lignende, men også andre, mindre biller. Byttet kan være adskillige gange større end billen selv. Parringen foregår også om dagen, og er ofte observeret. Hunnen graver æggene ned i jorden, og larven gennemgår tre hudskifter, før den er udvokset med en længde på omkring 35 mm. Larverne er ligesom de voksne grådige rovdyr, og efter sigende skulle de især være aktive sent på natten og i morgentimerne. Larven forpupper sig i eftersommeren, og den voksne bille udvikles efter omkring halvanden måned, og overvintrer som voksen. Man regner med, at Stor guldløber kan leve omkring 2 år.

Stor guldløb...  Vis mere

Levested

: Stor guldløber er hidtil kun fundet på få lokaliteter i Danmark, som alle er kystnære, mens den i Melleuropa især er kendt fra indlandlokaliteter. Det er en varmekrævende art, og i nordlige klimazoner forekommer den typisk på sydvendte, åbne og sparsomt bevoksede, eksponerede lokaliteter, primært på gruset eller leret bund. Typiske lokalitetstyper er ler- og grusgrave, tørre overdrev, strandenge og skrænter, men også dyrkede områder i f.eks haver, parker og marker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bangsholt, F. (1983): Sandspringernes og løbebillernes udbredelse og forekomst i Danmark ca. 1830-1981. Dansk Faunistisk Bibliotek 4: 1-271. Scandinavian Science Press Ltd. København.

Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. Entomol. Medd. 64: 1-231.

Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomol. Medd. 33: 1-506.

Hansen, V. & Larsson, S.G. (1941): Danmarks Fauna 47. Biller XI. Sandspringere og løbebiller (Cicendelidae og Carabidae). G.E.C. Gads Forlag, København: 1-380.

Jørum, P. & Jørum, T.P. (1996): En sikker dansk forekomst af Stor guldløber, Carabus auratus Linnaeus, 1761 (Coleoptera, Carabidae). Entomol. Medd. 64: 273-276.

Jørum, P., Pedersen, J., Runge, J.B. & Vagtholm-Jensen, O. (2002): Fund af biller i Danmark, 2001 (Coleoptera). Entomol. Medd. 70: 81-110.

Lindroth, C.H., Bangsholt, F., Baranowski, R., Erwin, T.L., Jørum, P., Landin, B.O., Refseth, D. & Silfverberg, H. (1985): The Carabidae of Fennoscandia and Denmark. Fauna Entomol. Scandinavica 15, vol. 1: 1-225.

Lindroth, C.H., Bangsholt, F., Baranowski, R., Erwin, T.L., Jørum, P., Landin, B.O., Refseth, D. & Silfverberg, H. (1986): The Carabidae of Fennoscandia and Denmark. Fauna Entomol. Scandinavica 15, vol. 2: 1-274.

Lövei, G. (2008): Ecology and conservatio...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Overdrevsløber
Overdrevsløber
Carabus cancellatus
Fiskehejre
Fiskehejre
Ardea cinerea
Harlekinmariehøne
Harlekinmariehøne
Harmonia axyridis
Honningbi
Honningbi
Apis mellifera
Solsort
Solsort
Turdus merula
Stregbredpande
Stregbredpande
Thymelicus lineola
Præstebille
Præstebille
Rhagonycha fulva
Lille
Lille Kålsommerfugl
Pieris rapae
Stor
Stor Kålsommerfugl
Pieris brassicae
Almindelig
Almindelig Skorpio...
Panorpa communis
Græsrandøje
Græsrandøje
Maniola jurtina
Hare
Hare
Lepus europaeus
Almindelig
Almindelig Vandnymfe
Enallagma cyathigerum
Syvplettet
Syvplettet Mariehøne
Coccinella septempunctata
Grønbroget
Grønbroget Tudse
Bufotes viridis
Lys
Lys Jordhumle
Bombus lucorum
Stenhumle
Stenhumle
Bombus lapidarius
Hushumle
Hushumle
Bombus hypnorum
Munk
Munk
Sylvia atricapilla
Moskus-Katost
Moskus-Katost
Malva moschata
Spindler
Spindler ubest.
Arachnida indet.
Buksbom
Buksbom
Buxus sempervirens
Almindelig
Almindelig Syren
Syringa vulgaris
Mispel
Mispel
Mespilus germanica
Mirabel
Mirabel
Prunus cerasifera
Spindler
Spindler ubest.
Arachnida indet.