Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lars Hansen
    Foto: Lars Hansen
  • Fotograf: Lars Hansen
    Foto: Lars Hansen
  • Fotograf: Jan Skrubbeltrang
    Foto: Jan Skrubbeltrang

Kendetegn

: Længde 12-13½ cm. Ligner Broget Fluesnapper – men hannen er generelt mere hvid end sort. Har stor, hvid pandeplet og bredt, hvidt nakkebånd. Overgumpen er hvidlig. Har stort, hvidt vingefelt (når yderste håndsvingfjer). Om efteråret ligner den hunnen.

Hunnen er koldere grå end hun af Broget Fluesnapper, har ofte antydet lysegråt nakkebånd og overgump og mere hvidt ved basis af håndsvingfjer (som han).

Ungfugl ligner hun, men har smalt, hvidt bånd på spidsen af mellemste dækfjer.

Minder i adfærd, levevis og udseende meget om Broget Fluesnapper og betragtes som dennes afløser mod sydøst.

*

Stemme: Det flittigt brugte lokkekald er karakteristisk og helt anderledes end Broget Fluesnappers: et sugende, blødt HUIIIP, som minder om Nattergalens advarselskald. Advarselskaldet er et hårdt ”pick” som ofte kombineres med lokkekaldet; under fouragering høres ofte en hurtig, men noget langtrukken klapren. Sangen er langsom og atonal med hivende og tøvende toner. Højere og langsommere end Broget Fluesnappers og uden dennes todelte lyde.

(Eksemplarer af Hvidhalset Fluesnapper fra Skandinavien synger ofte ligesom en Broget Fluesnapper, fordi de har lært sangen af en han af den forkerte art!).

Hvidhalset Fluesnapper
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Kehlet

Variation

: Er en nær slægtning til Broget Fluesnapper. Det nære slægtskab ses bl.a. af, at arterne hyppigt hybridiserer. De to danske ynglefund i hhv. 1986 og 1994 i Nordøstsjælland var begge blandingspar mellem Hvidhalset Fluesnapper-han og Broget Fluesnapper-hun.

Forveksling

: Broget Fluesnapper

Udbredelse

: Nærmeste ynglested er Öland og Gotland i Sverige, som samtidig er de eneste områder i Norden, hvor fuglen yngler konstant. Derudover yngler den i Øst- Mellem- og Sydøsteuropa, den vestlige del af Rusland, samt i Tyrkiet og vestlige Iran.
Hvidhalset Fluesnapper - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I Danmark sjælden, men regelmæssig forårsgæst – der registreres normalt mellem 2-5 fugle pr. år, mest i den østlige del af landet. Christiansø tegner sig for ca. halvdelen. Ca. 90 % af de registrerede fugle her i landet er hanner, og langt de fleste er set om foråret.

Ses her i landet fra sidst i april/først i juni og midt i august/først i september.

Overvintrer i tropisk Afrika.

*

En mindeværdig oplevelse var det, da en han i sit 2. kalenderår opholdt sig i Mols Bjerge, ca. 1 km fra Molslaboratoriet, fra ca. midt i maj 2003 og frem til i hvert fald 6. juni. Fuglens tilstedeværelse så langt mod vest var i sig selv en stor overraskelse, og den blev et stort tilløbsstykke.

Tidsmæssig fordeling

af Hvidhalset Fluesnapper baseret på Naturbasens observationer:
Hvidhalset Fluesnapper - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvidhalset Fluesnapper - månedlig fordeling

Biologi

: Minder meget om Broget Fluesnappers.

Såvel føde som fangstteknik synes ikke at adskille sig fra Broget Fluesnapper.

*

Staffan Ulfstrand fortæller i bogen ”Flugsnapparnas vita fläckar” på underholdende vis om forskningsresultater bl.a. fra Öja på Gotland – i dette uddrag af bogens s. 73-75 (”Adfærdsøkologiens hvide pletter”) om Hvidhalset Fluesnappers pandeplet:

Noget af det vi opmåler på hver indfanget han af Hvidhalset Fluesnapper, er den hvide pandeplets størrelse: længden gange bredden giver overfladen, som i gennemsnit er 85 kvadratmillimeter. Pandepletten har nemlig en helt speciel betydning i disse fugles liv. Det fremgår for eksempel af følgende to eksperimenter.

I det første eksperiment afpatruljerede man hver morgen et bestemt område med fuglekasser og kontrollerede om der i nattens løb var ankommet nye eksemplarer af Hvidhalset Fluesnapper som havde lagt beslag på en af kasserne. Nogle af de hanner som var ankommet en bestemt morgen og som ved hjælp af visse træk i fjerdragten kunne identificeres som adulte (to år og ældre), blev indfanget og holdt et par timer i et komfortabelt fængsel. I disse timer skete det ofte at en ny han overtog den indfangne hans revir og kasse. Hvad ville der ske når den blev sluppet fri igen i nærheden af sin kasse? Ville det lykkes den at generobre den, eller ...  Vis mere

Levested

: Yngler i løvskov med lysninger og underbevoksning samt i frodige haver og parker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R 2004.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Spidssnudet
Spidssnudet Frø
Rana arvalis
Havørn
Havørn
Haliaeetus albicilla
Trane
Trane
Grus grus
Bleggrøn
Bleggrøn Bægerlav
Cladonia fimbriata
Hugorm
Hugorm
Vipera berus
Alge
Alge ubest.
Alga indet.
Almindelig
Almindelig Tåresvamp
Dacrymyces stillatus
Kortnæbbet
Kortnæbbet Gås
Anser brachyrhynchus
Sveden
Sveden Sodporesvamp
Bjerkandera adusta
Sprækkehinde
Sprækkehinde
Cylindrobasidium laeve
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Kliddet
Kliddet Epaulethat
Panellus stipticus
Kliddet
Kliddet Bægerlav
Cladonia ramulosa
Bæltet
Bæltet Læderporesv...
Trametes ochracea
Klar
Klar Bævretop
Exidia nucleata
Knarand
Knarand
Anas strepera
Elm
Elm sp.
Ulmus sp.
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Bløddyr
Bløddyr ubest.
Mollusca indet.
Ege-Bævretop
Ege-Bævretop
Exidia glandulosa
Håret
Håret Lædersvamp
Stereum hirsutum
Sammenflydende
Sammenflydende Kul...
Hypoxylon cohaerens
Kirsebærkræft
Kirsebærkræft
Pseudomonas morsprunorum
Krystal-Støvbold
Krystal-Støvbold
Lycoperdon perlatum