Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henrik Stenholt
    Foto: Henrik Stenholt
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen

Kendetegn

: Fingertang har lang, glat og bøjelig stilk med hæfterødder. Bladpladen er delt i fingeragtige afsnit, op til 1,5 m
Fingertang
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Stenholt

Variation

: I roligt vand er fingerfligene brede, mens de bliver ret smalle i strømfyldt, bølgepåvirket vande. Der er også store forskelle på stilkens længde og bladpladens bredde.

Forveksling

: De 3 arter af laminaria kaldes samlet for "havskræppe".

De består alle af en stor, læderagtig bladplade på en stilk med hæfterødder som fæster dem til underlaget.

Sukketang har udelt bladbånd ofte kruset/bølget.

Palmetang har en kraftig, slimet ru stilk.

Udbredelse

: Alle danske farvande pånær Østersøen omkring Bornholm, da saltindholdet er for lavt.

Findes også i Nordishavet og på begge sider af Atlanterhavet.

Fingertang - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ses hele året på voksestedet. Hele og dele af fingertangen ses af og til opskyllet på stranden efter kraftig stormvejr.

Tidsmæssig fordeling

af Fingertang baseret på Naturbasens observationer:
Fingertang - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Fingertang - månedlig fordeling

Biologi

: Vækstzonen sidder i overgangen mellem stilken og bladet. I løbet af vinteren vokser det nye blad ud med det gamle siddende i spidsen til det falder af.

Levested

: Vokser på 1-20 m dybde, i kølige havområder med stærk strøm, der kan tilføje næring hele tiden. I DK findes kun mindre fingertangplanter, men kan danne hele tangskove på havbunden.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ruth Nielsen, Danske Havalger 1,Miljø-og Energiministeriet 1994 ISBN 87-601-4699-0

Knud Georg Brundbjerg, Havplanter alge-tang og deres livsvilkår, Gyldendal 1988 ISBN 87-00-18722-4

Jan C.G. Larsen & Per Juel Hansen, Tang, Natur og Museum 25. årgang nr. 4 1986

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Almindelig
Almindelig Guldnælde
Lamiastrum galeobdolon ssp...
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Storblomstret
Storblomstret Kodr...
Primula vulgaris
Almindelig
Almindelig Brandbæ...
Senecio vulgaris
Vår-Gæslingeblomst
Vår-Gæslingeblomst
Draba verna
Dun-Birk
Dun-Birk
Betula pubescens
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Trane
Trane
Grus grus
Mos
Mos ubest.
Bryophyta indet.
Gyldengrå
Gyldengrå Munkehat
Melanoleuca cognata
Svamp
Svamp ubest.
Fungi indet.
Rørhøg
Rørhøg
Circus aeruginosus
Trane
Trane
Grus grus
Mangebladet
Mangebladet Lupin
Lupinus polyphyllus
Kæmpe-Turt
Kæmpe-Turt
Cicerbita macrophylla
Almindelig
Almindelig Vinterk...
Barbarea vulgaris s.l.
Ptychoptera
Ptychoptera albimana
Stor
Stor Havesvirreflue
Syrphus torvus
Landsvale
Landsvale
Hirundo rustica
Digesvale
Digesvale
Riparia riparia
Rød-El
Rød-El
Alnus glutinosa
Lang
Lang Græssvirreflue
Melanostoma scalare
Lundgylden
Lundgylden
Smyrnium perfoliatum
Butsnudet
Butsnudet Frø
Rana temporaria
Strandtudse
Strandtudse
Epidalea calamita
Svamp
Svamp ubest.
Fungi indet.