Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Christensen
    Foto: Peter Christensen
  • Fotograf: Poul Evald Hansen
    Foto: Poul Evald Hansen

Atlas

: Spidsbladet Hasselbrombær overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: 1. årsskuddene er helt eller næsten glatte, voksende i sollys mere eller mindre vinrøde og der er ingen eller meget få stilkkirtler; der er ca. 10-20, skrå og ret svage, 4-6 mm. lange torne af ret ens størrelse og ingen småtorne.Kronbladene er hvide, griflerne grønlige og glatte og frugtknuden er glat.

Bladene på 1-årsskudet er 5-delte og endebladet har den karakteristiske facon for Gothicus-gruppen inden for Hasselbrombær: Grunden er udrandet til svagt hjerteformet og der er en slank ca. 2 cm. lang ret jævn tilspidsning. - Bladkanten er ofte udpræget bølget til næsten kruset.

Den har Hasselbrombærs fælles karakteristiska: Overlappende småblade, overlappende kronblade og akselblade, som ikke er linjeformede, men smalt lancetformede, d.v.s. med smal, men tydelig bladplade.

Spidsbladet Hasselbrombær
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Poul Evald Hansen

Variation

: I skygge erstænglen mindre rød.

Forveksling

: Når Spidsbladet Hasselbrombær er erkendt som en hasselbrombær, kan den kendes ud fra følgende, idet den ikke hører til de lettest bestemmelige hasselbrombær:

R. haesitans har mere kantet-rhombeformet endeblad med samme lange tilspidsning og mere krumme torne samt mange småtorne mellem de store torne.

R. sprengeliusculus har rosarøde kronblade og korte støvblade; den har mere krumme torne og en del almindelig hår mellem tornene.

R. Lidforsii har langt færre og tydeligt mere krumme torne.

R. aureolus har rosa kronblade og betydeligt brede endeblad med upræget hjerteformet grund.

Håret Hasselbrombær har stærkt hårede støvknapper, og en del stilkkirtler mellem tornene.

Walbergs Hasselbrombær er også kirtelfattig og med tilspidset endeblad, men har endeblad med udpræget hjerteformet grund, og bladene er kortere tilspidsede. Desuden er væksten i reglen langt kraftigere, omtrent som Armensk Brombær.

Udbredelse

: Det er en af vore mest udbredte Hasselbrombær. Den er udbredt og ret almindelig i store dele af Nord- og Nordvestsjælland, Østjylland og Bornholm og findes mere spredt i resten af landet.
Spidsbladet Hasselbrombær - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-juli. Hasselbrombær blomstrer i reglen lidt før Brombær.

Tidsmæssig fordeling

af Spidsbladet Hasselbrombær baseret på Naturbasens observationer:
Spidsbladet Hasselbrombær - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Spidsbladet Hasselbrombær - månedlig fordeling

Biologi

: Som de øvrige brombær. Se også forklaringen på Hasselbrombærs oprindelse under Håret Hasselbrombær.

Levested

: Skovkanter, skovbryn, markhegn m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordiske Brombær, Anfred Pedersen og Jens Christian Schou, AAU-Reports 1992, ISBN 87-87600-28-5.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)



Den Ny Nordiske Flora har en hel del farveillustrationer af brombærsmåarter. Nordiske Brombær har detaljerede stregtegninger udført af Jens Christian Schou. Nordiske Brombær har på udgivelsestidspunktet i Danmark alle i landet forekommende anerkendte småarter af egentlige brombær og hasselbrombær med; den har klassiske bestemmelsesnøgler så vel som synoptiske nøgler. Nordiske Brombær er desværre udsolgt fra forlaget og svær at opdrive antikvarisk. Man kan evt. prøve hos The Library, Botanical Institute, University of Aarhus, Nordlandsvej 6, DK-8240 Risskov, Denmark.

De senest indberettede arter i Naturbasen: