Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peder Storup
    Foto: Peder Storup
  • Fotograf: Kim Pless-Schmidt
    Foto: Kim Pless-Schmidt
  • Fotograf: Kevin Kuhlmann Clausen
    Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Kendetegn

: Perlodes microcephalus er en af vores tre store hjemmehørende slørvinger, der som imago-han har en kropslængde på 12-18 mm, og som imago-hun har en kropslægnde på 17-25 mm. Hannerne har meget korte vinger på 7,5-11 mm, og hunnerne har lange vinger på 14-18,5 mm. Den er mørkebrun med orange markeringer på hoved og forkrop. Halenøkkerne er lange og stikker ud under vingerne.

I sidste nymfestadie bliver arten 13-25 mm. Den er kraftigt lysegul med sorte tegninger i finurlige mønstre over hele kroppen. De lyse tegninger er meget fremtrædende, og giver arten en tofarvethed. Dens hoved er meget bredt med store, bidende munddele. De store nymfer ligner ikke nogen anden nulevende slørvinge synderligt meget.

Stor Kulslørvinge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Johan Kjær Prehn

Forveksling

: Arten kan primært forveksles med de to andre store slørvinger i Danmark, nemlig Perlodes dispar og Dinocras cephalotes. Disse to er dog med al sandsynlighed uddøde. Derudover kan arten potentielt forveksles med Isogenus nubecula og Isoperla difformis.

Som imago kan den kendes fra Dinocras cephalotes ved at have kortere vinger i forhold til kroppen, samt ved at være noget mindre. Den kan skælnes fra Isogenus nubecula og Isoperla difformis ved at være større, samt ved at have en orange midterstribe på hoved og forkrop. Den kan formentlig nemmest adskilles fra Perlodes dispar ved genitaliebestemmelse.

Som nymfe kan arten i princippet forveksles med hele paletten af Perlidae- og Perlodidae-nymfer, men når man tager den store størrelse i betragtning, er det reelt kun Perlodes dispar og Dinocras cephalotes, som den kan forveksles med. Dinocras cephalotes er gigantisk, er uddød i Danmark og har store hårbræmmer på benene, som Perlodes-arterne mangler. Perlodes microcephalus er noget mørkere og har mere utydelige gule markeringer på kroppen som nymfe end Perlodes microcephalus, der har meget tydelige tegninger.

Udbredelse

: Perlodes microcephalus primære udbredelse er i Midtjylland. Den kan dog også findes i nogle nordjyske vandløb ved Mariagerfjord, i Lindenborg å ved Rold skov, samt længere sydpå i bl.a. Kongeåen og Varde å. Arten er en af dansk naturs største succeshistorier, da den var i voldsom tilbagegang indtil for ca. 20 år siden, hvor det blev vendt til fremgang. Således gik arten fra kun at have sikre populationer i Gudenåen, Skjern å, Storå ved Holstebro, Lindenborg å og Granslev å til at blive udbredt i de fleste midtjyske vandsystemer. Det er formentlig et direkte resultat af skærpet fokus på genopretning af vandløb. Den findes ikke i det øvrige Skandinavien, men findes i landene syd for os.
Stor Kulslørvinge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten har flyvetid fra ultimomarts-primomaj. Små nymfer kan ses fra sensommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Kulslørvinge baseret på Naturbasens observationer:
Stor Kulslørvinge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Kulslørvinge - månedlig fordeling

Biologi

: Den er et rovdyr, der lever af andre ferskvandsinvertebrater. Et italiensk studie har fundet en preference for dansemyg, sommerfuglemyg og vårfluer. Den er formodentlig et af toprovdyrene blandt ferskvandsinsekterne sammen med bl.a. guldsmedenymfer og vandkalvelarver. Den er en rentvandsart, der kræver god strøm, gode iltforhold og tolererer ikke forurening.

Arten flyver ikke specielt godt, og har derfor dårlig spredning ved flyvning. Dog virker den til at have stor succes med spredning via at hægte sig fast på fugle og pattedyr, der passerer forbi vandløbet. Eksempelvis fiskehejrer, lystfiskere og oddere. Dette har formentlig været en af de drivende faktorer bag artens fremgang.

Levested

: Perlodes microcephalus er knyttet til mellemstore-store vandløb med god strøm og hård bund. Det er dog en misforståelse, at arten er udelukkende knyttet til sten, da den også kan findes i vandløb med primært sandbund, men hvor der til gengæld er mængder af dødt ved.

Trusler

: Organisk forurening og regulering af de store vandløb har været årsag til den historiske tilbagegang.

Bevaringstiltag

: Genopretning af vandløb og kontrol med forurenende udledninger i vandløb har hjulpet artens fremgang.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Skriver, J., Jensen, F., Bundgaard, P., & Holm, P. (2005). Slørvingen Perlodes microcephalus i fremgang i Danmark. Flora og Fauna, 111(4), 95-103.

Fenoglio, S., Bo, T., and Cucco, M. (2005), ‘Winter Prey Preference of Perlodes microcephalus (Pictet, 1833) (Plecoptera, Perlodidae) Nymphs in an Apenninic Creek, Northwestern Italy’, Entomological News, 116, 245–252.

Wiberg-Larsen, P., 2019. Slørvinger 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Lillehammer, A. 1988. Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark, Fauna Entomologica Scandinavica Volume 21. 50-70.

Mortensen, K. 2020 Slørvinger. Natur og Museum.

Bundgaard, P. 2007 Fotonøgle til nymferne af de danske slørvinger.
VanDa. Danmarks Miljøportal.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Det
Det Hvide W
Satyrium w-album
Almindelig
Almindelig Springt...
Saldula saltatoria
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Skovsyre
Skovsyre
Oxalis acetosella
Sorthvid
Sorthvid Jordbi
Andrena cineraria
Grøn
Grøn Bredtæge
Palomena prasina
Næbmundet
Næbmundet Insekt u...
Hemiptera indet.
Anotylus
Anotylus sp.
Skovjæger
Skovjæger
Pardosa saltans
Sekstenplettet
Sekstenplettet Mar...
Halyzia sedecimguttata
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Gul
Gul Anemone
Anemone ranunculoides
Skovsneppe
Skovsneppe
Scolopax rusticola
Ichneumon
Ichneumon sarcitor...
Havørn
Havørn
Haliaeetus albicilla
Snog
Snog
Natrix natrix
Markfirben
Markfirben
Lacerta agilis
Håret
Håret Høgeurt
Pilosella officinarum
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Vår-Gæslingeblomst
Vår-Gæslingeblomst
Draba verna
Vår-Brandbæger
Vår-Brandbæger
Senecio vernalis
Mark-Frytle
Mark-Frytle
Luzula campestris
Dansk
Dansk Kokleare
Cochlearia danica