Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bent Christiansen
    Foto: Bent Christiansen
  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen

Atlas

: Sværtevæld overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den har indtil 70 cm. høje skud med firkantet, tydelig hovedstængel og ret svagt udviklede sidegrene.

Bladene er modsatte, æglancetformede; når planten står i vand kan de være næsten hånddelte; ellers er de fligede-grovtakkede.

Blomsterne er små, hvide og rødprikkede og sidder i tætte kranse i de øvre bladhjørner.

Planten kan undertiden være næsten tvebo med rent hunlige planter og planter, der er først-hanlige.

Modsat de fleste andre læbeblomstrede planter er Sværtevæld så godt som lugtløs.

Sværtevæld
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hans V. Hansen

Forveksling

: Sværtevæld er en karakteristisk plante, som man let genkender, når man har gjort sig fortrolig med dens udseende.

Udbredelse

: Almindelig på egnede voksesteder landet over.
Sværtevæld - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-september.

Tidsmæssig fordeling

af Sværtevæld baseret på Naturbasens observationer:
Sværtevæld - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sværtevæld - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne og vegetativ spredning med indtil meterlange, tynde udløbere.

Delfrugterne har luftvæv, så de kan spredes med vandstrømme.

Planten har en meget bitter smag og farver huden brunlig. I England kaldes den stadig gipsy-wort, sigøjnerurt, sigtende til vandrehistorier om, at romaerne i gamle dage brugte den til at farve stjålne småbørns ansigt for at gøre børnene ukendelige og få dem til at ligne romaernes egne børn.

Etymologi:

Lycopus af græsk lykos=ulv og pus=fod, altså ulvefod/ulvepote, fordi bladenes form skulle kunne lede tanken i den retning.

Sværtevæld er en fordanskning af norsk sværtegras, som hentyder til, at planten har været brugt til at farve sort med;: væld antyder, at der er masser af sværte i den.

Levested

: Ved bredden af søer og år, i rørsump m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Mosgrøn
Mosgrøn Uglespinder
Polyploca ridens
Røgfarvet
Røgfarvet Grønsags...
Lacanobia suasa
Majspinder
Majspinder
Drymonia ruficornis
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Brungul
Brungul Bladmåler
Earophila badiata
Purpurbrun
Purpurbrun Månemåler
Selenia tetralunaria
Gedeblad-Ugle
Gedeblad-Ugle
Xylocampa areola
Birkeporcelænsspinder
Birkeporcelænsspin...
Pheosia gnoma
Almindelig
Almindelig Engtæge
Lygus pratensis
Hulkravet
Hulkravet Kodriver
Primula veris
Spindler
Spindler ubest.
Arachnida indet.
Liden
Liden Lærkespore
Corydalis intermedia
Storblomstret
Storblomstret Kodr...
Primula vulgaris
Tyndakset
Tyndakset Gøgeurt
Orchis mascula
Pattedyr
Pattedyr ubest.
Mammalia indet.
Overdrevblodbi
Overdrevblodbi
Sphecodes ephippius
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Mørkbuget
Mørkbuget Knortegås
Branta bernicla bernicla
Admiral
Admiral
Vanessa atalanta
Sæl
Sæl ubest.
Phocidae indet.
Stor
Stor Præstekrave
Charadrius hiaticula
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Langstilket
Langstilket Lærkes...
Corydalis solida