Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Britta Hvalsø Olsen
    Foto: Britta Hvalsø Olsen
  • Fotograf: Britta Hvalsø Olsen
    Foto: Britta Hvalsø Olsen
  • Fotograf: Britta Hvalsø Olsen
    Foto: Britta Hvalsø Olsen

Atlas

: Storbladet Engelsød overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten er vintergrøn.

Det enlige blad er indtil 45 cm. højt, men ofte lavere. Bladet er enkelt fjersnitdelt, og bladets sider er ikke paralelle.

Planten har Krybende jordstængel.

Sporehushobene er ovale. Gennemskåret og under mikroskop ses sporehusene at have højst 9 tykvæggede celler i annulus (væggen, der omslutter sporehuset).

Storbladet Engelsød
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Britta Hvalsø Olsen

Variation

: Se artsbeskrivelsen

Forveksling

: I felten kan den i reglen kendes fra Almindelig Engelsød på de ovale sporehushobe (kredsrunde hos Almindelig Engelsød), men en 100 pct. sikker adskillelse nødvendiggør mikroskopering af gennemskårne sporehuse, hvor Almindelig Engelsød i reglen har mindst 10 fortykkede celler i den ring (annulus), som ses omslutte sporehuset i snittet, Storbladet Engelsød højst 9.

Hybrider mellem de to arter forekommer. De er sterile med dårligt udviklede sporer og ellers intermediære.

Udbredelse

: Den er ret sjælden på Øerne, i Øst- og Sydjylland og ellers manglende. Den er hyppigst på Sydsjælland og Møn-Lolland-Falster.
Storbladet Engelsød - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den sætter sporer august-september, men kan erkendes det meste af året, da den er vintergrøn.

Tidsmæssig fordeling

af Storbladet Engelsød baseret på Naturbasens observationer:
Storbladet Engelsød - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Storbladet Engelsød - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig staude med krybende jordstængel, som ofte står i store, tætte bestande.

Nye blade dannes om sommeren.

Formeringen følger den sædvanlige bregnebiologi med generationsskifte mellem bregneplanten (2N), der danner sporer (N kromosomer), som spirer til en forkim med æg- og sædgemmer, hvorfra en ny bregneplante (2N) vokser op efter befrugtning af en ægcelle.

Levested

: Stendiger, kirkegårdsdiger, klipper, dæmninger m.v.

Den gror overvejende på kalkrig bund, hvor Almindelig Engelsød i reglen gror på mere sur og sandet bund.

På nogle af voksestederne er den sandsynligvis udplantet.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Pibeand
Pibeand
Anas penelope
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Hættemåge
Hættemåge
Chroicocephalus ridibundus
Taffeland
Taffeland
Aythya ferina
Toppet
Toppet Lappedykker
Podiceps cristatus
Skarv
Skarv
Phalacrocorax carbo
Knarand
Knarand
Anas strepera
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Trane
Trane
Grus grus
Stillehavsøsters
Stillehavsøsters
Magallana gigas
Rødmus
Rødmus
Clethrionomys glareolus
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Gulspurv
Gulspurv
Emberiza citrinella
Gulspurv
Gulspurv
Emberiza citrinella
Kvækerfinke
Kvækerfinke
Fringilla montifringilla
Grågås
Grågås
Anser anser
Gråstrubet
Gråstrubet Lappedy...
Podiceps grisegena
Gråstrubet
Gråstrubet Lappedy...
Podiceps grisegena
Fiskehejre
Fiskehejre
Ardea cinerea
Gråstrubet
Gråstrubet Lappedy...
Podiceps grisegena
Lille
Lille Lappedykker
Tachybaptus ruficollis
Vandrikse
Vandrikse
Rallus aquaticus
Vandrikse
Vandrikse
Rallus aquaticus
Taffeland
Taffeland
Aythya ferina
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Gråstrubet
Gråstrubet Lappedy...
Podiceps grisegena