Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Britta Hvalsø Olsen
    Foto: Britta Hvalsø Olsen
  • Fotograf: Britta Hvalsø Olsen
    Foto: Britta Hvalsø Olsen
  • Fotograf: Britta Hvalsø Olsen
    Foto: Britta Hvalsø Olsen

Atlas

: Storbladet Engelsød overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten er vintergrøn.

Det enlige blad er indtil 45 cm. højt, men ofte lavere. Bladet er enkelt fjersnitdelt, og bladets sider er ikke paralelle.

Planten har Krybende jordstængel.

Sporehushobene er ovale. Gennemskåret og under mikroskop ses sporehusene at have højst 9 tykvæggede celler i annulus (væggen, der omslutter sporehuset).

Storbladet Engelsød
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Britta Hvalsø Olsen

Variation

: Se artsbeskrivelsen

Forveksling

: I felten kan den i reglen kendes fra Almindelig Engelsød på de ovale sporehushobe (kredsrunde hos Almindelig Engelsød), men en 100 pct. sikker adskillelse nødvendiggør mikroskopering af gennemskårne sporehuse, hvor Almindelig Engelsød i reglen har mindst 10 fortykkede celler i den ring (annulus), som ses omslutte sporehuset i snittet, Storbladet Engelsød højst 9.

Hybrider mellem de to arter forekommer. De er sterile med dårligt udviklede sporer og ellers intermediære.

Udbredelse

: Den er ret sjælden på Øerne, i Øst- og Sydjylland og ellers manglende. Den er hyppigst på Sydsjælland og Møn-Lolland-Falster.
Storbladet Engelsød - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den sætter sporer august-september, men kan erkendes det meste af året, da den er vintergrøn.

Tidsmæssig fordeling

af Storbladet Engelsød baseret på Naturbasens observationer:
Storbladet Engelsød - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Storbladet Engelsød - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig staude med krybende jordstængel, som ofte står i store, tætte bestande.

Nye blade dannes om sommeren.

Formeringen følger den sædvanlige bregnebiologi med generationsskifte mellem bregneplanten (2N), der danner sporer (N kromosomer), som spirer til en forkim med æg- og sædgemmer, hvorfra en ny bregneplante (2N) vokser op efter befrugtning af en ægcelle.

Levested

: Stendiger, kirkegårdsdiger, klipper, dæmninger m.v.

Den gror overvejende på kalkrig bund, hvor Almindelig Engelsød i reglen gror på mere sur og sandet bund.

På nogle af voksestederne er den sandsynligvis udplantet.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: