Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Jørgen Stefansen
    Foto: Jørgen Stefansen

Kendetegn

: Hatten er 5-14 cm i diameter, hvidlig til lidt flødefarvet, først kegleformet, dette kan være svagt eller stærkt, senere flad hat.

Lamellerne er som helt unge hvide, men de bliver hurtigt lyserøde af det rosabrune sporestøv. Som modne er de mere brune til let mørkebrunlige, tætsiddende, frie og regelmæssige.

Stokken er høj og helt rundcylindrisk, ofte spinkel, normalt 7-15 høj og 1-3 cm tyk, hvid. Stokken er ved basis omgivet af en skør, hvid skede, som ofte går i stykker når man plukker svampen.

Høj Posesvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Variation

: Stokken kan pose lidt ud forneden. Se kendetegn.

Forveksling

: På åbent land kan den nok kun forveksles med unge champignoner, som dog har ring. I skoven, hvor den dog ikke så ofte vokser, kan man let forveksle den med Grøn Fluesvamp og Snehvid Fluesvamp, som lige som Høj Posesvamp har tydelig fodpose, men som dog normalt har ring; ringen falder dog til tider af fluesvampen, så på åbent land er den nem at kende og en god spisesvamp, men finder man en svamp, der ligner i skoven bør man gå uden om. Man skal dog være opmærksom på, at Grøn og Snehvid Fluesvamp kan stå i åbent terræn, hvis et løvtræ i nærheden sender rødder ud, som de kan danne ektomykorrhiza med.

Posesvampe har rustbrunt sporestøv og fluesvampe hvidt, men det kan være svært at se den rette sporestøvfarve på unge eksemplarer.

ADVARSEL: På grund af faren for forveksling med især Grøn Fluesvamp frarådes det at samle Høj Posesvamp til spisning, med mindre man er en meget indsigtsfuld og erfaren svampesamler.

Udbredelse

: Ret almindelig på næringsrige steder langs veje, ridestier m.v. Specielt kan den være meget talrig på afhøstede stubmarker sent på sæsonen, hvor den undertiden kan ses i 1000-vis.
Høj Posesvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses fra medio juni til november.

Tidsmæssig fordeling

af Høj Posesvamp baseret på Naturbasens observationer:
Høj Posesvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Høj Posesvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Høj Posesvamp danner - til forskel fra bl.a. fluesvampene - ikke ektomykorrhiza med træer, men ernærer sig ved nedbryde dødt organisk stof i jorden.

Vokser mest på åbent land, men kan vokse på næringsrige steder i skove, f.eks. langs ridestier.

Levested

: Den vokser på næringsrig jord, gerne i en blanding af vissent plantemateriale og jord, fx. stubmarker, nytilsåede marker med vintersæd, omkring gamle halmstakke, på tangvolde, i køkkenhaver, kompostbunker o.l. Den kan faktisk også vokse i drivhuse, og den findes altså også i skov, f.eks. langs ridestier.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
De danske svampenavne, en pdf udgivelse af

Jens H. Petersen & Jan Vesterholt

De senest indberettede arter i Naturbasen: