Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Birgit Knudsen
    Foto: Birgit Knudsen
  • Fotograf: Henrik Bringsøe
    Foto: Henrik Bringsøe
  • Fotograf: Bent Nielsen
    Foto: Bent Nielsen

Kendetegn

: Stor Trompetsvamp (og de andre trompetsvampe), adskiller sig fra andre svampe i det, at den ikke har egentlige, hat, stok eller lameller/rør/pigge.

Svampen er tragtformet med en ydre- og en inderside. Ydersiden er i tørt vejr grå, men er i vådt (fugtigt) vejr næsten kulsort, dog med et svagt næsten blygråt skær.

Indersiden mørkt gråbrun til det sorte, skællet.

Den øverste rand er bøjet udaf og nedaf, (lige som en trompet) og danner dermed nærmest en hat.

Hele svampen er tynd, lidt sej, hul og 3-10 cm høj. Duften er en ganske behagelig lidt frugtagtig duft. Grundet konsistensen er Stor Trompetsvamp velegnet til at lave svampemel af.

Trompetsvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: ODM

Variation

: Læs kendetegn.

Forveksling

: Den kan ikke forveksles med nogen svamp som sådan, men man skal tage sig i agt for gamle forrådnede svampe, der kan ligne, men de er slaskede, bløde og ofte lugter de temmelig dårligt.

Udbredelse

: Det er en almindelig svamp, især i de egne af landet der har meget af det rige eller lerede jord og så i øvrigt en sund mængde bøgeskov.

En af svampens højborge er skovene omkring Moesgård og Marselisborg.

Trompetsvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses fra september til november, men har højsæson i oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Trompetsvamp baseret på Naturbasens observationer:
Trompetsvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Trompetsvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Den findes i rig muldjord eller leret jord, meget meget ofte under bøg, og så vokser den i små knipper, der kan danne temmelig store flokke.

Det er en aldeles fremragende spisesvamp, på højde med eller bedre end kantareller.

Levested

: I rig muldjord eller leret jord næsten kun under bøg, meget meget sjældent under andet løvtræ.

I Sverige ses den også under skovfyr.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
De danske svampenavne, en pdf udgivelse af Jens H. Petersen & Jan Vesterholt

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Sortgul
Sortgul Hvepsebi
Nomada goodeniana
Rødhalet
Rødhalet Jordbi
Andrena haemorrhoa
Ræv
Ræv
Vulpes vulpes
Almindelig
Almindelig Brunelle
Prunella vulgaris
Korsknap
Korsknap
Glechoma hederacea
Marsvin
Marsvin
Phocoena phocoena
Mosgrøn
Mosgrøn Uglespinder
Polyploca ridens
Røgfarvet
Røgfarvet Grønsags...
Lacanobia suasa
Majspinder
Majspinder
Drymonia ruficornis
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Brungul
Brungul Bladmåler
Earophila badiata
Purpurbrun
Purpurbrun Månemåler
Selenia tetralunaria
Gedeblad-Ugle
Gedeblad-Ugle
Xylocampa areola
Birkeporcelænsspinder
Birkeporcelænsspin...
Pheosia gnoma
Almindelig
Almindelig Engtæge
Lygus pratensis
Hulkravet
Hulkravet Kodriver
Primula veris
Spindler
Spindler ubest.
Arachnida indet.
Liden
Liden Lærkespore
Corydalis intermedia
Storblomstret
Storblomstret Kodr...
Primula vulgaris
Tyndakset
Tyndakset Gøgeurt
Orchis mascula
Pattedyr
Pattedyr ubest.
Mammalia indet.
Overdrevblodbi
Overdrevblodbi
Sphecodes ephippius
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus