Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ebbe Kristensen
    Foto: Ebbe Kristensen
  • Fotograf: Jan Lyngby
    Foto: Jan Lyngby
  • Fotograf: Mads Meilandt Sørensen
    Foto: Mads Meilandt Sørensen

Kendetegn

: En oftest knippevoksende, middelstor lamelsvamp med karakteristisk grønsorte lameller og meget bitter smag.

Hat 1-6 cm bred, fladt hvælvet, tyndkødet, undertiden med svovlgule slørrester ved randen, i øvrigt glat, svovlgul til okkergul, oftest med mørkere, gulbrun til rødbrun midte og lys, blegt svovlgul rand. Lameller ret brede, tætte til meget tætte, tilvoksede til stregformet nedløbende, først svovlgule, efterhånden gulgrønne, til sidst grønsorte-purpursorte af sporerne. Stok 5-10 cm høj, ret slank, cylindrisk eller tykkere mod basis, hul, bugtet, trådet-fnugget, foroven blegt svovlgul, nedefter gulbrun til brunlig, undertiden med slørrester. Kød svovlgult, mørkest i stokken, brunt anløbende, lugt kun ved knusning noget sødlig-vammel, smag ubehagelig, meget bitter. I store knipper, sjældnere enkeltvoksende.

De gule farvestoffer hos Knippe-Svovlhat hedder hypholomin A og B. I ultraviolet lys (f.eks. fra en sommerfuglelampe eller frimærkelampe) ses en meget kraftig blålig-grøngul fluorescens - langt den flotteste reaktion hos Svovlhat-arterne. Denne skyldes de i dagslys farveløse stoffer fasciculin A og B. Alle disse stoffer er permethyl-derivater.

Den anses for at være giftig.

Knippe-Svovlhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karen Clausen

Variation

: Arten er særdeles variabel i størrelse og farvetegning. Små eksemplarer har undertiden været givet andre navne, men der er en kontinuert variation her.

De findes en steril form af Knippe-Svovlhat med hvidlig-lysegule lameller. Denne form kan ret let forveksles med Gran-Svovlhat af den mindre øvede. Her giver den bitre smag en sikker artsidentifikation. Formen ser ud til at være ikke ualmindelig.

Forveksling

: Knippe-Svovlhat kan forveksles med de to andre almindelige knippevoksende Svovlhat-arter, Gran-Svovlhat (Hypholoma capnoides) og Teglrød Svovlhat (Hypholoma lateritium). Adskillelsen er let på typiske eksemplarer, men når man har med afvigende farvede eller med meget unge eller med gamle og indtørrede eksemplarer at gøre, kan det være vanskeligt. Smagen og sporestøvets farve er de bedste kendetegn. Derudover kan den måske forveksles med andre træboende knippevoksende arter af Skælhat og Hjelmhat, som imidlertid har brunt sporestøv. Knippe-Svovlhat er helt unik blandt de træboende danske lamelsvampe ved sine grønsorte lameller og sin meget bitre smag.

Udbredelse

: Knippe-Svovlhat er en af Danmarks almindeligste lamelsvampe og findes i alle dele af Danmark, hvor der vokser træer eller findes træprodukter.
Knippe-Svovlhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Frugtlegemerne er fremme det meste af året, fra forår til sent efterår.

Tidsmæssig fordeling

af Knippe-Svovlhat baseret på Naturbasens observationer:
Knippe-Svovlhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Knippe-Svovlhat - månedlig fordeling

Biologi

: Arten lever på og af stubbe, rødder og liggende stammer af mange forskellige løv- og nåletræer, også på træflis.

Rådyr elsker at æde denne svampeart, hvilket kan synes mærkeligt, og man finder ofte knipper, hvor hattene er bidt af af rådyrenes tænder. Det skal man ikke undre sig over; for dens giftighed hænger sammen med, om de for mennesker giftige indholdsstoffer kan passere dyrenes mave-tarmslimhinde eller ej.

Levested

: Den findes i skove, på hegnspæle i det dyrkede land og i klitter, i parker og haver.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fiasson, J.-L. m. fl., 1977: Über die Farb- und Fluoreszenzstoffe des Grünblättrigen Schwefelkopfes (Hypholoma fasciculare, Agaricales). - Chemische Berichte 110: 1047-1057. onlinelibrary.wiley.com...abstract.

Knudsen, H. & J. Vesterholt, 2008: Funga Nordica. Agaricoid, boletoid and cyphelloid genera. - København, 965 s.

Watling, R. & N.M. Gregory, 1987: Strophariaceae & Coprinaceae p.p. Hypholoma, Melanotus, Psilocybe, Stropharia, Lacrymaria & Panaeolus. - British Fungus Flora. Agarics and Boleti 5, 121 s.

De senest indberettede arter i Naturbasen: