Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Gerner Jensen
    Foto: Gerner Jensen

Kendetegn

: Kroppen er langstrakt, oftest med metalskær i forskellige røde, grønne, blå, gyldne og klare farver. Øjnene er fremspringende, og følehornene er lange. Dækvingerne er ofte studse i enden og fladtrykte. Undersiden er tæt håret.

Længde: 5,5-13 mm.

Hannen er lidt slankere og ofte lidt mindre end hunnen og har hos nogle arter kraftigere lår og længere følehorn.

Sivbukkene udgør en underfamilie, Donaciinae, indenfor bladbillefamilien. De danske arter fordeles oftest på tre slægter, nemlig Donacia, Plateumaris og de lidt anderledes Macroplea.

De kan med rette kaldes nogle af de smukkeste biller i den danske fauna.

Sivbuk ubest.
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Egon Krogsgaard

Variation

: Indenfor underfamilien Donaciinae (Sivbukke) er der stor variation i størrelse og farver, men ikke så stor variation i kropsform.

Forveksling

: Sivbukke kan ikke forveksles med andre i Danmark forekommende arter.

Udbredelse

: Sivbukke er udbredte og almindelige over hele landet, dog er nogle arter almindeligere end andre.
Sivbuk ubest. - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den sidste del af foråret og forsommeren er den bedste tid at finde Sivbukke i.

Tidsmæssig fordeling

af Sivbuk ubest. baseret på Naturbasens observationer:
Sivbuk ubest. - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sivbuk ubest. - månedlig fordeling

Biologi

: De 24 arter, der findes i Danmark lever på forskellige vand- og sumpplanter. Flere af arterne er knyttet til bestemte plantearter som voksen eller larve. De voksne sivbukke ses mest i rørsumpen eller moseområder i solklart vejr. De to arter af Macroplea lever dog, bortset fra overvinting på land, permanent under vand. Disse arter, der ofte lever på dybere vand i hhv. større søer og brakvand, er meget afhængige af rent, iltrigt vand, og benytter en såkaldt plastron af et yderst fint, tæt hårlag til at optage ilt fra vandet.

Larverne,der er hvidlige og bløde og kan blive op til 15 mm, findes under vand på rødder og andre dele af vandplanter, som de æder af. De kan suge luft fra planten gennem to krumme, rørformede torne på det 8. bagkropsled.

Puppen er hvidlig og ligger i en spundet kokon, der er tykhudet og brun, nærmest med form som en bønne, og fæstet til rødder af vandplanter. Kokonen er luftfyldt via et hul til en luftkanal i en plantens rod.

Levested

: På vandplanter. De voksne biller kan findes over vandet på vand- og sumpplanter, i rørsump, moser, i siv ved vandkanten og andre steder med vegetation tilknyttet vand. Enkelte arter lever som nævnt stabilt under vand.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
"Små dyr i sø og å", Lars-Henrik Olsen, 3. udgave, 1. oplag, Gyldendal 2005.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Acleris
Acleris notana
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Sortmærket
Sortmærket Overvin...
Conistra rubiginosa
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Stor
Stor Skallesluger
Mergus merganser
Ager-Guldstjerne
Ager-Guldstjerne
Gagea villosa
Marsvin
Marsvin
Phocoena phocoena
Skovspurv
Skovspurv
Passer montanus
Solsort
Solsort
Turdus merula
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Ringdue
Ringdue
Columba palumbus
Gråkrage
Gråkrage
Corvus cornix
Blåmejse
Blåmejse
Cyanistes caeruleus
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis
Hare
Hare
Lepus europaeus
Korttået
Korttået Træløber
Certhia brachydactyla
Broget
Broget Vintermåler
Biston strataria
Storkronet
Storkronet Ærenpris
Veronica persica
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Dompap
Dompap
Pyrrhula pyrrhula
Rød
Rød Glente
Milvus milvus