Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Søgaard Hansen
    Foto: Jens Søgaard Hansen
  • Fotograf: Lars S. Madsen
    Foto: Lars S. Madsen
  • Fotograf: Kasper Bertelsen
    Foto: Kasper Bertelsen

Atlas

: Grubeløber overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 11-13 mm. Kendelig ved kroppens mørke og bronzefarvede metalskær samt dækvingernes dybe gruber.

Kroppens siderande er kobberfarvede eller grønlige. Følehornene er sorte og ret korte. Benene er ligeledes sorte. Hovedet har mellem øjnene to tybe længdefurer. Pronotum er bredere end langt og tydeligt bredere end hovedet over øjnene. Yderligere har pronotum bredt afsatte siderande samt dybe rodgrober og er bagtil tilsmalnet. Dækvingerne har fine punkstriber, i mellemrummene en række dybe gruber, hhv. 4-5 i 3. stribemellemrum og 2-3 i 5. stribemellemrum. Punkterne og gruberne er bronze- eller guldfarvede.

Grubeløber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Forveksling

: Med de meget dybe gruber på dækvingerne vil forveksling næsten kun kunne ske med Elaphrus-arterne (Øjenløbere), som dog let adskilles dækvingernes farvestrålende øjepletter og manglende punkstriber. Pronotum har i øvrigt kun meget smalt afsatte siderande og er ca. så bredt som hovedet over øjnene. Kun en af arterne har sorte skinneben ligesom Grubeløber har, nemlig Sortbenet øjenløber (Elaphrus uliginosus), som ud over de ovennævte karakterer også adskilles ved dybe gruber på pronotum.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele, men er sjælden.
Grubeløber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Mest talrig i maj-juni

Tidsmæssig fordeling

af Grubeløber baseret på Naturbasens observationer:
Grubeløber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grubeløber - månedlig fordeling

Biologi

: Nævnes at leve på åben og meget fugtig bund ved både moderat næringsrige og næringsfattige moser og søer, men der er her på siden også gjort observationer ved meget næringsrige markvandhuller. Yngler i foråret.

Levested

: Åben og fugtig bund ved moser, søer og vandhuller
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.

Lindroth, 1985: The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Entomologica Scandinavica, vol 15, part 1

Den danske rødliste:

bios.au.dk...

De senest indberettede arter i Naturbasen: