Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henning Larsen
    Foto: Henning Larsen
  • Fotograf: Hans Henrik Larsen
    Foto: Hans Henrik Larsen
  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen

Kendetegn

: Engsnarre har som andre sumphøns en meget skjult levevis og arten er derfor næsten umulig at få at se. Den kendes bedst på sit karakteristiske kald der især høres om natten og som populært sagt lyder som en negl der stryges hen over en kam.

Hvis man er så heldig at se engsnarren, oftest hvis man skræmmer den op, vil man kunne se en fugl, der er halvt så stor som en agerhøne, men har rødbrune vinger og ben der rækker længere tilbage end halen. Men generelt vil engsnarren være mere tilbøjelig til at snige sig væk i den høje vegetation, hvis man skulle komme tæt på den.

Engsnarre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henning Larsen

Forveksling

: Engsnarren kan i udseende minde meget om andre vandhøns, men ingen andre har de rødbrune vinger og de lange ben i flugten.

Udbredelse

: Engsnarren har sin hovedudbredelse i Centraleuropa og Rusland, men findes også spredt i Storbritannien og det sydlige Skandinavnen.
Engsnarre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Engsnarre er en trækfugl der overvintrer i Afrika syd for Sahara. Den ankommer til Danmark i maj og forlander landet igen i september.

Tidsmæssig fordeling

af Engsnarre baseret på Naturbasens observationer:
Engsnarre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Engsnarre - månedlig fordeling

Biologi

: Engsnarre lever af smådyr og plantedele, eksempelvis insekter, padder og græsfrø. Arten er rimelig social og der kan derfor være flere syngende hanner inden for et godt yngleområde.

Levested

: Engsnarren træffes i Danmark i fugtige enge, kær og moser med en naturlig og varieret flora og relativ høj græsvegetation uden træer og buske. Den kan også høres i agerlandets græs- og kornmarker.

Trusler

: Engsnarren er gået markant tilbage siden 1800-tallet, hvilket kan tilskrives dels opdyrkning og afvanding af levestederne, og dels høslet på marker og i enge, hvor både æg, unger og voksne fugle er gået til grunde i høstmaskinerne. Pesticider og gødskning er ligeledes en trussel for engsnarren. Andre menneskelige forstyrrelser kan ligeledes være ugunstige for arten.

Bevaringstiltag

: Engsnarre kan hjælpes ved at genetablere de naturlige levesteder. Det er græsrige landskaber med naturlig hydrologi og med ingen eller kun få vedplanter, eksempelvis ferske enge, kær og tørvemoser.

Områder med landbrugsdrift skal være så ekstensivt som muligt og høslet skal undgås før d. 1. august.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Sortmærket
Sortmærket Overvin...
Conistra rubiginosa
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Stor
Stor Skallesluger
Mergus merganser
Ager-Guldstjerne
Ager-Guldstjerne
Gagea villosa
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Broget
Broget Vintermåler
Biston strataria
Storkronet
Storkronet Ærenpris
Veronica persica
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Stor
Stor Snepryd
Scilla luciliae
Stormmåge
Stormmåge
Larus canus
Rødbrystet
Rødbrystet Ådselbi...
Oiceoptoma thoracicum
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Vindrossel
Vindrossel
Turdus iliacus
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Stor
Stor Kobbersneppe
Limosa limosa
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Brushane
Brushane
Philomachus pugnax
Sortstrubet
Sortstrubet Bynkef...
Saxicola rubicola