Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Andreas Boe
    Foto: Andreas Boe
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby

Atlas

: Stråmand overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: En meget karakteristisk snudebille på 5,5-7,5 mm fra spidsen af vingedækkerne til lige foran øjnene. Udseendet er så specielt, at den tidligere har været placeret i sin egen slægt Dicranthus. Kroppen er aflang, snuden er lang, tynd og en smule krummet med rødbrune følehorn indledt et stykke før midten af snuden. Lemmerne er lange med beige skælklædte lår (femora) og skinneben (tibiae), sidstnævnte desuden med kraftige hår. Fødderne (tarsi) er rødbrune uden skælklædning. Dækvingernes spidser fortsat ud i et par lange torne. Andet, fjerde og sjette stribemellemrum er sortbrune. Femte stribemellemrum har en mindre knold i enden nær dækvingekanten. Scutellum er lille og beige behåret. Brystskjoldet (pronotum) beige skælklædt med to brede sortbrune felter, der er adskilt i midten af en tynd beige længdestribe (Dieckman 1983; Hansen 1965; Kodada et al 1992).
Stråmand
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Andreas Boe

Variation

: Stråmanden varierer en del. Nogle individder har sortbrune striber på dækvingerne og felter på brystskjoldet ovenpå den beige grundfarve. Andre individer er ensfarvet beige.

Forveksling

: Stråmand kendes fra slægtens andre danske arter på torn-parret på enden af dækvingerne, at følehornsvøbens (leddene mellem det lange skaft og køllen) andet led er over dobbelt så lang som første og den lange tynde snude. Dog bør den, selv ved første øjekast, ikke kunne forveksles med andre danske arter, grundet sit karakteristiske udseende. En anden europæisk art (Bagous majzlanzi) ligner meget og tilhørte ligeledes slægten Dicranthus, men er ikke truffet i Danmark.

Udbredelse

: Stråmanden er sjælden og yderst lokal. I Danmark er den kendt fra Skarresø i Vestsjælland og Røgbølle Sø på Lolland. Over 100 år gamle fund foreligger fra Susåen og omkring Sorø (Hansen 1965). Udover Danmark findes den i det sydlige Sverige, Centraleuropa over Østeuropa til Centralasien (Balalaikins 2010).
Stråmand - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Voksne individer lader til at findes hele året, men ingen kilder nævner hvornår overvintringen starter og ophører.

Tidsmæssig fordeling

af Stråmand baseret på Naturbasens observationer:
Stråmand - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stråmand - månedlig fordeling

Biologi

: Stråmanden er knyttet til planten tagrør (Phragmites australis). Voksne individer sidder på stænglerne under vandspejlet, hvor de ånder gennem en medbragt luftboble, en såkaldt plastron (Dieckman 1983; Gosik et al 2014). Denne form for ånding kræver dog et vist iltindhold i vandet, hvilket gør arten sårbar overfor nærringsforurening (Online kilde 1). Desuden spreder arten sig meget dårligt, fordi dens vinger er stærkt reducerede og alt dette resulterer i, at den i dag er sjælden og truet i hele sit udbredelsesområde. Stråmanden overvintrer som voksen på bredden. Æggene lægges i de nederste to til tre internodier (afstandene mellem knæene) af tagrørene under vandet fra midten af maj til midten af juni. Kun en enkelt larve per internodie. Falder vandstanden dør larver i tørlagte internodier og den reproduktive succes kan altså falde meget i tørre år (Dieckman 1983; Gosik et al 2014). Den lignende art B. majzlanzi forsætter vinterens diapause gennem sommeren i meget tørre år og stråmanden formodes at gøre det samme (Gosik et al 2014). De voksne dyr kommer frem fra midten af juli til starten af august (Dieckman 1983). Generelt varierer artens fænologi dog meget med levestedets vandstand det pågældende år (Gosik et al 2014).

Levested

: Findes i rørskove, hovedsageligt af tagrør (Phragmites australis), men i Polen også på rørgræs (Phalaris arundinacea) (Gosik et al 2014). Den findes både i langsomt flydende dele af vandløb og naturligt middelnæringsrige (mesotrofe) og næringsfattige (oligotrofe) søer (Online kilde 1; Online kilde 2).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Balalaikins M, Bukejs A (2010) Bagous elegans (Fabricius, 1801) (Coleoptera: Curculionidae) A new for the Latvian fauna weevil species. Acta Zoologica Lituanica, 2010, Volumen 20, Numerus 4. DOI: 10.2478/v10043-010-0034-3

Dieckmann L (1983). Beiträge zur Insektenfauna der DDR: Coleoptera - Curculionidae (Tanymecinae, Leptopiinae, Cleoninae, Tanyrhynchinae, Cossoninae, Raymondionyminae, Bagoinae, Tanysphyrinae). Beitr. Entomol. 33: 257-381.

Gosik R, Wanat M (2014) First Descriptions of Immature Stages of the Weevils Bagous elegans, B. aliciae, and B. lutulosus. J. Insect Sci. 14(141): 2014; DOI: 10.1093/jisesa/ieu003

Hansen V (1965) Danmarks Fauna Biller XXI Snudebiller. GEC Gads Forlag, København

Kodada J, Holecova M, Behne L (1992) The genus Dicranthus I. taxonomic revision, karyology and notes on the biology (Coleoptera: Curculionidae). Koleopterologische Rundschau 62: 195-211

Online kilde 1. www.iop.krakow.pl...opis517c... Set 8/8 2019

Online kilde 2. bios.au.dk... Set 8/8 2019

De senest indberettede arter i Naturbasen: