|
De senest indberettede arter i Naturbasen:
|
|
Kategori | Din vurdering | Forklaring |
---|---|---|
Fototeknik: |
|
Er skarphed, beskæring, belysning i top? |
Situation: |
|
Er adfærden eller sitationen speciel? |
Identifikation: |
|
Vises der specielle kendetegn til id? |
Præsentation: |
|
Egner billedet sig som artens coverbillede? |
Den danske Rødliste er en fortegnelsen over danske dyre-, plante- og svampearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinier udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.
At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø.
Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1994.
Rødlisten danner således et grundlag for en prioritering af naturovervågningen i Danmark og skaber en platform for naturforvaltnings- og naturbeskyttelsesarbejde nationalt og internationalt.
Rødlistekategorierne
Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid.
Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, når der er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.
Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar,, når der er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
Øvrige kategorier (arterne er ikke rødlistede)
Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT).
Utilstrækkelige data (DD, data deficient): Til denne kategori henføres de arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller populationsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der dog være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.
Vurdering ikke mulig (NA, not applicable): En art kategoriseres vurdering ikke mulig, hvis der er tale om arter, hvor en rødlistevurdering ikke er mulig, fordi det eksempelvis drejer sig om indførte arter eller strejfende individer eller arter under etablering dvs. at den har været i landet i mindre end 10 år.
Ikke bedømt (NE, not evaluated): En art kategoriseres ikke bedømt, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistebedømmelse.
Dyr og planter opført på EF-Habitatdirektivets Bilag II, IV og V er af betydning på Europæisk plan.
På bilag II findes arter, der kræver så streng beskyttelse at medlemslandene skal udpege habitat områder, hvor der skal tages særlige hensyn og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse. I Danmark er der udpeget 254 af disse habitatområder.
På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse både indenfor og udenfor habitatområderne, dvs. alle steder i landskabet hvor de findes. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges.
På bilag V er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis indsamling i naturen og udnyttelse vil kunne blive genstand for forvaltningsforanstaltninger. Hvis en overvågning viser at disse arters udbredelse er i tilbagegang, kan der fx iværksættes tiltag som forbud mod indsamling eller forbud mod adgang til visse arealer.
Til dig der er en del af kvalitetsudvalget
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle medlemmer af Naturbasen kan deltage.
Som en del af kvalitetsudvalget kan du derfor opleve, at der er brugere der har givet en thumbs up til et fund og derved erklæret sig enig i, at observationen er sandsynlig.
Når systemet er færdigt, vil de almindelige medlemmers godkendelser af observationer tælle med i valideringen af fund. Jo mere erfaring det enkelte medlem har med arterne, jo mere vil deres godkendelse vægte i den samlede validering.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund. Det nye system vil således blive et supplement til den nuværende kvalitetssikring.
Hvis du har spørgsmål til dette, kan du altid skrive til support@naturbasen.dk.
Medlemmer der ikke er en del af kvalitetsudvalget kan se denne besked:
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle brugere kan deltage.
Du kan allerede nu være med til at tilkendegive, at du mener at observationen er korrekt. Det gør du ved at klikke “Ja” til spørgsmålet “Kan du godkende dette fund?”.
Når systemet er færdigt, vil dine godkendelser tælle med, når observationerne valideres. Jo mere erfaring du har med identifikation af den art du har godkendt, jo mere vil din godkendelse vægte i den samlede validering. Din erfaring vil her blive målt ud fra de observationer du har indberettet i Naturbasen.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund.
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle brugere kan deltage.
Du kan allerede nu være med til at tilkendegive, at du mener at artsbestemmelsen er korrekt. Det gør du ved at klikke “Ja” til spørgsmålet “Kan du godkende dette fund?”.
Når systemet er færdigt, vil dine godkendelser tælle med, når observationerne valideres. Jo mere erfaring du har med identifikation af den art du har godkendt, jo mere vil din godkendelse vægte i den samlede validering. Din erfaring vil her blive målt ud fra de observationer du har indberettet i Naturbasen.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund.
Kan du godkende art, lokalitet, dato mv. for denne observation?
Kan du godkende art, lokalitet, dato mv. for denne observation?
Tak fordi du vil hjælpe med at validere denne observation. Giv en kort beskrivelse af hvorfor observationen ikke kan godkendes. Når din besked er sendt, vil kvalitetsudvalget kigge på observationen.
Tak fordi du vil hjælpe med at validere denne observation. Forklar observatøren hvorfor observationen afvises. Når din besked er sendt, vil observatøren modtage besked.
Du har nu igangsat en validering af denne observation.
Klik for at gå i dialog med observatøren.
Vil du annullere valideringen af denne observation?
Vil du fortryde den igangværende validering af denne observation?
Er du sikker på at du vil slette dette billede?
Valideringen er foretaget ud fra følgende kriterier:
Observatørens tidligere, validerede og ikke-redigerede fund af arten
Validerede fund fra lokaliteten
Validerede fund fra kommunen
Artens fænologi ud fra validerede fund
Dokumentationsfoto uploadet
Eva Hansen
1 år siden (redigeret for 1 år siden)
· 556 svar
Tyklårssolbille synes jeg det ligner, uden dog at være helt sikker, men en af solbillerne må det være
Synes godt om · Svar · 1
Anni Lene Nielsen
1 år siden
· 1761 svar
Nej, Tyklårssolbille er skrigende grøn og har feeede lår 😉
www.naturbasen.dk...tyklaarssolbille
Med de halvfede lår er det hannen af Matgrøn solbille 🙂
www.naturbasen.dk...matgroen-solbille
Venlig hilsen Anni
Synes godt om · Svar · 1
Benny Bjørneboe Larsen
1 år siden
Hej Eva og Anni,
Tak for svarene og linket.
Mvh
Benny
Synes godt om · Svar · 0
Ingrid Jelbech
1 år siden (redigeret for 1 år siden)
· 15 svar
Jeg melder mig som lyseslukker og siger Oedemera sp. med henvisning til Vagns kommentar: www.naturbasen.dk...oedemera-sp
Synes godt om · Svar · 1
Ingrid Jelbech
1 år siden
· 15 svar
Tyklårssolbillernes hunner har ikke særligt tykke lår: www.naturbasen.dk...tyklaarssolbille. Der er ikke meget her på basen, der er let; men det er sjovt 🙂
Synes godt om · Svar · 1
Klaus Bek Nielsen
1 år siden
· 3192 svar
Vil mene, at Anni har ret med matgrøn solbille, han med tykke lår, hvis størrelsen har ligget på 8-10 mm. Det samme gør sig gældende ved Ingrids solbille.
Vh. Klaus
Synes godt om · Svar · 1
Ingrid Jelbech
1 år siden
· 15 svar
Tak, Klaus. Så er spørgsmålet lige, hvor stor solbilllen var. Jeg tror, min bille var over 8 mm, men er ikke 100 pct. sikker, som krævet af supporten, så jeg holder mig til Vagns forsigtige Oedemera sp. 🙂
Synes godt om · Svar · 1
Anni Lene Nielsen
1 år siden
· 1761 svar
Du behøver ikke noget forbehold, for de lår kan kun tilhøre Matgrøn solbille 🙂
Vi havde en lang tråd i sidste uge, så jeg er helt sikker. Lille solbille har ikke tykke lår som denne her.
Her er Pers beskrivelse af Lille solbille i Felthåndbogen under Forveksling:
“Lille solbilles hanner mangler de opsvulmede lår på tredje benpar, der ellers er så karakteristisk for de andre af vore solbiller inklusive matgrøn solbille, og hannernes baglår er kun ganske svagt eller slet ikke opsvulmede i forhold til hunnernes. Da dyrene ofte findes mange sammen på lokaliteterne, ses de tit i parring på blomster, og hvis en han uden opsvulmede baglår sidder ovenpå en hun, kan de begge derfor bestemmes med sikkerhed som lille solbille. Ligesom hunnerne minder hanner af lille solbille generelt meget om hanner af matgrøn solbille i habitus med ovennævnte forskel i tredje benpars lår in mente”
Venlig hilsen Anni
Synes godt om · Svar · 2
Log på for at skrive en kommentar eller et svar