|
Hovedstaden
Tænkte først på Rød Skovmyre, men der er ingen synlig tue eller nåletræer i nærheden, så måske Blodrød Rovmyre, eller...…? Størrelsen er som Rød skovmyre
Der var livlig trafik rundt på en gammel træstub, hvor der gror flere svampe. Træstubben står på en solbeskinnet plads i en stor lysning.
Tilsyneladende bor de inde i eller under træstubben, men ingen synlige huller.
Og hvad er det som foregår her?
En del af dem flyttede rundt på voksne individer.
Er artsbestemt af Rune Larsen
De senest indberettede arter i Naturbasen:
|
|
Kategori | Din vurdering | Forklaring |
---|---|---|
Fototeknik: |
|
Er skarphed, beskæring, belysning i top? |
Situation: |
|
Er adfærden eller sitationen speciel? |
Identifikation: |
|
Vises der specielle kendetegn til id? |
Præsentation: |
|
Egner billedet sig som artens coverbillede? |
Den danske Rødliste er en fortegnelsen over danske dyre-, plante- og svampearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinier udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.
At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø.
Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1994.
Rødlisten danner således et grundlag for en prioritering af naturovervågningen i Danmark og skaber en platform for naturforvaltnings- og naturbeskyttelsesarbejde nationalt og internationalt.
Rødlistekategorierne
Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid.
Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, når der er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.
Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar,, når der er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
Øvrige kategorier (arterne er ikke rødlistede)
Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT).
Utilstrækkelige data (DD, data deficient): Til denne kategori henføres de arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller populationsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der dog være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.
Vurdering ikke mulig (NA, not applicable): En art kategoriseres vurdering ikke mulig, hvis der er tale om arter, hvor en rødlistevurdering ikke er mulig, fordi det eksempelvis drejer sig om indførte arter eller strejfende individer eller arter under etablering dvs. at den har været i landet i mindre end 10 år.
Ikke bedømt (NE, not evaluated): En art kategoriseres ikke bedømt, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistebedømmelse.
Dyr og planter opført på EF-Habitatdirektivets Bilag II, IV og V er af betydning på Europæisk plan.
På bilag II findes arter, der kræver så streng beskyttelse at medlemslandene skal udpege habitat områder, hvor der skal tages særlige hensyn og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse. I Danmark er der udpeget 254 af disse habitatområder.
På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse både indenfor og udenfor habitatområderne, dvs. alle steder i landskabet hvor de findes. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges.
På bilag V er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis indsamling i naturen og udnyttelse vil kunne blive genstand for forvaltningsforanstaltninger. Hvis en overvågning viser at disse arters udbredelse er i tilbagegang, kan der fx iværksættes tiltag som forbud mod indsamling eller forbud mod adgang til visse arealer.
Til dig der er en del af kvalitetsudvalget
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle medlemmer af Naturbasen kan deltage.
Som en del af kvalitetsudvalget kan du derfor opleve, at der er brugere der har givet en thumbs up til et fund og derved erklæret sig enig i, at observationen er sandsynlig.
Når systemet er færdigt, vil de almindelige medlemmers godkendelser af observationer tælle med i valideringen af fund. Jo mere erfaring det enkelte medlem har med arterne, jo mere vil deres godkendelse vægte i den samlede validering.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund. Det nye system vil således blive et supplement til den nuværende kvalitetssikring.
Hvis du har spørgsmål til dette, kan du altid skrive til support@naturbasen.dk.
Medlemmer der ikke er en del af kvalitetsudvalget kan se denne besked:
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle brugere kan deltage.
Du kan allerede nu være med til at tilkendegive, at du mener at observationen er korrekt. Det gør du ved at klikke “Ja” til spørgsmålet “Kan du godkende dette fund?”.
Når systemet er færdigt, vil dine godkendelser tælle med, når observationerne valideres. Jo mere erfaring du har med identifikation af den art du har godkendt, jo mere vil din godkendelse vægte i den samlede validering. Din erfaring vil her blive målt ud fra de observationer du har indberettet i Naturbasen.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund.
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle brugere kan deltage.
Du kan allerede nu være med til at tilkendegive, at du mener at artsbestemmelsen er korrekt. Det gør du ved at klikke “Ja” til spørgsmålet “Kan du godkende dette fund?”.
Når systemet er færdigt, vil dine godkendelser tælle med, når observationerne valideres. Jo mere erfaring du har med identifikation af den art du har godkendt, jo mere vil din godkendelse vægte i den samlede validering. Din erfaring vil her blive målt ud fra de observationer du har indberettet i Naturbasen.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund.
Kan du godkende art, lokalitet, dato mv. for denne observation?
Kan du godkende art, lokalitet, dato mv. for denne observation?
Tak fordi du vil hjælpe med at validere denne observation. Giv en kort beskrivelse af hvorfor observationen ikke kan godkendes. Når din besked er sendt, vil kvalitetsudvalget kigge på observationen.
Tak fordi du vil hjælpe med at validere denne observation. Forklar observatøren hvorfor observationen afvises. Når din besked er sendt, vil observatøren modtage besked.
Du har nu igangsat en validering af denne observation.
Klik for at gå i dialog med observatøren.
Vil du annullere valideringen af denne observation?
Vil du fortryde den igangværende validering af denne observation?
Er du sikker på at du vil slette dette billede?
Valideringen er foretaget ud fra følgende kriterier:
Observatørens tidligere, validerede og ikke-redigerede fund af arten
Validerede fund fra lokaliteten
Validerede fund fra kommunen
Artens fænologi ud fra validerede fund
Dokumentationsfoto uploadet
Rune Larsen
1 år siden
· 538 svar
Imponerende dybdeskarphed du fået med på billederne.
Hvilken art, det er svært at afgøre udfra foto. Hvis du kan forstørre foto så meget så man kan behåringen kan vi måske komme det lidt nærmere.
Mvh Rune
Synes godt om · Svar · 1
Knud Ellegaard
1 år siden
Jeg fangede også en enkelt myre, bedøvede den med Eddikeæter og tog den med hjem til nærmere eftersyn. Den måler godt 7 mm.
Hjemme lavede jeg så et portræt af fyren. Det er stakket af 40 enkeltbilleder.
Jeg har heldigvis gemt kræet, så nu er der lige lavet et til, hvor hårene på kroppen træder frem.
Obs: Der er også redigeret lidt i teksten til observationen. – Gjort opmærksom på at træstubben med myrerne står på en meget sol beskindet plads . Ingen skygge.
Synes godt om · Svar · 0
Knud Ellegaard
1 år siden
Hej Rune
Måtte slette et af de første billeder, da der kun må vises 4 billeder ialt
Hilsen Knud
Synes godt om · Svar · 0
Yvonne Bloch
1 år siden
· 132 svar
Vildt flotte billeder 🌞
Synes godt om · Svar · 1
Rune Larsen
1 år siden (redigeret for 1 år siden)
· 538 svar
Ja, det vildt flotte foto!
Med den behåring kan vi udelukke Formica polyctena, som er næsten helt uden behåring på hovedet. Jeg mener også vi kan udelukke Blodrød rovmyre, fordi der mangler et hak i mundskjoldet.
Tilbage har vi så Rød Skovmyre og Stubmyre, hvis vi tager udgangspunkt i de relevante kendte danske skovmyre-arter.
Stubmyre er meget behåret, men ofte lys lysere i farven.
Har du mulighed for at undersøge med en god stereolup om der er behåring på øjne. Formica lugubris:
www.antwiki.org...File:Formica_lugubris_casent0127733_head_1.jpg
Mvh Rune
Synes godt om · Svar · 0
Rune Larsen
1 år siden
· 538 svar
Det burde også tjekkes om der alligevel er et hak i mundskjoldet. Selv om dine meget flotte foto viser det modsatte, altså mundskjoldet uden hak, så kan vinklen som billedet er taget i snyde. Det ses bedst med en god stereolup.
Synes godt om · Svar · 0
Knud Ellegaard
1 år siden
Hej Rune
Her er nærbillede af et øje og af mundskjoldet taget fra en lidt anden vinkel. Jeg kan bare ikke se noget tydeligt hak i midten af skjoldet, som er et godt kendetegn for en Blodrød rovmyre. Jeg sammenligner med billedet side 33 i hæftet: Natur og Museum nr.3 sep. 2012. - Myrer i Danmark.
Synes godt om · Svar · 0
Rune Larsen
1 år siden
· 538 svar
www.naturbasen.dk...blodroed-rovmyre
Synes godt om · Svar · 0
Knud Ellegaard
1 år siden
Hej Rune
Kommer tilbage i morgen med nærbilleder af øje og mundskjold.
God påske
Knud
Synes godt om · Svar · 1
Rune Larsen
1 år siden (redigeret for 1 år siden)
· 538 svar
Hold da op, flotte billeder.
Blodrød Rovmyre kan vi udelukke helt. Jeg skal lige granske litteraturen nærmere angående F. Lugubris og F. aquilonia. Og Stubmyre.
Men ellers må det være Rød Skovmyre
Synes godt om · Svar · 0
Rune Larsen
1 år siden
· 538 svar
Hvad fotograferer du med?
Synes godt om · Svar · 0
Knud Ellegaard
1 år siden
Hej Rune
Dejligt at du vil bruge tid på at det lille projekt her, som det efterhånden er blevet
til.
Som Ole skriver herunder, så er exif data og udstyr gemt i billedet. De skal bare klikkes frem.
Jeg kan tilføje, at når jeg bruger 5D mk lV med MP-E65 så foregår det hjemme i kontoret. Sat til 5x forstørrelse, er fokusområdet ca 4,8 x 7,2 mm. Og med en efterfølgende beskæring i Photoshop får jeg billeder som de sidste 2 nærbilleder.
Du kender uden tvivl fremgangsmåden. Kamera med objektiv på en motorisert skinne, som er programmerbar.
F.eks. er billedet af øjet dannet af 61 skud med et step på 15µm imellem hver. Til sidst er de samlet til et billede i Helicoh Fokus.
Og tak for dine fine kommentarer til mine billeder. 😊
Synes godt om · Svar · 2
Ole Dahlgreen
1 år siden
· 1 svar
Hej Rune
Hvis du trykker på et af billederne så fremgår det af fotooplysningerne. Men jeg forstår godt spørgsmålet og tænker selv det samme
Mvh Ole
Synes godt om · Svar · 0
Rune Larsen
1 år siden
· 538 svar
OK! Jeg overså de tekniske data.
At artsbestemme myrearter per foto, selv om billederne er supergode, er ofte en svær opgave.
Langt det mest sandsynlige er jo nok Rød Skovmyre. Det synes jeg du roligt du kan notere observationen som. Oplysninger om habitat og rede kan give et fingerpeg, men vi kan ikke bruge det til artsdokumentation.
Men hvis du har lyst til at undersøge om det eventuelt skulle være noget mere sjældent, faktisk meget sjældent, så skal du i gang med dit udstyr igen. Du bestemmer selv om det er arbejdet værd.
Jeg mener ikke at man helt kan udelukke de to arter F. lugubris og F. aquilonia, de forekommer ret almindeligt i Sverige. Men så skal vi bruge et foto af forkroppen i profil (behåring på overkanten), et foto af forkroppen set oppefra (farvefordeling) og endeligt et foto af hovedets overkant (behåring på overkanten). Jeg tror du havde et foto i starten af tråden.
Skulle det vise sig, at det er en af de to sidstnævnte arter, så bør vi have belæg for observationen og undersøges grundigt under en stereolup. Det vil sige at de skal i "glas og sprit", gerne ca. 20 individer og sendes til mig eller til en anden som kan bekræfte fundet.
Mvh Rune
Synes godt om · Svar · 2
Knud Ellegaard
1 år siden
Hej Rune
Har rettet den til Rød skovmyre. Den jeg har hjemme nu, er efterhånden så dehydreret og medtaget, at videre fotografering ikke giver mening. Prøver måske senere med et friskt eksemplar.
Tusinde tak for hjælpen.
knud.
Synes godt om · Svar · 0
Rune Larsen
1 år siden
· 538 svar
Helt i orden!
Synes godt om · Svar · 1
Bo Valeur
1 år siden
· 17 svar
Flotte skovmyre fotos 🙂 Når myrerne flytter ud om foråret kan man se de bære på hinanden (nest-transport). Det skulle være for at spare på energien og kan ses hos flere myrearter.
Synes godt om · Svar · 2
Knud Ellegaard
1 år siden
Hej Bo
Tak for din info. Jeg har nu senere fundet en side som behandler netop dette fænomen.
www.antwiki.org...Social_Carrying
Synes godt om · Svar · 1
Rune Larsen
1 år siden
· 538 svar
Godt link. Jeg tror mest på den sidste teori:
"Here, one ant transporting the other to a distant location, with this behaviour known as social carrying, and is a form of recruitment used to increase the number of workers at a site. It is used in two situations, one to bring additional workers to an existing or potential source of food, and the other to move workers from an old to a new nesting site, as part of the nest migration process."
Meget unge individer passer primært yngel og bliver stort set i reden, først senere går de på jagt. Man kunne forestille sig i et område med mange kolonier af samme samfund, at der mangler "babysitters" i en af kolonierne.
Men det er bare en idé. Der kan være mange andre forklaringer som vi mennesker slet ikke forstår - endnu!
Mvh Rune
Synes godt om · Svar · 1
Log på for at skrive en kommentar eller et svar