Den danske Rødliste er en fortegnelsen over danske dyre-, plante- og svampearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinier udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.
At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø.
Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1994.
Rødlisten danner således et grundlag for en prioritering af naturovervågningen i Danmark og skaber en platform for naturforvaltnings- og naturbeskyttelsesarbejde nationalt og internationalt.
Rødlistekategorierne
Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid.
Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, når der er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.
Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar,, når der er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
Øvrige kategorier (arterne er ikke rødlistede)
Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT).
Utilstrækkelige data (DD, data deficient): Til denne kategori henføres de arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller populationsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der dog være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.
Vurdering ikke mulig (NA, not applicable): En art kategoriseres vurdering ikke mulig, hvis der er tale om arter, hvor en rødlistevurdering ikke er mulig, fordi det eksempelvis drejer sig om indførte arter eller strejfende individer eller arter under etablering dvs. at den har været i landet i mindre end 10 år.
Ikke bedømt (NE, not evaluated): En art kategoriseres ikke bedømt, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistebedømmelse.
Læs mere på rødlistens hjemmeside
Skifter kategori - vent venligst...
Jens Christian Schou
15 år siden
· 3471 svar
Ja det ligner Fjeld-Kvan, men jeg har lidt svært ved at vurdere, hvor langt blomsterne er fremme på det lille billede. Blomsterstilkene strækker sig jo efterhånden, mens småsvøbene beholder størrelsen. En kurv med modne frugter vil kunne afgøre sagen.
Fjeld-kvan dyrkes sommetider i Danmark, menarten går jo også langt ned i Norge, så man kan vel ikke helt afvise en spontan forekomst.
Synes godt om · Svar · 0
Poul Evald Hansen
15 år siden
· 1454 svar
Er Have-Kvan det samme som Fjeld-Kvan?
Jeg har enkelte gange set forvildede Have-Kvan, og den dyrkes vist stadig. For en snes år siden havde de den som køkkenurtudplantning i forskellige gartnerisalg her på Københavns vestegn.
Poul Evald
Synes godt om · Svar · 0
Torbjørn Borgen
15 år siden
· 41 svar
Havekvan er ikke det samme som Fjeldkvan, den første kan man ofte få på planteskoler, den sidste er sjældnere, vi har selv den sidste i haven (Silkeborg) som vi har købt på Vitskøl Kloster (hvor de havde begge); jeg kan dog ikke lige huske om Have-kvan er det samme som hovedunderarten.
Held og lykke med fortsættelsen Hans 🙂 det kunne være spændende om Fjeldkvan virkelig er spontan i Danmark
mvh
Torbjørn
Synes godt om · Svar · 0
Erik Nielsen
15 år siden
· 311 svar
Jeg formoder at i med Have-Kvan mener Strand-Kvan, A. archangelica ssp. litoralis, som i Rostrup hedder Vand-Kvan? At kalde den en haveplante lyder mærkeligt i mine ører 🙂
Mvh. Erik
Synes godt om · Svar · 0
Hans Øllgaard
15 år siden
Efter hvad jeg kan læse mig til, er "Have-Kvan" og Fjeld-Kvan samme underart.
Jeg kan blot sige, at lokaliteten ved Hulsig er højst usandsynlig som stedet, hvor man henkaster haveaffald, eller på andre måder starter en bestand af kulturflygtninge.
Synes godt om · Svar · 0
Kim Petersen
15 år siden
· 218 svar
Det med Havekvan som en særskilt art, tror jeg heller ikke på. Mon ikke de fleste havekvaner er efterkommere af Grønlandske, Færøske, Norske eller Svenske Fjeld-Kvaner.
Selv om man tit har hørt om folk som har en særlig aromatisk Kvan, som de selv har fået af en, der selv har hentet den på fjeldet i Nordøstgrønland eller andre fjerne steder. (For jo længere væk fra den kommer jo bedre er smager den sikkert 😉 ).
Til havebrug har man også begyndt at hente dem i asien. F.ex Kæmpekvan (eller Rødkvan) Angelica gigas, der er en stor rød art.
Synes godt om · Svar · 0
Knud N. Flensted
15 år siden
· 314 svar
Jeg synes, at billedet MEGET ligner Fjeld-Kvan. Især hele plantens habitus, blåduggede stængler, bladene etc. Jeg mener, at det er Fjeld-Kvan man oftest træffer i planteskoler etc. (måske under navnet havekvan, som jeg dog ikke selv er stødt på). Da det er Fjeld-Kvan der vokser på Færøerne, Norge etc., er det vel slet ikke utænkeligt, at den kunne dukke op spontant langs Vestkysten.
Synes godt om · Svar · 0
Per Taudal Poulsen
15 år siden
· 4214 svar
-Hans ! Det er nogle meget smukke billeder.Gid jeg kunne ligeså.
Mht. til Kvanen tænker jeg på de gange, jeg fandt den i Grønland.Hvor vi høstede og spiste.
I den grønlandske flora står den som Angelica archangelica ssp. norvegica.Det er vel den samme som din?
Når Mose-Post kan finde vej, kan Kvanen vel ligeså !
Synes godt om · Svar · 0
Hans Øllgaard
15 år siden
Jeg har et RAW-foto af den store plante (det er nok den ældste skærm på den bageste), som viser endnu længere småsvøb. Hvis det ikke trætter jer, vil jeg lægge en forstørrelse af et par småskærme i Forum (?).
Jeg tager alligevel en tur til lokaliteten i sensommeren for at se skærme i frugt-tilstand.
Jeg anser det sandsynligt, at underarten kan dukke op i det nordligste Jylland, når den forekommer i det sydlige Norge, - sammenlign fx. Mertensia.
Hilsen, Hans
Synes godt om · Svar · 0
Hans Øllgaard
15 år siden
Hej Per !
Tak for rosen ! Jeg fandt synonymien på tryk i en bekendtgørelse om lovlige tilsætæningsstoffer i fødemidler.
www.foedevarestyrelsen.dk...Bkg_om_visse_stoffer.doc
Dér vil du sikkert kunne søge på fx. "norvegica"
Hilsen, Hans
Synes godt om · Svar · 0
Erik Nielsen
15 år siden
· 311 svar
Hej Hans,
Jeg synes det er meget spændende, og at du skal lægge den i forum.
Her i galleriet får ingen andre end dig jo mail når der svares. Så pludselig er diskussionen overset.
Mvh. Erik
Synes godt om · Svar · 0
Log på for at skrive en kommentar eller et svar