Alle vinder på en regulering af indsamling
Sommerfugle er blandt de arter af insekter der har størst interesse blandt de fleste mennesker som giver de største naturoplevelser med inspiration i kunst og så videre. Blandt samlere råder der almindelig jagt på alle arter, for nær et lille antal arter? Og det provokerer andre naturinteresseret, som skaber en del debat om samlernes ret til at administrerer fremtiden for div. insekter? Spørgsmålet kræver en demokratisk løsning og reguleret indsamling. Logistisk set kan man anvende erfaringer fra forvaltningen af udbredt beskattede arter inde for fiskeri og vildt. I forvaltningen inde for fisk og vildt har man lært at forvalte sine ofte små og svindende bestande trods tusindtals interesserede. Det fungerende system med regulerede beskatning (parallelt med reservater, nationalparker, og fredninger), hvor særinteresserne ikke kan beslutte om beskatningen af dyr og planter. Man kan se hvad det betyder for jægerne hvis de skulle beslutte om hvad der må skydes eller ej, hvis jægerne sad med beslutningen vil mange af de større dyr forsvinde? Selv samme sag med fiskerne og fiskekvoter. Regeringen og folketinget skal tage de styrende beslutninger. En sommerfugle-insektforvaltning kan kobles til rødlisten, dvs. en risiko-vurdering for alle arter. Alle større insekt arter i kategori ”Ikke truet / Least Concern (LC) eller Næsten truet / Near Threatened (NT) undtages fra restriktioner. I kategori Sårbar / Vulnerable (VU) må der kun samles et par, per lokalitet af enkel samler. I kategori Moderat truet / Endangered (EN) og Kritisk truet / Critically Endangered (CR) er det et par per lokalitet af første besøgende samler muligt. Dvs. parret gælder for livstid. Hvis en sjælden større nemt genkendelig insektart eller dagsommerfugl bliver opdaget og fotograferet af en observatør, gælder fotografi som dokumentarisk bevis på art eksistens på lokalitet, og der kan samler ikke bagefter komme og samle på denne art fordi lokalitet er kendt. Dvs. at fotografi er nok dokumentation på art. At samle på disse arter i kategori EN & CR på kendte lokaliteter skal straffes hårdt med bøder og i værste fald med frihedsberøvelse. Når parret er meldt ind fra lokalitet, vil tidligere ikke meldte eksemplar fra lokalitet betragtes som ulovlig fangst, hvis samler har handlet i ond tro inde for en 10 årlig periode hvis de bliver opdaget. Det vil være svær at forklare sjældne arter i samling med korrekt bestemmelse, hvis de ikke er meldt ind? Man vil med lov indførelse kunne give en tidsfrist til samlere for at få meldt fund ind der er i disse kategorier EN & CR. Systemet vil få mange positive konsekvenser. Det vil ulovliggøre mængdeindsamling på sjældne arter af maniske samlere. Og kommerciel handel vil mindskes. Denne regel vil også være vigtigt for de unge i starten af deres interesse for biologien med blandt andet sommerfugle. Fordi de vil søge efter de sjældne arter på nye lokaliteter. At fotograferer eller indsamle et par på en ukendt lokalitet, hvor observatør/samler så kan indrapportere på fundslister, vil give en bedre vurdering af arters udbredelse. Forslaget er inspireret af L. Anders Nilsson. Professor, Växtekologi, EBC, Upsala Universitet: www.artdata.slu.se...faunaochflora_1_2010_Insamlingsdebatt.pdf |
Lars Andersen
9 år siden
”Sommerfugle ses flyvende rundt på Engen".
Hvilke arter? Indsamlet? Sundhedsskadelig og kræver det sprøjtning? Truet? Lige fra lyriske til det økonomiske og bevarelse af arter, er aspekter som berøres når der diskuteres om disse levende væsner. Social relevans og forbundne realistiske forslag har imidlertid været fraværende i sommerfugle debatten.
Et samfund har brug for at beskytte sommerfugle og andre levende organismer, savner en debat der spiller en vigtig rolle i både kultur, videnskab og økosystemet.
Derfor er det realistisk at man tænker om at alle arter skal kunne leve i dygtige bestande. Sommerfuglenes eksistens er en demokratisk ret snarere end noget, der bør være forbeholdt særinteresser, af biologer, entomologer, samlere og naturinteresserede som kikker på insekter med kikkert og kamera. Og endnu mindre skal beslutningen ligge hos samlere, der foretager indsamling i et omfang, som ødelægger målet for demokratiske beslutninger.
At sommerfugle af miljømæssige ændringer, indsamling eller andre grunde, nationalt eller lokalt uddør, betyder at sommerfuglene taber i debatten.
Hvis samling på sommerfugle primært opfattes som en trussel fra de besluttende personer som arbejder med miljøbeskyttelse, er det kun et spørgsmål om tid, før det demokratiske politiske system forbyder denne aktivitet. For enden af den vej, synes vi snart at være.
Lars Andersen
9 år siden
Situationen lige nu.
At samle på sommerfugle er en interesse, der eksisterede i landet siden den unge Linné i 1720''erne, løb rundt med sommerfuglenettet. Interessen er nu truet af der vil komme forslag til restriktioner, forbud og sanktioner behov" mod indsamling. Indstillingen afspejler at landets repræsentanter for biodiversitet og entomologi har sovet i timen.
Man kan rolig sige at det ikke er lykkedes de entomologiske foreninger at formidle at samlere spiller en central rolle for at fremme national miljøbevarelse. Man har heller ikke skabt en indsamlingskultur inde for egne rækker, der ikke er stødende for offentligheden. Passivitet har gjort, at rekrutteringen til feltet entomologi og derfor mest af den grundlæggende viden om arter i samfundet er truet. Hvor truslen mod biodiversitet udgør en vigtig del af debatten. I denne situation er det vigtigt, at en debat om sommerfugle indsamling både er relevant og realistisk.
At samlerne tror de kan lukke munden på deres kritikere med at fortælle om de entomologiske foreninger''s regler "Entomologens 10 bud" effektivt kan påvirke indsamlingen kultur i den brogede skare af samlere er unødvendigt naivt.
Det er problematisk, at "de/vi, der besidder en vis viden og tilhører visse foreninger og er" føler, at de har større ret til at bestemme over alt? Regler skal være bevarelse af arter, men skal også være socialt inkluderende og demokratiske. En unødvendig spørgsmål som afleder fokus har været på at indsamle på sjældne arter kan være en trussel. Svaret er klart ja - den lille reproduktion. Hvis en isoleret population har få individer, og alle parrede hunner indsamles og dræbes før æglægningen så vil populations størrelse være 0. Dette gælder også ved etablering af nye populationer. Alligevel
fremfører sommerfuglesamlere postulatet at "der er ingen beviser for, at indsamlingen truer sommerfugle populationer"?
Lars Andersen
9 år siden
Det er som om de intellektuelle gruppe af samlere ikke er i stand til at bruge analogien, at den eneste grund til at de eksisterer er fordi deres forældre var reproduktive. Man undrer sig nogle gange over disse argumenter?
Det er også unødvendigt vildledende at prøve at flytte fokus til arealanvendelse, der ofte reducerer populationer til at på at forsvinde, og der er indsamling nødvendig for registrering af bestande siger samlerne – Der falder deres argumenter også til jorden, fordi disse populationer så yderligere belastes af indsamling!
Arealanvendelsen som landbrug, skovbrug, urbanisering som ødelægger deres levesteder, og belaster de sårbare populationer skal bekæmpes, ingen tvivl om dette. Ingen forskning behøves for at nå frem til den konklusion, selvfølgelig ikke.
Men det er derimod interessant og nødvendigt at undersøge, på hvilket grad af beskatning på populationer kan tåle, før at metapopulationer risikere at forsvinde – Det vil være i samfundet interesse at man klarlægger betydning af indsamle på sommerfugle.
Lars Andersen
9 år siden
Sommerfugle, ungdom og miljøbeskyttelse.
At i en verden med flere fristelser, hvor unge inspireres til at dyrke entomologi kræver som regel, at i en ung alder i nærmiljøet går på jagt med nettet for at fange iøjnefaldende sommerfugle som man så præparerer sætter i kasser, bestemmer efter bøger, giver det mulighed for at beskæftige sig med mindre svært bestemmelige insekter når man efterhånden ikke kan finde flere af de større insekter.
Hvis man kun kikker eller fotograferer giver ikke nok detaljeret viden om insekter. Fordi denne verden af små insekter kræver en mikro tilgang. Dvs. man skal havde dem under mikroskop for bedre at se de morfologiske kendetegn, flere arter kræver også man laver genitalpræparater for yderligere bestemmelse.
Nu om dage er det tydeligt at der er flere fugleinteresserede, dvs. har haft makro input, dvs. de begynder at kikke på dagsommerfugle med kikkert og kamera. Derfra kan interessen for en entomologisk vej anspores til at kikke på andre insekter med kamera eller net.
At kun at kikke eller fotograferer insekter, passive fredninger gør det mindre tillokkende for de unge at beskæftige sig med indsamling. Eller påvirke de samlere der er etiske milde i deres interesser. Hvis man skal fange de unges interesse for entomologien, som kan starte en livslang interesse for insekter og udvikle interesse for miljøbeskyttelse i landet? Det ville være utrolig uklogt!
Fra samfundets synspunkt vil der være en højere gevinst ved pleje og reguleret indsamling.
Derfor kan fredninger ikke stå alene? Men for at beskytte de sjældne insekter kræves der reguleringer som forslået ovenfor.
Artikel er inspireret af L. Anders Nilsson. Professor, Växtekologi, EBC, Upsala Universitet:- se linket HER
Erik Steen Larsen
9 år siden
Hej Lars,
Hvis "regulering ikke skal stå uden plejeplaner" synes jeg vi skal lægge ud med plejeplanerne. Når de er på plads - og finansierede - kan vi tale om indsamlingsbegrænsninger.
Kan du (Lars) seriøst forestille dig den nuværende regering bevilge penge til forbedring af sommerfuglenes levesteder???
Mvh.,
Erik
Lars Andersen
9 år siden
Ja Erik, det overrasker mig ikke, at du skriver sådan. Derfor skal det ikke være samlere eller foreninger der skal bestemme om hvilke reguleringer der skal være.
"Det er problematisk, at "de/vi, der besidder en vis viden og tilhører visse foreninger og er" føler, at de har større ret til at bestemme over alt? Regler skal være bevarelse af arter, men skal også være socialt inkluderende og demokratiske." Som jeg skriver i #2 indlæg.
Men samlerne og foreningerne vil kunne spille en vigtig rolle ang. rådgivning og styring i reguleringer, fredninger & plejeplaner i samråd med andre grønne organisationer.
Det er lykkedes fint i Sverige, så hvorfor ikke i DK?
En regulering kan sagtens startes uden plejeplaner, men jeg vil da helst se at der også kommer og er plejeplaner, for en stor del af disse moser og heder som der er plejeplaner for, rummer flere af Moderat truet / Endangered (EN) og Kritisk truet / Critically Endangered (CR) dagsommerfugle arter.
Og hvis der er nævnt arter under disse reguleringer der findes på disse heder eller moser, kan man indrette plejeplaner mod disse arter af dyr der findes der uden det koster mere, derfor er foreslag om reguleringer ikke nogen dårlig ide.
Sebastian Klein
9 år siden
First things first...
De danske dagsommerfugle er omfattet af utrolig mangelfuld beskyttelse. De sjældne/fåtallige arter bør fredes. Det vil lette mulighederne for at beskytte arternes levesteder.
mvh Sebastian
Lars Andersen
9 år siden
Hej Sebastian, det jeg skriver er regulering af sjældne dagsommerfugle i kategori Moderat truet / Endangered (EN) og Kritisk truet / Critically Endangered (CR) er reelt set det samme som en fredning, for du kan ikke gå hen på en lokalitet hvor sjælden art i forvejen er kendt fra og indsamle på dem.
Det er reelt kun muligt at samle maks et par sjældne af den første samler på en ukendt lokalitet som ikke ligger klods op ad en kendt lokalitet.
For hvordan skal en lokalitet defineres, f.eks en højmose der skiller sig tydeligt ud fra anden vegetions type, skal man så kunne samle på dyr i en gruppe tidsler 100 meter derfra? En anden målestok er man ser på deres normale rækkevidde, og tegner en cirkel fra deres levesteder med deres normale rækkevidde. Blåfugle og Pletvinger med 5 km, f,eks?
Og en fredning af de mest sjældne arter er stadig oppe som forslag. I forvejen er Sortplettet Blåfugl og Hedepletvinge totalt fredet. Og der mener jeg også der skal være flere i denne kategori, f.eks. Ensianblåfugl.
Lars Andersen
9 år siden
Der vil være arter som f.eks. trækkende og tilfældige arter som Kirsebærtakvinge og Svalehale, der synes jeg ikke må samles på overhoved?
Om modellen kan lykkes, ved jeg ikke. Men at frede eller regulere efter rødlisten er da oplagt.
Sebastian Klein
9 år siden
Helt enig i at tilfældige/sjældne ikke bør indsamles - slet ikke når de som eksempelvis svalehale er potentielle ynglearter.
Foreslag om spidsfindige indsamlingsregler (som reelt hindrer indsamling) vil ikke have lige så stor effekt på muligheden for biotopsbeskyttelse, som reelle fredninger vil have.
Mvh Sebastian
Lars Andersen
9 år siden
Men vi kan da blive enig om en opdateret rødliste kan være med til at danne et grundlag for hvilke arter der skal fokus på, enten med reguleringer eller fredninger.
Sebastian Klein
9 år siden
Bestemt!🙂