Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mathias Holm
    Foto: Mathias Holm
  • Fotograf: Henrik Bringsøe
    Foto: Henrik Bringsøe
  • Fotograf: Nicki Justenborg
    Foto: Nicki Justenborg

Atlas

: Grønbroget Tudse overvåges i Atlasprojektet Danmarks Padder og Krybdyr

Kendetegn

: Længden er variabel idet hannerne er små og ikke bliver mere end 4,5-6 centimeter i længden. Hunnerne bliver 5,5 til 10 centimeter. Alle længder over 8,5 centimeter forekommer dog sjældent. De har lidt længere ben end skrubtudser, men ellers ligner de dem meget i kropsbygning. I modsætning til skrubtudser har grønbrogede tudser gulgrønne øjne.

Ryggen, flankerne, hovedet og benene er som regel grålige, cremefarvede eller helt hvide. På denne baggrund ses store grønne plamager og pletter der er skarpt markerede. Hvert individ har et unikt mønster, der gør det muligt at kende det ene individ fra det andet. Overalt på tudsens overside er der desuden større og mindre orangerøde vorter. På bugsiden er de grålige, cremefarvede eller hvide, ofte med sorte pletter.

Grønbroget Tudse
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Barvid Jørgensen

Variation

: Grønbroget tudse varierer enormt meget på dens udbredelses område, hvorfor nogle mener at arten sandsynligvis består af flere forskellige arter. Dette er beskrevet her: www.fugleognatur.dk...show_message I Danmark varierer arten også meget fra individ til individ, idet deres rygmønster er helt unikt på samme måde som vores fingeraftryk.

Forveksling

: Grønbroget tudse kan forveksles med både strandtudse og skrubtudse. Den grønbrogede tudse bliver ikke lige så stor som skrubtudsen, og adskiller sig meget i farven. Derudover kan man med sikkerhed udelukke skrubtudse ved at kigge på øjenfarven (se under Kendetegn).

Den grønbrogede tudse adskiller sig fra strandtudsen ved at blive større og ved at have et andet mønster. Strandtudser har også gulgrønne øjne og grønne pletter, men i modsætning til den grønbrogede tudse er de grønne plamager ikke lige så skarpt markerede, og går nærmest ud i ét på hele dyrets overside, flanker og hoved. Desuden har strandtudser som regel en gul rygstribe fra gat til snudespids. En anden måde at skelne dem fra hinanden er ved at kigge på måden de bevæger sig. Grønbroget tudse bevæger sig i små hop, eller kravler langsomt af sted, hvorimod strandtudsen ofte piler rundt som en mus.

Det er svært, men ikke umuligt at kende haletudserne fra vore 2 andre tudsearters. Her henvises til især Kaare Fog et al: Nordens Padder og Krybdyr og til Felthåndbogens beskrivelse af Strandtudse, hvor de vigtigste forskelle er opsummeret.

Udbredelse

: Arten er ret sjælden i Danmark, men den kan lokalt være ret talrig. Med ret få undtagelser er forekomsterne kystnære lokaliteter.

Den er kendt fra Samsø, Lolland, Falster, Møn, Sydfyn, Nordøstsjælland, Amager, Bornholm og på småøer op til mange kilometer fra fastland, bla. Sprogø. Den er i stand til at komme fra ø til ø, på grund af dens ufølsomhed over for saltvand. Den kan f.eks. yngle i vandhuller med op til 8 promille salt i.

Grønbroget Tudse er på EF-Habitatdirektivets Bilag IV. Det betyder at den ikke kun er beskyttet i Habitatområderne, men i hele dens udbredelsesområde. Beskyttelsen af arten handler blandt andet om at sikre den mod at blive efterstræbt og at sikre, at dens levesteder ikke beskadiges eller ødelægges.

Grønbroget Tudse - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten er som regel aktiv fra april til september, men kommer en gang imellem allerede fra dvale i marts og går først i hi i oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Grønbroget Tudse baseret på Naturbasens observationer:
Grønbroget Tudse - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grønbroget Tudse - månedlig fordeling

Biologi

: Dyrene yngler som regel i helt åbne vandhuller næsten uden nogen form for vegetation, gerne vandhuller der højst sandsynligt tørrer ud i løbet af sommeren. Når dyrene kommer frem fra dvale, vandrer de mod ynglevandhullerne og holder sig i umiddelbar nærhed af disse. Hvis temperaturerne ved mørkets frembrud er lune nok, søger de ud i vandhullet. Hvis temperaturen er på mere end 9 grader, kvækker de.

Hver hun lægger mellem 2.000 og 18.000 æg. Æglægningen foregår normalt i maj måned, kun ved temperaturer over 12 grader. Æggene klækker i løbet af 3-4 dage. I den efterfølgende tid udvikler haletudserne sig og efter omtrent 2 måneder er de færdigudviklede.

På en god sæson kan en nyforvandlet tudse nå at blive op til 3 centimeter lang, og i løbet af 2 år kan de blive kønsmodne. 3-4 år er normen for dem at blive kønsmodne på. Den årlige dødelighed er på cirka 30 procent.

Levested

: Arten lever som regel meget tæt på kysten, i små lavvandede vandhuller der tørrer ud i løbet af sommeren. Efter parringen holder tudserne til i tæt vegetation på steder med mulighed for at gemme sig for fjender, de kommer frem om aftenen og natten for at søge føde. Dyrene kan vandre adskillige kilometer væk fra vandhullet efter at have parret sig.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordens padder og krybdyr

De senest indberettede arter i Naturbasen: