Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Michael  Winther
    Foto: Michael Winther
  • Fotograf: Jens Søgaard Hansen
    Foto: Jens Søgaard Hansen
  • Fotograf: jens veilgaard vendelbo
    Foto: jens veilgaard vendelbo

Kendetegn

: Længde 12-13½ cm. En rundmavet, korthalet spurvefugl, der som alle fluesnappere jager flyvende insekter under korte flyveture fra sin udkigspost på en gren. Sidder ret vandret. Vipper tit halen opad og knikser samtidig med vingen.

Han i sommerdragt har normalt sodfarvet eller mørkt skifergrå overside, men nogle fugle har smudsiggrå overside og kendes bedst fra hunnen på hvide pandepletter. Store hvide vingefelter. Halen sort med hvide sider. Efter fældning sidst på sommeren ligner hannen hunnen, men har dog sort overgump. I vinterdragt kan de to køn ofte ikke adskilles – men på det tidspunkt befinder de sig i Vestafrika.

Hunnen er en brun kopi af hannen – dog med mindre hvidt på vingerne og uden hvid pandeplet (højst lille og svagt beigetonet).

Ungfuglen har en kraftigt skællet dragt, der hurtigt fældes, så den kommer til at ligne hunnen.

*

Stemme: En klart klingende, lidt vemodig strofe, opbygget af 3 til 6 forskellige temaer, der fremføres i skiftende orden og med pludselige skift i takt og tonehøjde (kan forveksles med Rødstjerts). Kaldet er et skarpt, klart ”pvitt”, ofte kombineret med et smældende ”tett”.

JIZZ: En sorthvid fugl (mindre end Gråspurv), der kaster sig ud fra en gren el.lign. efter et insekt – kan meget vel være en Broget Fluesnapper.

Broget Fluesnapper
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Emil Frederiksen

Variation

: Nu og da ses hanner, der kan have en hunlignende, brun overside. Østpå og sydpå i Europa kan hunfarvede hanner være næsten enerådende. Nogle kan være svære at kønsbestemme, men fugle med hvid pandeplet er dog (næsten) altid hanner.

Forveksling

: Ligner Hvidhalset Fluesnapper, som har hvidt halsbånd, stor hvid pandeplet og meget hvidt i vingen og helt sort hale. På Øland og Gotland forekommer hybridpar med Hvidhalset Fluesnapper. Afkom af disse (forplantningsdygtige) fugle har kendetegn fra begge arter.

Udbredelse

: I Danmark en almindelig ynglefugl (anslået 16.000 par, 2006) og meget almindelig trækgæst. I det øvrige Norden yngler op mod 3 millioner par. Yngler desuden fra De britiske Øer, Frankrig, Spanien, nordlige Italien og Mellemeuropa østover gennem Rusland til det centrale Sibirien.
Broget Fluesnapper - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ankommer til Danmark fra midt i april til sidst i maj. Trækgæster på vej nordover passerer frem til midt i juni. Efterårstrækket ses fra først i august til først i oktober.

Overvintrer i Afrika syd for Sahara.

Tidsmæssig fordeling

af Broget Fluesnapper baseret på Naturbasens observationer:
Broget Fluesnapper - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Broget Fluesnapper - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler i naturlige huller samt i redekasser.

"Under og efter redebygningen parrer fluesnapperhannen sig med hunnen. Når æglægningen er kommet i gang i maj eller juni, forlader hannen sin mage og flyver op til flere kilometer bort til et nyt redested. Her begynder yngleceremonierne på ny med sang og fremvisning af redestedet for nye hunner. Hvis en ny hun bliver tiltrukket og begynder redebygning, parrer hannen sig med hende og bliver ved reden, indtil æglægningen er afsluttet. Herefter forlades hunnen, og fluesnapperhannen hjælper ikke eller kun lidt til med opfostringen af dette andet kuld unger. Afhængigt af, hvor langt den første hun er henne i rugeperioden, begynder hannen nu enten at tiltrække en tredje hun, eller den vender tilbage til den oprindelige mage. Der hjælper hannen omtrent ligeligt til med opfodringen af ungerne. Den første hun får derved langt flere unger på vingerne end den anden (...) Et sådant ynglesystem gavner overlevelsen af visse hanners arveanlæg, hvorimod den anden hun ingen fordel har. Hverken den første eller den anden hun har imidlertid mulighed for at opdage snyderiet." (Citeret efter "Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.)

De 5-8 æg lægges fra midt i maj. Hunnen udruger dem alene på ca. 14 dage. Ungerne forlader reden 15-16 dage gamle.

Levested

: Åben løvskov, parkagtige landskaber og haver. Tætteste bestande i den østlige (løvskovsrige) del af landet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R 2004.

De senest indberettede arter i Naturbasen: